Mols Bjerge er i øjeblikket epicenter for en hidsig debat om dyrevelfærd og naturpleje.

I området bliver der eksperimenteret. Kvæg og heste går på store indhegnede områder, hvor de skal holde bevoksningen nede og skabe optimale rammer for vilde dyr og planter, der ellers har svært ved at trives.

Det sker både på statens arealer og i Mols Laboratoriet, der er privat og drives af Naturhistorisk Museum. De ligger side om side, men det er vigtigt at skelne imellem dem, for tilgangen til naturplejen er forskellig.

Staten har drevet vild naturpleje, mens man i Mols Laboratoriet bekender sig til rewilding. Forskellen vender vi tilbage til.

Begge steder gælder dog, at dyrene så vidt muligt udover tilsyn klarer sig uden menneskelig indblanding året rundt.

Græd over rapport

Men er det en god ide, og går det ikke ud over velfærden for de store plantespisere?

Det mener flere kritiske røster, og de blev for nylig bekræftet i deres mistro, da Naturstyrelsen erkendte, at en del af kvægbestanden på statens arealer var i en stækt kritisabel tilstand.

Det syn, der mødte en dyrlæge, var ’på det groveste på kant med dyreværnsloven’, skriver Landbrugsavisen.

Naturstyrelsen var allerede før dyrlægens besøg blevet opmærksom på dyrenes mistrivsel og havde grebet ind. Efterfølgende har styrelsen beklaget, at situationen har ført til flere døde dyr og aborter, end man normalt oplever henover en vinter.

Dyrlægens rapport er kras læsning, og det var 'voldsomme sager, der står i den, siger Dorthe Brauner Jensen.

Hun er en af de borgere, der har kastet sig ind i kampen for dyrenes velfærd i det østjyske naturområde.

- Jeg kan godt sige dig, jeg tudede, da jeg læste den rapport, siger hun.

Hun fandt ordlyden så alvorlig, at hun anmeldte Naturstyrelsen til politiet.

- For mig at se virker det til, at man bare har sat de her kreaturer ud på et areal og så ladet dem passe sig selv, siger hun.

Sammen med flere andre aktivister har hun igennem længere tid været stærkt kritisk over for dyrenes forhold i Mols Bjerge - både på statens arealer og Mols Laboratoriet.

På Christiansborg har man også lagt mærke til den uheldige sag i det østjyske naturområde.

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Naturstyrelsen skulle have grebet ind tidligere, og der er foregået noget, der ikke er i orden, siger Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov.

Og det er ikke kun dyrenes lidelser, der går hende på. Det gør timingen også. For politisk er den uheldig.

Sammen med rød blok præsenterede regeringen sidste år en biodiversitetspakke, der skal sikre Danmark 15 naturnationalparker, hvor rewilding bliver et gennemgående tema.

Og sagen fra Mols Bjerge kan sætte de planer i et uheldigt lys, frygter hun.

- Det er så ærgerligt, at det bliver koblet sammen med det, vi gerne vil. Men vi ofrer ikke dyrevelfærden på naturens alter. Vi skal have sunde og raske dyr, for vi har nemlig en opgave til dem, og den løser de bedst, hvis de har det godt, siger hun.

Forskellen

I rewilding fodrer man aldrig dyrene, fordi foderet bringer næring ind i området. Med et mål om et så naturligt økosystem som muligt, er det noget af det, man vil undgå.

Er der ikke føde nok, bliver nogle af dyrene fjernet.

I den vilde naturpleje, som staten har stået for i Mols Bjerge og andre steder, kan der godt blive tilskudsfodret, hvis vurderingen er, at dyrene ikke kan klare sig selv.

Det er den afgørende forskel på de to tilgange.

I Mols Laboratoriet har museumsinspektør Morten D. D. Hansen ikke meget til overs for Naturstyrelsens ageren på nabogrunden

- Det er ikke skidesmart, og det er mildest talt dårlig timing i den politiske proces, siger han.

Som inkarneret fortaler for rewilding er han også helt klar over, at udmagrede dyr ikke gør noget godt for sagen.

Når først sådan en historie når offentligheden, kan det nemt blive overset, at det er sket under forhold, der er klassisk vild naturpleje og egentlig ikke rewilding.

Noget kan han dog glæde sig over.

- Det gør det tydeligt, hvorfor rewilding er anderledes. Vi tager dyr ud, så snart vi kan se, at der er behov for at fodre om vinteren. Er der det, er det, fordi der er for mange dem, siger han.

Dorthe Brauner Jensen, der kalder sig selv en form for 'freelance-dyreredder', mener derimod ikke, at rewilding er noget, man kan byde dyrene.

- Den reaktive forvaltningsmåde, hvor man tager dyrene ud lige inden kollaps - og ikke før - kan ikke accepteres. De må gerne naturpleje, men så må de sørge for at tilskudsfodre i vintermånederne, siger hun.

Men det ville for det første underminere hele idéen med konceptet, og med ordentligt opsyn kan man sagtens være på forkant med den slags, mener Morten D. D. Hansen.

- Vi tager dem ud, inden de begynder at lide. Ingen tager skade af at tabe sig, og det er netop meningen, at de om vinteren skal spise andet end lækkert græs.

Som en slikbutik

I Det Dyreetiske Råd har man ikke et problem med rewilding, og heller ikke der finder man opbakning til idéen om at tilskudsfodre, fortæller formand Bengt Holst.

- Det ville være forkert. Det svarer lidt til at give dem en slikbutik, fordi ideen bag naturpleje er, at de skal spise forskellige former for føde derude, også buske og træer i vintermånederne.

- Altså den føde, der ikke er optimal, men som de sagtens kan overleve på. Men det må selvfølgelig ikke komme så langt ud, at de ikke har den næring, de skal bruge for at overleve, siger han.

Indkaldt i samråd

I Naturstyrelsen understreger direktør Peter Ilsøe, at man 'ser på sagen med stor alvor', og at dyrevelfærden ikke har været i orden.

Nu afventer styrelsen den endelige rapport efter politiets besøg den 5. marts, ligesom det i samarbejde med dyrlæger vurderes, hvordan man fremover 'kan sikre en mere rettidig forvaltning'.

Venstre har allerede kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd for at få udredt, hvad der er gået galt.

RETTELSE: Der har tidligere stået i denne artikel, at Naturstyrelsen greb ind, efter en dyrlæge havde besøgt området. Det er ikke korrekt. Naturstyrelsen var allerede opmærkom på problemet inden da og havde grebet ind.