Jordemoderstuderende vil ikke finde sig i dårlige arbejdsforhold: 'Vi er blevet tromlet i mange år. Det er slut nu'

Der er optræk til et opgør på de travle danske fødegange. Jordemoderstuderende overvejer at strejke for bedre løn- og arbejdsforhold.

(Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I flere år har jordemødrenes utilfredshed over deres arbejds- og lønforhold ulmet på hovedstadens fødegange.

Flere jordemødre i regionen fortæller, at fødestuerne er så underbemandede, at de skal stå til rådighed på tilkaldevagter, skal arbejde over efter en 12-timers vagt ved sygemeldinger og ikke har tid til at restitutere ordenligt mellem vagterne.

Og så er ugentlige nattevagter, vagter hver anden weekend og på helligdage også en del af jobbet.

Flere gange har de endda givet påbud til hospitalerne om, at arbejdet skal tilrettelægges sundhedsforsvarligt.

Men der er ikke blevet rettet op på forholdene, jordemødrene flygter fra fødegangene og nu kan det være nok, lyder det fra det næste kuld varme hænder - de jordemoderstuderende.

En ny generation af jordemødre

De er klar til et endeligt opgør med for få kollegaer, ufleksible arbejdstider og lav løn, siger Sofie Korsgaard, der er jordemoderstuderende på Københavns Professionshøjskole.

- Tidligere har mange jordemødre accepteret de dårlige forhold, men nu kommer der en generation nyuddannede kvinder ud, der bare ikke gider finde sig i, at andre med den samme længde uddannelse og mindre ansvar får mere i løn.

Ifølge Sofie Korsgaard har gruppen af utilfredse, vordende jordemødre vokset sig så stor, at 38 studerende nu har organiseret sig om forskellige tiltag, der skal gælde for flere årgange.

Jordemoderstuderende Sofie Korsgaard Rasmussen er nervøs for det arbejdsmiljø, hun skal ud, i når hun er færdiguddannet. Her er hun i praktik.

- Vi har startet en bevægelse, der vil lave et regulært studenteropgør. Vi vil have de nyuddannede jordemødre til at nægte at skrive under på de fastansættelser, som hospitalerne hungrer efter, før forholdene og lønnen er blevet bedre.

- Så kan sommerens kuld tage de dyre vikarstillinger eller arbejde timelønnet og planlægge arbejdstimerne, så de passer til os. Ingen burde skrive under på en så ringe kontrakt, siger hun.

For så længe regionen og hospitalerne kan slippe afsted med at behandle jordemødrene dårligt, så vil de gøre det, mener Sofie Korsgaard, at erfaringen har vist.

Hos Danske Regioner, som står for lønforhandlingerne med jordemødrenes organisation, forstår næstformand Ulla Astman godt de studerendes bekymring. Hun håber dog ikke, at utilfredsheden ender med en strejke.

- Både patienter og kolleger nyder godt af de fastansatte medarbejdere, som arbejder for fælles løsninger. Derfor håber vi, at de jordemoderstuderende fortsat kan se sig selv i faget, når de er færdiguddannede, for vi har virkelig brug for dem, siger Ulla Astman.

- Men der er uden tvivl fødeafdelinger, hvor der er behov for en indsats for at forbedre arbejdsforholdene og trivslen, erkender hun.

'Vi arbejder til vi knækker. Så kommer der en ny'

En strejke føles som den eneste udvej for forandring, lyder det fra Sofie Korsgaard.

- Jordemødrene har fundet sig i dårlige forhold og er blevet tromlet i mange år. Det er slut nu, fastslår Sofie Korsgaard.

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) fortæller, at regionen har haft stort fokus på at løse problemerne, men erkender også, at det endnu ikke er lykkedes.

- Jeg synes, vi har gjort alt, hvad der har stået i vores magt for at nedbringe travlheden, men jeg anerkender fuldt ud, at vi langt fra er i mål endnu.

Hun forklarer, at regionen har forsøgt at løse problemet med for få hænder ved de seneste to år at optage flere på jordemoderuddannelsen i København.

Men det mener formand for Jordemoderforeningen Lis Munk ikke er en holdbar løsning.

- Det giver ikke mening at uddanne flere, når vi reelt ikke kan fastholde dem. Så bruger vi penge på at uddanne nogle, som ender med at søge et andet sted hen efter få år.

- Vi skal forbedre de arbejdsvilkår, der er på fødegangene, så man ikke skal løbe så hurtigt, siger hun.

