'Jønkes' maskinpistol fra rockerdrab på 'Makrellen' er endt på museum

Politimuseet mener, det har historisk værdi at udstille mordvåben fra 34 år gammel sag.

Hells Angels-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen fik 16 års fængsel for mordet på Bull Shit-præsidenten Henning Norbert Knudsen kaldet 'Makrellen' i 1984. (arkivfoto) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Med 16 skud i halsen, brystet og ryggen dræbte Hells Angels-rockeren Jørn ’Jønke’ Nielsen rivalen og præsidenten for rockerklubben Bullshit, Henning Norbert Knudsen kaldet 'Makrellen'.

Likvideringen med en maskinpistol fandt sted på Amager den 25. maj for 34 år siden.

'Jønke' fik 16 års fængsel for drabet, der manifesterede Hells Angels' magtovertagelse i den danske rockerverden, da Bullshit efterfølgende gik i opløsning.

Derfor er det også historisk relevant at udstille maskinpistolen, mener Frederik Strand, der er museumsleder på Politimuseet i København.

- Vi udstiller maskinpistolen, da drabet på Makrellen er en skelsættende begivenhed, der markerer kulminationen og slutningen på den første rockerkrig, og den fortæller noget om rockerne og bandernes indtog i Danmark, der siden udvikler sig dramatisk til den store nordiske rockerkrig og kan føres op til de bandeopgør, vi har set i 00'erne og frem til i dag, siger Frederik Strand.

HA-rockeren 'Jønkes' mordvåben fra drabet i 1984 er en maskinpistol kaldet en stengun, som Politimuseet for nylig har fået indleveret, efter det er blevet gjort ubrugeligt af politiet. Det er nu en del af museets drabsrum. (© Politimuseet)

Har noter fra Peter Madsen

'Makrellens' pårørende er ikke blevet spurgt, om de er okay med udstillingen af mordvåbenet, skriver Politiken. Til avisen fortæller den dræbte rockerpræsidents storebror, at sagen er kommet så meget på afstand, at den offentlige fremvisning af våbnet er i orden.

- Det har jeg det fint nok med. Jeg er selv historisk interesseret, og det er jo en del af historien. (...) Jeg tror også, at jeg skal selv ned at se den på et tidspunkt, siger broderen.

I sager, som har så mange år på bagen er det normalt, at museet ikke spørger de pårørende om deres syn på en udstilling, fortæller Frederik Strand til DR Nyheder.

Han mener, at alle sager i princippet kan blive vist frem på museet.

Det gælder også den såkaldte ubådssag. Dog vil museet formentlig gå i dialog med Kim Walls pårørende, hvis der på et tidspunkt bliver lavet en udstilling om sagen.

Faktisk har museet allerede fået indleveret nogle notater fra drabsmanden Peter Madsens firma, der potentielt set kunne blive en del af en udstilling, men det bliver i så fald først om nogle år, og lige nu er der ingen aktuelle planer om en udstilling, påpeger museumslederen.

- Vi viser effekter, hvis de fortæller mere end bare sensation. Jeg mener ikke, at ubådssagen er en væsentlig begivenhed af historisk karakter som Makrellen-mordet, og den har heller ikke ændret noget markant i kriminalitetsbilledet. Dermed ikke sagt at den ikke kan blive en udstilling, men fokus vil da være på pressens håndtering, siger Frederik Strand.

I 2013 droppede Politimuseet i København udstillingen 'Kvindedrab In Memoriam' med malerier af drabsofre efter længere tids kritik. Udstillingen blev bl.a. kritiseret, da ingen af de pårørende til de myrdede kvinder blev orienteret. 'Vi lærte, at vi ikke skal eksperimentere med formen, som vi gjorde ved at blande kunst med kriminalsager, fortæller museumsleder Frederik Strand. (arkivfoto med museumslederen) (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Billeder fra 'Amagermandens' drab lå som uopklaret

Når en drabssag er afsluttet, og der er faldet dom, må beviserne gerne gives til museet. Det er set flere gange, at bevismateriale fra nyere sager er blevet vist frem på museet.

Der har blandt andet været udstillet en politiuniform med skudhuller fra terrorangrebet på Krudttønden i 2015.

Museet har også udstillet morderen Peter Lundins drabsvåben, en økse og vinkelsliber, som Peter Lundin parterede Marianne Pedersen og hendes to sønner med i år 2000. Denne udstilling fik kritik fra Marianne Pedersens pårørende.

Det er typisk politiet, som selv indleverer effekter til politimuseet, der i den forbindelse gør sig forskellige etiske og juridiske overvejelser om en kommende udstilling.

- Tit er der delte meninger, om vi skal vise tingene eller ej. Mange synes, det er ubehageligt, men politiet beskæftiger sig ofte med ubehagelige ting, og det er farligt at gemme tingene bort af den grund. Mit indtryk er, at politiet er opmærksomme på, at det er vigtigt at bevare politiets arbejde, siger Frederik Strand.

Da der eksempelvis ikke er en forældelsesfrist på drabssager, kan det forekomme, at genstande indleveret til museet pludselig bliver aktuelle igen.

Det kan blandt andet ske, hvis sager bliver genåbnet, eller effekter viser sig at have betydning for en ny kriminalsag.

I sagen om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej fra 1948 overvejede politiet flere år efter at genåbne sagen og undersøge nogle ledningsrester for DNA-spor, som museet havde liggende.

Da Marcel Lychau Hansen kendt som 'Amagermanden' fik livstid for flere drab og voldtægter i 2011, viste det sig sidenhen, at Politimuseet i årevis havde været i besiddelse af billeder med relation til et drab, han begik i 1987 i Valby.

Billederne havde været en del af en udstilling om uopklarede sager.

Facebook
Twitter