Jødiske Linda må hente børnebørn bag mure og maskinpistoler: 'Det er urimeligt'

65-årige Linda Herzberg oplever en mere rå tone mod jøder i Danmark.

65-årige Linda Herzberg har oplevet trusler og hadefulde ytringer på grund af sin religion. (© DR Nyheder)

- Jeg er dybt taknemmelig for, at den danske stat passer på mig. Men samtidig oplever jeg det også som dybt problematisk, når jeg skal hente mine børnebørn, at jeg skal hente dem bag mure og maskinpistoler.

- Hver gang jeg møder en betjent, siger jeg til ham, at det her har jeg overhovedet ikke lyst til at vænne mig til eller til at finde mig i. Det er urimeligt.

Sådan fortæller den 65-årige Linda Herzberg om sit liv som jøde i Danmark.

Hun er en af de danske jøder, der har deltaget i en ny, stor EU-undersøgelse om jøders oplevelser med antisemitisme.

Svar fra 16.000 jøder indgår i undersøgelsen, og ni ud af ti af dem oplyser, at de oplever fjendtlige anti-jødiske holdninger som et tiltagende problem.

- Meget mere råt

Linda Herzberg deler den oplevelse. Blandt andet peger hun på internettet som et sted, hvor hun ser antisemitisme og racisme folde sig ud i fuldt flor.

- Der sker en forråelse ikke kun mod jøder, men også mod muslimer og generelt mod minoriteter. Jeg ser læserbreve med ord, man ikke ville have brugt for ti år siden, og når jeg følger tråde på Facebook, ser jeg folk blive udråbt som jødeelskere, hvis de taler mod nazisme. Det er som om, noget er blevet ophævet, så vi kan sige flere ting, siger hun.

Om undersøgelsen

  • 16.395 jøder fra 12 EU-lande har deltaget i undersøgelsen.

  • De betragter sig selv som jøder på baggrund af deres tro, kultur, opvækst, etnicitet, herkomst eller andet.

  • Ni ud af ti af dem oplever antisemitisme som et problem, der er i stigning.

  • Undersøgelsen er det mest omfattende forsøg på at indsamle jøders oplevelser med antisemitisme, men den er ikke repræsentativ.

  • Undersøgelsen kan læses her.

  • Kilde: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Linda Herzbergs far flygtede fra Tyskland under Anden Verdenskrig, og hun har boet i Danmark, siden hun var lille.

Som voksen har hun arbejdet som lærer på blandt andet en ungdomsskole med udsatte etniske unge i København.

Her oplevede hun elever, som ikke ville være i hendes klasse, fordi hun er jøde. Hun hørte elever fortælle vittigheder om nazisternes gaskamre. En dag var der tegnet hagekors på tavlen, da hun kom tilbage fra frikvarter. Og der var en pige, som råbte hen over sine klassekammerater: "Hvor mange palæstinensere har du slået ihjel i dag?".

Den jødiske baggrund ses flere steder i Linda Herzbergs hjem, men i årevis har hun lagt låg på sin religion i offentlige sammenhænge. (© DR Nyheder)

En anden gang fortalte en ung mand hende, at han ville skrive en stil.

- Læreren her blev begejstret og spurgte, hvad han ville skrive stil om, fortæller Linda Herzberg.

Svaret fra eleven lød, at han ville skrive om at skære halsen over på jøder, og om hvordan blodet skulle dryppe. Imens kørte eleven sin finger hen over Linda Herzbergs hals.

- Dengang tav jeg, fordi jeg var så rystet. Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke tier mere.

Antisemitisme

  • Antisemitisme er en specifik opfattelse af jøder, der kan komme til udtryk som had mod jøder.

  • Antisemitismen kan både komme til udtryk i tale og i fysiske handlinger rettet mod jødiske såvel som ikke-jødiske personer, deres ejendom, det jødiske samfunds institutioner og religiøse faciliteter.

  • Der kan være tale blandt andet jødefjendsk grafitti, hadefulde ytringer og religiøst betingede voldshandlinger.

  • Kilder: International Holocaust Remembrance Alliance og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Stå til ansvar for Israels handlinger

Den 65-årige kvindes personlige oplevelser med antisemitismen og jødefjendske holdninger begrænser sig ikke til hendes kontakt med de udsatte unge.

Hun mærker den tydeligt, når hun møder politibetjentene ved sine børnebørns skole.

Og da hun på et tidspunkt blandede sig i en debat på Facebook om omskæring, blev hun bestormet med opkald fra en eller flere ukendte personer hele natten efter.

I samtaler med stærkt venstreorienterede har hun også oplevet at blive taget til indtægt for handlinger og holdninger, hun ikke står inde for.

- Jeg kan godt forstå den vrede, der er mellem israelere og palæstinensere. Men den har jo ikke noget med mig at gøre, siger hun.

Oplevelserne har tidligere fået Linda Herzberg til at overveje nøje, hvad hun deler med andre om sig selv.

- Men hvis historier som disse ikke kommer frem, så kan vi ikke ændret på noget. Og det er vigtigt, at der sker ændringer.

Facebook
Twitter