Jette: Jeg kan ikke leve uden min smertestillende medicin

Danskerne har et massivt forbrug af afhængighedsskabende medicin, og Jette Kærgård Bech er en af dem, der ikke kan forestille sig et liv uden.

Morfinplaster er et af de præparater, som Jette Kærgård Bech bruger for at komme af med daglige smerter.

56-årige Jette Kærgård Bech fra Esbjerg er afhængig af den smertestillende medicin, hun får ordineret:

- Hvis jeg ikke tager min smertestillende medicin, inden jeg står op, kommer jeg ikke ud af sengen. Længere er den ikke.

Dermed bidrager esbjergenseren til et stort, dansk forbrug af afhængighedsskabende medicin.

De fleste læger og eksperter er enige om, at der skal udskrives færre recepter på eksempelvis morfin og benzodiazepiner. Men samtidig understreger de også, at nogle patienter har brug for daglig smertelindring.

Stor knude i rygmarven

Netop smerter er i dag Jette Kærgård Bechs fuldtidsbeskæftigelse. De styrer hendes liv, og hun finder det umuligt at undvære de smertestillende piller. Pillerne, hun får, er for nervesmerter, smertestillende for generelle smerter - lige nu som morfinplaster - og muskelafslappende.

- Min medicin betyder, at jeg kan have så tæt på en normal hverdag som muligt. Og den ville jeg være fuldstændig afskåret fra i det øjeblik, jeg ikke havde min medicin, forklarer hun.

Problemerne begyndte i 2006, hvor Jette Kærgård Bech fik nogle underlige fornemmelser og smerter i sine ben. Flere henvisninger og flere hospitalsbesøg senere fandt lægerne en fem centimeter stor knude i rygmarven – samtidig fik hun besked om, at hendes femte ryghvirvel var skredet ud.

En læge i Aarhus opererede hende, men kunne ikke genoprette det allerede ødelagte i ryggen, fordi der var gået for lang tid. Jette Kærgård Bech følte, at lægen reddede hende på målstregen, inden det hele gik galt. Men alligevel fik rygproblemerne store konsekvenser for hende.

- Jeg har efterfølgende haft en masse problemer, og der begynder pillerne at få en utrolig vigtig plads i mit liv, siger hun.

Fra fuldtidspædagog til rollatorbruger

Efter næsten 25 år på arbejdsmarkedet som fuldtidspædagog og et liv med ”knald på”, ender Jette Kærgård Bech med at blive lænket til en rollator i en alder af 45 år. Men det er ikke kun fysikken, der bliver påvirket.

- Rent psykisk skulle jeg vænne mig til, at mit arbejdsliv og mit sociale liv arbejdsmæssigt var slut. Mit liv blev 100 procent anderledes, end det liv, jeg levede, inden jeg blev syg, fortæller Jette Kærgård Bech.

Og arbejdslivet er på ingen måde det eneste, der har ændret sig for hende. Det daglige bad er en af de hverdagsting, hun ikke kan forestille sig at gennemføre uden smertestillende.

- Hver evig eneste gang, der er en dråbe fra bruseren, som rammer fra lænden og ned, så er det ligesom en knappenål, der stikker. Det gør simpelthen ubeskriveligt ondt, fortæller hun.

- Den suppedas, jeg tager, er livsnødvendig

Jette Kærgård Bech har også svært ved at forestille sig, hvordan hun skulle kunne forlade sit hjem uden piller.

- Hvis jeg ikke fik min medicin, ville min førlighed blive så begrænset, at jeg måske kunne gå rundt herhjemme i huset, men jeg ville være afskåret fra for eksempel at tage op til købmanden eller sidde to timer ude på bistroen, siger hun.

Men Jette Kærgård Bech tager ikke pillerne for sjov. Hendes ryghvirvel er i dag skredet 12 millimeter ud, og der er ikke nogen udsigt til operation, da lægerne er bange for, at hun kan få nerveskader. Og hvis det sker, kan hun risikere at blive lam.

- Den suppedas, som jeg tager, er livsnødvendig for mig - og det er også livsnødvendigt for samfundet. For hvad ville jeg koste, hvis jeg ikke fik medicinen? Hvem skulle hjælpe mig op, og hvad skulle det koste? Hvem skulle hjælpe mig i bad? Hvad ville alternativet være?

Facebook
Twitter