JP erstatter Muhammed-tegninger med store hvide felter i dagens avis

Medier holder sig fra at vise Muhammed-tegningerne i dag. To politikere går en anden vej.

Sådan ser dagens avisudgave af Jyllands-Posten ud.

I dag er det ti år siden, at Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed med det formål at sætte fokus på selvcensur og frygt i den vestlige verden.

Men selvom de store danske medier dækker tiårsdagen, afholder alle sig fra at genoptrykke de tegninger, som for ti år siden første til protester, vold og omfattende boykot af danske varer i muslimske lande.

Tomme felter i avisen

Avisen bag tegningerne, Jyllands-Posten, har i dag valgt at genoptrykke den side, som for ti år siden viste tegningerne, og hvor daværende kulturredaktør Flemming Rose begrundede, hvorfor avisen havde bedt de danske bladtegnere om at tegne profeten Muhammed.

Men siden bliver vist uden tegningerne.

- I morgen genoptrykker vi den oprindelige Muhammed-side. Desværre må den se sådan ud #ytringsfrihed @jyllandsposten, skriver chefredaktør på Jyllands-Posten Pierre Collignon på Twitter.

https://twitter.com/PCollignon/status/648896396586782721

Chefredaktøren angiver i sit tweet ikke grunden til, at avisen undlader at trykke tegningerne.

Men i forbindelse med angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i begyndelsen af året, skrev Jyllands-Posten på lederplads under overskriften 'Vold virker', at frygten for terrorangreb var årsagen til, at Jyllands-Posten ikke havde genoptrykt avisens egne Muhammed-tegninger siden 2008.

Vil undgå ballade og provokation

Metroxpress, der har et oplag på over 300.000 aviser, dækker tiåret for tegningerne med en historie i avisen. Avisen genoptrykker ikke tegningerne.

- Årsagen er, at det ikke er vigtigt nok til at vi vil skabe den ballade, som det sikkert ville afstedkomme, skriver Jonas Rathje, der er chefredaktør hos Metroxpress.

Samme melding kommer fra Ekstra Bladet, hvis printavis kommer ud til omkring 43.000 personer.

- Vi bringer ikke Muhammed-tegningerne. Vi ser ikke nogen grund til det. Alle kender dem, og det vil blot være en tom provokation, skriver chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet.

Muslimske studerende i Indonesien brænder det danske flag af i forbindelse med protester i februar 2006. (Foto: TARMIZY HARVA © Scanpix)

Risiko ved at vise tegningerne

Berlingske Tidende dækker tiåret på både web og i papiravisen, der kommer ud til 75.000 betalende kunder. Men Berlingske holder sig også fra at bringe tegningerne.

- Der er intet normalt ved de 12 tegninger. De er ikoniske og symbolske, og det kunne have uoverskuelige konsekvenser, hvis vi viste dem, siger Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør hos Berlingske.

- Tegningerne er i særklasse blevet noget, der har en risiko forbundet med sig. Et tiårs jubilæum er ikke grund nok til at løbe den risiko. Dermed ikke sagt, at vi aldrig kommer til at trykke tegningerne. Vi tager stilling fra gang til gang efter en diskussion i chefredaktionen, siger hun.

BT tegner videre

BT bringer heller ikke de oprindelige tegninger, men har valgt at lade en bladtegner lave en ny tegning.

- Vi har valgt at lade en bladtegner, Bob Katzenelson, fortolke de ti år, der er gået siden tegningerne af Muhammed, blev bragt i Jyllands-Posten. Vi vælger altså at bringe en ny tegning, der ser på, hvad der er sket siden. Set fra en bladtegners perspektiv, skriver chefredaktør Olav Skaaning Andersen.

I DR Nyheder har ledelsen besluttet, at DR ikke bringer tegningerne i forbindelse med tiårsdagen. Hos Politiken har chefredaktør Bo Lidegaard ikke ønsket at fortælle, hvad de bringer i avisen og hvorfor.

Politikerne deler tegningerne

To folketingspolitikere går dog en anden vej.

Både den konservative Naser Khader og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har valgt at dele en eller flere af Muhammed-tegningerne.

Joachim B. Olsen (LA) deler en af de 12 Muhammed-tegninger på sin Facebook-side, hvor han har 23.000 fans, og det er Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Ved siden af tegningen skriver han:

- Hvis religiøse fanatikere ikke havde brugt vold som svar på karikatur-tegninger, så havde tegningerne været glemt nu. Nu er tegningerne blevet et vigtigt symbol på kampen mellem frihed og totalitarisme. Derfor skal de vises!

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var også genstand for protester. Her på et skilt ved en demonstration i Istanbul. (Foto: Stringer/Turkey © Scanpix)

Mærkede selv frygten

Joachim B. Olsen har valgt at dele tegningen for at gøre opmærksom på den følelse af frygt, han selv og mange andre efter hans mening har, når det kommer til at kritisere eller gøre grin med islam.

- Frygten går på, at hvis man er kritisk over for den specifikke religion, så risikerer man ikke kun skældud. Man risikerer også, at der bliver begået vold, siger Joachim B. Olsen til DR Nyheder.

Da han lagde tegningen op på sin Facebook-side i dag, mærkede han snerten af frygt.

- Jeg vil da gerne indrømme, at tanken strejfer mig, da jeg lægger tegningen op, om jeg udsætter mig selv for fare, siger han.

- Det er ikke i orden. Den tanke vil aldrig ramme mig med andre emner, tilføjer han.

Det er ifølge Joachim B. Olsen udtryk for, at ytringsfriheden er truet, ligesom han ser de store mediers valg om ikke at vise tegningerne som et udtryk for det samme.

Anders Fogh kalder Muhammed-krisen for den største udenrigspolitiske krise, Danmark har stået i siden Anden Verdenskrig. Se klippet her.

Unødig provokation, næh

Den konservative Naser Khader deler ikke blot én, men hele det opslag med alle de 12 tegninger, Jyllands-Posten bragte for ti år siden.

I sit opslag på sin Facebook-side kommer Naser Khader med sin egen holdning til at bringe tegningerne, der også kan findes ved en enkelt google-søgning.

- Tegningerne er for mig symbolet på ytringsfrihed over for ufrihed.

- Man skal huske, at kun 14 procent af verdens befolkning har fuld ytringsfrihed. Derfor er den vigtig at forsvare. Om det er en unødig provokation? Næh, det er en markering, skriver han.