Journalister er blevet indkaldt til afhøring i sag om FE og PET: 'Vi forventer ikke at sige meget andet end vores navn'

Hos DR har man valgt at deltage i afhøringerne, mens Weekendavisen og en række andre medier har takket nej.

(© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

De danske efterretningstjenester behandler nogle af de allermest fortrolige sager om rigets sikkerhed og plejer at være hermetisk lukkede for informationer.

Men der er sket et skred de seneste år, hvor klassificerede oplysninger er begyndt at sive fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det førte i starten af december til anholdelser af fire nuværende og tidligere medarbejdere i tjenesterne, og nu bliver en række medier også trukket ind i sagen.

I midten af december henvendte cheferne fra FE og PET sig til chefer fra de to mediehuse Berlingske Media og JP/Politikens Hus for at informere dem om, at det kan være strafbart at viderebringe fortrolige oplysninger.

PET g FE's arbejde er tophemmeligt, men se seneste år har der været flere læk fra de to tjenester. Nu er fire medarbejdere anholdt, og journalister bliver bedt om at vidne. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

Det blev af mange, inklusiv Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker hos FE, vurderet som meget atypisk.

- Det, har jeg aldrig hørt om, er sket før. Det er højst usædvanligt, at man på den måde går ud til et bredt udsnit af medier på det, der af nogle bliver kaldt en intimideringskampagne, siger han.

Og i denne uge er en række journalister fra Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Weekendavisen og DR så blevet anmodet om at stille op til afhøring i sagen hos politiets særlige efterforskningsenhed.

Ind til videre er det kun DR, der har planer op at stille op til afhøringen, mens alle andre har takket nej.

- Vi lever i et retssamfund, og når vi bliver bedt om at møde op til en samtale hos politiet, så gør vi det, siger Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR Nyheder.

Lækkede oplysninger i efterretningstjenesterne

For at forstå, hvordan fortrolige oplysninger pludselig kan blive lækket fra tophemmelige tjenester, skal man kigge på en lang række usædvanlige hændelser i FE og PET de seneste par år.

Det hele startede, da forsvarsminister Trine Bramsen i 2020 valgte at hjemsende fem chefer i FE efter kritik fra det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Tilsynet mistænkte, at FE blandt andet havde spioneret mod danske borgere og tilbageholdt oplysninger for tilsynet.

Der blev nedsat en undersøgelseskommission, som skulle til bunds i sagerne, men den 13. december 2021 konkluderede kommissionen, at der ikke var noget at komme efter hos en eneste af de anklagede chefer. De blev pure frifundet og kunne vende tilbage til deres job.

Efter den usædvanlige hjemsendelse af cheferne i FE, har der været en række historier i danske medier, som bygger på fortroligt materiale fra FE og PET

Den 9. december 2021 blev fire nuværende og tidligere medarbejdere fra PET og FE anholdt og sigtet for at have "videregivet højt klassificerede oplysninger", som det fremgik i en pressemeddelelse fra PET.

Medarbejderne blev sigtet for at have overtrådt Straffelovens §109, som kan give op til 12 års fængsel og PET oplyste, at anholdelserne var "resultatet af en længerevarende efterforskning af lækager fra efterretningstjenesterne".

'Myndighederne ønsker at få medierne til at bryde kildebeskyttelsen'

Martin Krasnik, der er chefredaktør på Weekendavisen, er ikke i tvivl om, at sagen med de sigtede medarbejdere i efterretningstjenesterne har relation til politiets indkaldelse af journalister.

- Der sidder en medarbejder fra efterretningstjenesterne i arresten, som har siddet der siden starten af december, tiltalt for at have lækket fortrolige oplysninger, siger han.

- Når myndighederne nu går på fisketur blandt journalister, så er det for at få dem til at levere materiale, der kan give dokumentation for, at vedkommende har lækket oplysninger til pressen.

Hos Weekendavisen vil den pågældende journalist ikke deltage i afhøring hos politiet, siger chefredaktør Martin Krasnik. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix Denmark)

Hos Weekendavisen er en journalist, som har dækket sagerne i FE og PET, blevet indkaldt til afhøring, men man har besluttet ikke at ville medvirke.

- Vi ved godt, hvad de er ude på. Myndighederne ønsker at få medierne til at bryde kildebeskyttelsen, og det vil vi selvfølgelig ikke, siger Krasnik.

- Det foregår på en ikke særlig målrettet måde, og man har kontaktet alle journalister, der overhovedet kan formodes at have en forbindelse til den her sag, så det tyder på, at myndighederne virkelig er på tynd is.

Hos DR har man valgt at stille op til afhøring hos politiet, men også her vægter beskyttelsen af kildernes anonymitet højest.

- Jeg er jeg ret sikker på, at politiet ikke får ret meget ud af det, men vi møder selvfølgelig op sammen med en advokat, siger Sandy French.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at sige ret meget andet end vores navn, for det helt centrale for os er kildebeskyttelsen. Det er det mest afgørende element for os i hele det her forløb.

Lækager bunder i mistillid

Men hvordan kan det gå til, at tophemmelige efterretningstjenester pludselig bliver beskyldt for at lække fortrolige oplysninger?

Hvis man spørger Krasnik, skyldes det ikke medierne, men derimod den mistillid, der er blev sået imellem tjenesterne og politikerne de seneste år.

- Hovedrollen i den her sag er ikke medierne, vi gør bare vores arbejde. Hovedrollerne er efterretningstjenesterne og i særlig grad den aktuelle politiske ledelse i Danmark, som ikke har været sit ansvar bevidst, siger han.

- De har overreageret helt vildt ved at sende hele ledelsen i FE hjem på, hvad der viste sig at være grundløse anklager. Selvfølgelig har det forpestet forholdet mellem den politiske ledelse og efterretningstjenesterne. Det har undergravet den loyalitet, der skal være i sådan en tjeneste, og som har været der i mange år.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) bliver kritiseret for at have skabt mistillid i efterretningstjenesterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Og ifølge Jacob Kaarsbo er den analyse ikke helt ved siden af.

- Jeg har altid oplevet, at der internt var meget stor respekt omkring at undgå læk af oplysninger, så i mine øjne peger det på, at der er sket et kulturskred indenfor de sidste par år, siger han.

- Noget, der udefra set kan se skelsættende ud, er offentliggørelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik og hjemsendelsen af ledelsen i august 2020. Derefter er det begyndt at rulle som en sneboldeffekt.

Kaarsbo har tidligere kritiseret, at DR bragte historien om NSA, men mener, at der er langt derfra og til, at tjenesterne nu har kontaktet både mediechefer og journalister direkte.

- Jeg frygter, at det har en kontraproduktiv effekt, fordi man underminerer tilliden både internt og til omverdenen og det politiske niveau, som FE og PET er meget afhængige af. Jeg mener derfor, at det er en rigtig, rigtig dårlig fremgangsmåde det her, siger han.

DR Nyheder har foreholdt Forsvarsministeriet kritikken fra Krasnik og Kaarsbo, men de har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

FacebookTwitter