Julie har OCD: 'Små ting blev til ritualer, og så kunne jeg ikke stoppe igen'

Julie er en af 100.000 danskere, der lider af OCD med tvangstanker og tvangshandlinger.

Julie har OCD. Men det bliver stille og roligt bedre med behandling, der inkluderer hele hendes familie.

Det kan virke harmløst udadtil. Et lille ritual, hver gang vandhanen lukkes, et stort behov for symmetri eller frygt for bakterier.

Men for nogle fylder ritualerne så meget, at de bliver til lidelsen OCD. En af dem er 16-årige Julie Harfeld Skulason fra Djursland. For hende begyndte det hele, da hun startede i skole.

- Hun fik mavepine og hovedpine. Vi var hos en børnelæge, og det handlede meget om at ville kontrollere, at der var orden i alles garderober, fortæller Julies mor, Birgitte.

Ti år gammel fik hun diagnosen OCD og kom i behandling. Behandlingen hjalp, og familien troede, problemet var løst. Men for et par år siden dukkede symptomerne op igen.

- Små ting blev hurtigt til ritualer, og så kunne jeg ikke stoppe igen, siger Julie.

Hendes OCD kommer til udtryk gennem mange ritualer og tvangshandlinger. Hvis der går uorden i handlingerne, frygter hun, at hun, hendes familie eller hesten Diva kommer ud for en forfærdelig ulykke.

- Hvis jeg ikke børster hesten med den rigtige børste, så forestiller jeg mig, at vi kører i grøften, når vi kører hjem herfra.

- Den har nemlig været skadet engang. Der kunne jeg finde tilbage til alle mulige ting, som jeg tænkte, jeg havde gjort forkert, siger Julie.

Julies hest, Diva, skal gøres klar på en helt bestemt måde.

Kan være svært at forstå

OCD er en psykisk lidelse med gentagne tvangstanker og tvangshandlinger. I alt har i omegnen af 100.000 danskere OCD.

- Vi kan tale om OCD, når ritualerne og tvangstankerne begynder at fylde for meget. OCD er forskellige fra dagligdagsritualer ved, at der er de her ubehagelige tanker, der fortæller, hvad man skal gøre for at undgå noget forfærdeligt, forklarer overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Per Hove Thomsen.

Han fortæller, at det ofte er svært for udenforstående at forstå, hvad personer med OCD belastes af i hverdagen.

- Derfor kan man komme til at spørge, om folk ikke bare kan tage sig sammen. Men det er en meget invaliderende tilstand, som er svær at kæmpe mod. Det går ud over en selv og ens familie, siger han.

Der er næsten ingen grænser for, hvordan Julies OCD er kommet til udtryk. Det kan både være bestemte måder at klargøre hesten Diva på, at hun kun kan drikke et eller tre glas vand, men aldrig to, eller helt andre ting:

- Når hun skulle læse, skulle alle sætninger læses tre gange. Så kan man selv forestille sig, hvor lang tid det tager at lave lektier, siger Julies mor, Birgitte.

Fra et til ti

Julie har været gennem et længere behandlingsforløb på Aarhus Universitetshospital, og i dag foregår det meste af behandlingen af lidelsen derhjemme sammen med familien.

Det sker især ved et ugentligt arbejdsmøde, hvor der udarbejdes et såkaldt symptomoverblik.

Julies OCD begyndte, da hun startede i skole. (Foto: Lene Koogi DR)

- Vi laver et overblik over de symptomer, Julie har. Så skalerer vi fra et til ti, alt efter hvor ubehagelige de er for hende. Hvis hun giver en handling ti, så er det en af de handlinger, der er mest ubehagelige for hende at prøve ikke at lave, siger Birgitte.

Derefter aftaler de så, hvilke af symptomerne, Julie skal arbejde med i den kommende uge.

- Princippet i behandlingen er, at man gradvist udsættes mere og mere for det, der udløser tvangshandlingerne. Den største del af behandlingen ligger derhjemme, hvor symptomerne er, og derfor er det også et stort arbejde for familien, forklarer overlæge Per Hove Thomsen.

Gruppesnak hjælper

For Julie har det især været afgørende for hendes fremskridt, at hun har kunnet mødes med andre med OCD i en gruppe.

- I starten var jeg meget nervøs for at dele noget så personligt med andre. Men nu er jeg mega glad for at gå i gruppen. Det er rart at vide, at andre har det sådan. Uanset hvor meget min familie prøver, så forstår de det jo ikke helt, siger hun.

Derfor er det også vigtigt for hende at kunne fortælle om sin lidelse, så andre med samme problemer ved, at der er hjælp at hente.

- Jeg har selv haft det værre, og jeg ved, hvor ubehageligt det er. Jeg har selv været virkelig glad for den hjælp, jeg har fået. Så man skal vide, at man kan få hjælp, og at det ikke er så slemt at snakke om, siger hun.

Facebook
Twitter