At der bliver uddannet flere vil heller ikke afholde jordemoderstuderende Nikoline Ihlemann fra at læse videre, arbejde i det private eller tage uddannelsen med til udlandet efter nogle år.

- Det er en magtesløshed i, at løsningen med flere nyuddannede ikke løser kernen af problemet, som jo er for krævende vilkår, siger Nikoline Ihlemann.

- Så kommer du ud på fødegangen, arbejder til du knækker og bliver erstattet af en ny, indtil den person knækker. Det virker ikke bæredygtigt at uddanne flere, hvis de dårlige vilkår, der får folk til at flygte, forbliver de samme, påpeger hun.

23-årige Nikoline Ihlemann er jordemoderstuderende og genovervejer sin fremtid som jordemoder på fødestuerne.

Nikoline har været i seks måneders praktik på både Herlev Hospital og Rigshospitalet. Begge steder har hun med egne øjne set, hvor nedslidende det er at arbejde som jordemoder, fortæller hun.

- Det er gået op for mig, at det største problem er, at man skal opgive så meget for at være i faget. Der er en konstant usikkerhed med krav om overarbejde og skiftende vagter og så til en løn, der ikke giver dig mulighed for at fuldføre andre drømme uden for arbejdet.

- Løn og arbejdsforhold hænger sammen

Både Nikoline og Sofie peger på lønnen som det springende punkt for, at de kan se sig selv som akut jordemoder i mere end fem år. Jordemoderforeningen bakker dem op.

- Vi skal jo starte et sted, og lønnen er en kæmpe faktor for, om man kan tiltrække og fastholde folk i et fag, hvor der er hårde arbejdsforhold med underbemanding og skiftende vagter, siger Sofie Korsgaard.

Ifølge hende hjælper det ikke på branchens tiltrækningskraft, at jordemødrene bliver belønnet for dårlige forhold med det hun beskriver som historisk dårlig løn.

- Lønnen og arbejdsforholdene hænger jo sammen. En bedre løn for hårdt akutarbejde vil få flere til at blive på fødegangene, det vil sikre flere besatte stillinger, mindre travlhed og dermed også bedre arbejdsforhold, argumenterer Korsgaard.

Regionsrådsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) siger, at regionen er i fuld gang med initiativer, som kan sikre bedre rekruttering, men også fastholde de nuværende jordemødre. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen er heller ikke i tvivl om, at anerkendelse i form af bedre løn er vigtigt for jordemødrene.

- Men jeg tror også, at det handler om arbejdsforholdene med bedre vagtplaner, tilbud til de ansatte og ikke alene om lønnen. Det arbejder vi på.

Lønkampen er MeToo 3.0

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl er der faktisk noget at komme efter for jordemødrenes lønkamp.

- Hvis man sammenligner en jordemoders lønniveau med andre offentligt ansatte med samme længde uddannelse, så ligger jordemødrene lavere, siger han.

Ifølge Sofie Korsgaard skyldes lønefterslæbet diskrimination og nedarvet syn på kvindefag.

- Jeg håber - og vil kæmpe for - at MeToo 3.0 kommer til at handle om den strukturelle sexisme, hvor hundredetusindevis af kvinder hver dag betales mindre end deres mænd med samme længde uddannelse som politimand eller lærer, forklarer hun.

- Derfor skal vi have det opgør, hvor de selvsamme kvinder, som er blevet bevidste om, at sexisme eksisterer, og at det ikke er noget, de skal finde sig i – i samlet flok siger fra over for den strukturelle sexisme.

Også arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl mener, at der kan være tale om et strukturelt problem.

- Da vi indplacerede offentligt ansatte i lønstigen i slutningen af 60'erne, så man mere kvindernes løn som et supplement til mandens. Den lønstige er de fastlåst i, selvom vores verden har forandret sig meget siden da, siger han.

Der er måske håb for jordemødrenes drømme om, at bedre lønvilkår vil hjælpe med bedre arbejdsforholdene.

Lige nu forhandler Danske Regioner og de faglige organisationer nemlig nye overenskomster for hele sundhedsområdet.

Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman forstår godt de kommende jordemødres bekymring. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Det er vores ambition, at vi gennem forhandlingerne kan lande et lønresultat, som alle kan se sig selv i. Det gælder også for gruppen af jordemødre, fastslår Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Også Sophie Hæstorp Andersen er optimisk på jordemødrenes vegne i de kommende forhandlinger:

- Jeg tror, at rigtigt mange er klar til at give mere i løn til dem, der både har stået i front under covid-19 og andre medarbejdere i sundhedsvæsenet heriblandt jordemødrene.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter