Jodtilsætning er en succes

Danskerne har ikke længere jodmangel, viser en ny rapport. Siden 2000 er husholdningssalt og brød blevet tilsat jod, efter at der var konstateret udbredt jodmangel i den danske befolkning.

Den nye rapport konkluderer, at det har virket efter hensigten at berige danske fødevarer med jod. (Foto: DR © DR)

Danskerne har ikke længere jodmangel og færre får sygdommen struma, der er en forstørret skjoldbruskirtel.

Det viser en ny rapport fra Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme.

Centret konkluderer derfor, at det har virket efter hensigten at berige danske fødevarer med jod.

Udbredt jodmangel

Siden 2000 er husholdningssalt og brød blevet tilsat jod, efter at der var konstateret udbredt jodmangel i den danske befolkning.

Ud over det tilsatte jod er der fra naturens hånd jod i mælk, fisk og i drikkevand. Herhjemme lå den gennemsnitlige jodudskillelse i urinen før beslutningen om at tilsætte stoffet på 61 mikrogram per liter.

Det er nu kommet op på lige over 100 mikrogram per liter, og det er, hvad den mindst skal være for at være normal.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk