Dommeren i Randers byret har idømt Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe 10 dagbøder a 500 kr.
Jesper Langballe havde forinden erkendt sig skyldig i æreskrænkelserne.
Folketingsmedlem Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti var i dag ind i byretten i Randers, hvor han er tiltalt for æreskrænkelser efter straffelovens racismeparagraf.
Sagen kom som baggrund på et et indlæg, som Jesper Langballe skrev i Berlingske Tidende i januar, som har ført til, at statsadvokaten har rejst tiltale mod Langballe.
I indlægget kommenterer Langballe debatten, som fulgte i efter at Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaards udtalelser om, at muslimer voldtager deres døtre.
Langballe orkede ikke sagen
Jesper Langballes sagde blandt andet i retten i Randers, at han ikke orkede at køre en sag. Det fremgår af Langballes talepapir fra retten, som Dansk Folkeparti har lagt ud på partiets hjemmeside.
- Med denne paragraf og dens placering i straffeloven må jeg anses for at være dømt på forhånd. Et sådant cirkus agter jeg ikke at deltage i. Derfor tilstår jeg, konstaterer Jesper Langballe og fortsætter:
- Strafbarhedskriteriet i §266b er altså alene om nogen føler sig "krænkede" eller "forhånede" - ikke om det er sandhed eller løgn, siger han.
Her er æreskrænkelsen
Langballe skrev følgende i Berlingske Tidende:
- Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.
Om det er ulovligt at ytre sig på den måde, skal retten i Randers altså afgøre.