Journalisten Poul F. Hansen død

TV-Avisens korrespondent gennem mange år, Poul F. Hansen er død, 60 år.

Poul F. Hansen, Beslan (Foto: DR © DR)

TV Avisens mangeårige korrespondent i Moskva, Poul F. Hansen er død, 60 år gammel.

Poul F. Hansen indledte sin journalistiske karriere i begyndelsen af 1980erne. Først som korrespondent i Moskva for dagbladet Information, dernæst for Politiken og Ekstra Bladet. I 1989 blev han TV2s Moskva-korrespondent indtil han i 1992 kom til DR.

For TV Avisen og DR Nyheder dækkede han de store omvæltninger i Rusland frem til 2007. Mange vil huske hans reportager fra terrorangrebet mod skolebørn i Beslan.

I 2007 blev han folketingskandidat for Venstre, uden dog at blive valgt ind. Poul F. Hansen døde efter længere tids sygdom.

Facebook
Twitter