Jonas og Klaus var med ulykkestoget: Kun et tilfælde, at vi ikke sad i forreste vogn

To øjenvidner slap ved et tilfælde heldigt fra togulykken på Storebæltsbroen.

Seks mennesker er døde og yderligere 16 er såret i den værste togulykke i Danmark siden 1988, hvor otte døde, da et tog kørte af sporet i en ulykke i Sorø.

Klaus Larsen var en af de passagerer, som var med toget, der tidligt i morges forulykkede på Storebæltsbroen.

Han skulle slet ikke have været med toget, i stedet skulle han sammen med en kollega være kørt i bil til Kastrup. Men da Storebæltsbroen var lukket for biler på grund kraftigt blæsevejr, tog de i stedet med toget.

- Lige efter vi var kommet med toget fra Nyborg, gik der ikke ret lang tid, før vi hørte et kæmpe brag, og der kom lysglimt og røg – og så stoppede toget ret hurtigt. Vi sad lige ud foran toiletterne, hvor der er en sæderække. Vi rejste os ret hurtigt op og var klar over, at vi havde ramt et eller andet. Hvad det var, vidste vi ikke, men der lå folk rundt omkring. Men vi sad i midten af toget, så det var ikke der, hvor vi var værst ramt.

Var revet helt op i siden

Senere kom passagerer, som havde siddet oppe foran, hvor ulykken var sket, ned i deres kupé.

- Da der kom styr på situationen, så kom folk fra de forreste vogne, som havde oplevet noget meget ubehageligt, hvor toget var revet helt op i hele siden.

- De sagde, at de havde aldrig oplevet noget lignende, at hele siden var væk, og at folk var væk. De jokkede nærmest oven på folk, da de skulle ned. Så de var meget berørte og meget chokerede.

Kunne have siddet oppe foran

Klaus Larsen er forholdsvis rolig, når han fortæller om ulykken. Men han ved også, at den tager tid at bearbejde.

- Man skal nok lige kapere den og tænke over det. Det er, som om det er en film, man har været med i.

Og turen kunne meget nemt være gået værre for Klaus Larsen, hvis ikke toget i Nyborg var stoppet lidt længere fremme end sædvanligt.

- Nede på selve stationen stod vi ved de forreste vogne, men så kører toget lidt længere frem, og så gik vi lidt længere tilbage. Man kan ikke lade være med at tænke på, at man selv kunne have siddet oppe foran. Den er lidt ubehagelig.

Jonas Dam blev ramt af et objekt, der kom ind gennem togvinduet og beskadigede hans hånd. (Foto: (privatfoto) © (Privatfoto))

Jonas Dam var også med toget på vej over Storebælt, da hverdagen pludselig blev et mareridt.

- Der lyder et meget højt brag, hvor hele siden på toget bliver trykket ind, og alle ruderne bliver mast eller nærmest eksploderer i kupeen. Toget bremser selvfølgelig hårdt op. Så er der bare stille, og vinden står og suser ind.

Fik beskadiget hånden

Jonas Dam fik beskadiget hånden, da toget blev ramt.

- Jeg tror, at der kommer et objekt ind gennem vinduet og rammer min hånd. Jeg er tvivl om, hvad det er, fordi det går så stærkt. Men der er et eller andet, der kommer ind og rammer min hånd, som ligger på bordet.

Han oplevede, at hjælpen kom hurtigt, men at der gik noget tid, inden redningspersonalet kunne komme ind, fordi der først skulle lukkes for strømmen og etableres gangbroer mellem kørebanerne og togsporene.

- Efter omstændighederne synes jeg, at de er ret hurtigt derude. Jeg ved, at jeg får lagt et drop med noget smertestillende i min hånd, en time efter ulykken er sket. Men der har de været inde og tilse dem, der er hårdest ramt. Jeg har heller ikke selv opsøgt hjælpen, før der var faldet ro på, for jeg kunne godt se, at der var nogen, der havde mere behov for det, fortæller han.

Surrealistisk og traumatiserende

Jonas Dam slap heldigt, selvom han fik hånden kvæstet. I lighed med Klaus Larsen havde han nemlig regnet med, at han skulle have siddet fremme i den vogn, hvor de seks dødsofre befandt sig.

- Det er jo et eller andet sted lidt surrealistisk og lidt traumatiserende. Sådan en helt normal dagligdags ting, der pludselig bliver noget helt andet. Det mest syrede er, at jeg kører det her togstræk hver eneste dag, og jeg sidder stort set altid oppe i forreste vogn, siger han og fortsætter:

- Men fordi toget kommer til at stoppe for tidligt på stationen, så kommer jeg til at rykke ned i anden togkupé. Jeg er ellers vanemenneske, men toget laver lige en finte i dag på stationen, som gør, at jeg kommer til at sidde et andet sted, end jeg plejer. Det er det, jeg har tænkt mest over i dag.

Og så har han ellers med taknemmelighed tænkt på en af sine medpassagerer, som tog styringen i en kritisk situation.

- Jeg fik ikke fat på hans navn, jeg ved ikke, hvem han var, men han var en helt i dag. Han sørgede for, at der blev givet førstehjælp til dem, der havde behov for det. En af hverdagens helte, som man hører så meget om - han var med toget i dag.