Julie, Tony og Bryan fra Rødovre fik et brev i e-Boks: Du har aldrig været dansk statsborger

Det er 'en ret tydelig fejltolkning af loven', når myndighederne fratager de tre søskende deres statsborgerskab, mener førende eksperter.

Bryan (tv), Julie og Tony er blevet frataget deres statsborgerskab på grund af en - ifølge førende eksperter - forkert fortolkning af loven. Privatfoto.

'Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at du ikke er og aldrig har været dansk statsborger.'

Det var beskeden, der mødte de tre søskende Julie, Tony og Bryan Ngo i e-boks en tirsdag eftermiddag i februar, og som DR har fået indsigt i.

Den yngste i søskendeflokken, Bryan Ngo, fik en sms om, at han havde ulæst post i e-Boks.

- Jeg læste brevet, men kunne ikke få det til at give mening. Jeg bad min kæreste om at læse det for at forstå, hvad der stod. Det var virkelig en mavepuster. Jeg skrev til mine søskende, og vi lavede et gruppeopkald. Det virkede så surrealistisk. Det gør det egentlig stadigvæk.

Julie, Tony og Bryan er alle tre født i Danmark. Her har de gået i vuggestue og børnehave. Der blev i sin tid placeret en studenterhue på hver af de tre søskende, der er vokset op med frugttræer i forhaven og kartofler i baghaven.

Det kom som et chok for de tre søskende, da de i midten af februar fik et brev fra myndighederne med besked om, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere. Privatfoto.

De tre søskende er i dag henholdsvis 25, 23 og 21 år, bor alle i Københavnsområdet, betaler deres skat og har aldrig forholdt sig til, at de skulle være andet end danske.

- Det har været nogle hårde uger, og min kæreste kan ikke helt forstå det. Han siger, at jeg jo ikke er blevet mindre dansk af at have fået den besked. Og det ved jeg jo på en måde godt, men det er virkelig et tab af identitet. Når jeg er ude at rejse, siger jeg jo, at jeg er fra Danmark. Hvis jeg ikke er dansk, hvad er jeg så, spørger Julie Ngo, der er den ældste.

- Det at få at vide, at man ikke må kalde sig dansk, ramte mig ret voldsomt. Jeg føler mig svigtet af det offentlige og har været meget påvirket af det. Jeg er gået ned i tid på mit arbejde, fordi det her kræver så meget energi og tid, siger Tony Ngo.

Selvom de tre søskende har et dansk cpr-nummer og et rødbedefarvet pas, er de i den danske stats øjne ikke statsborgere her til lands.

Den vurdering er der imidlertid ikke hjemmel for i loven, mener to førende juridiske eksperter i indfødsret. Eksperterne mener nemlig, at ministeriet læser en betingelse ind i lovgivningen, som ikke findes.

Fejl i 2004 eller 2021?

For at forstå den situation, Julie, Tony og Bryan Ngo står i, skal vi starte et andet sted.

Vi spoler tiden tilbage til den 9. februar i år, hvor de tre søskende hver især modtager et brev i e-boks med en klar besked: Da de for 17 år siden som henholdsvis fem-, syv- og niårige blev danske statsborgere, var det en fejl.

De skulle nemlig aldrig være tildelt statsborgerskabet, lyder det i brevet fra myndighederne.

I loven om, hvornår børn automatisk får dansk statsborgerskab, er der to paragraffer. Paragraf et handler om, hvornår man får dansk statsborgerskab ved fødslen. Det gør man, hvis ens far eller mor er dansk. Det er altså måden, langt de fleste danskere får statsborgerskab på.

Paragraf to handler om i hvilke tilfælde, børn tildeles dansk statsborgerskab, når deres forældre gifter sig.

I paragraffen står der, at børn af en dansk far og en udenlandsk mor får tildelt dansk statsborgerskab, hvis forældrene efterfølgende gifter sig. Det er en forudsætning, at børnene på tidspunktet for forældrenes indgåelse af ægteskab skal være ugifte og under 18 år.

Men Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at endnu en betingelse skal være opfyldt. Den går på, at barnets far skal være dansk statsborger ved barnets fødsel for, at barnet tildeles statsborgerskab.

Det var Julie, Tony og Bryans far ikke – han blev dansk statsborger året efter, at det yngste barn blev født. At faren ikke var dansk statsborger ved barnets fødsel, er netop det, Udlændinge- og Integrationsministeriet nu lægger til grund for, at de tre søskende aldrig skulle have været registreret som danske statsborgere, som de blev for 17 år siden.

'En ret tydelig fejltolkning af loven'

Den vurdering er Eva Ersbøll, der er jurist ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i indfødsret og Christian Prener, der er videnskabelig assistent på Juridisk Institut på Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. om statsborgerskab, uenige i.

Der er ifølge eksperterne ikke lovgrundlag for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse.

- Ministeriet har, mener jeg, lavet en ret tydelig fejltolkning af loven. Der er intet grundlag for at kræve, at faren skulle være dansk statsborger på barnets fødselstidspunkt, så længe han var dansk på tidspunktet for ægteskabet, siger Christian Prener.

Men kan der ikke være et fortolkningsspørgsmål her?

- Paragraf to kan efter min vurdering kun fortolkes sådan, at det afgørende er, at faren havde statsborgerskab ved ægteskabet og ikke, som ministeriet lægger til grund, ved barnets fødsel. Der er i min optik tale om en egentlig, rimelig tydelig fejltolkning af loven.

Heller ikke Eva Ersbøll er i tvivl om, at ministeriet har fejltolket lovgivningen.

Siden den første indfødsretslov blev forfattet i 1898, har den haft til formål, at alle et ægtepars fællesbørn – uanset om de var født før eller efter forældrene blev gift – havde samme statsborgerskab. Det hedder på jurasprog legitimationsreglen, forklarer Eva Ersbøll.

Hvis Julie, Tony og Bryan Ngos forældre for eksempel havde fået endnu et barn efter, de var blevet gift, havde det barn automatisk fået dansk statsborgerskab ved fødslen, mens de tre søskende ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er danske. Det er netop for at forhindre forskelle som den, at den såkaldte legitimationsregel indgår i indfødsretsloven, lyder det fra Eva Ersbøll.

Ordfører: 'Absurd, trist og helt forkert'

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder. Men via sin presseafdeling skriver han i en mail til DR, at han anerkender, at det ikke er en rar situation for de implicerede personer at stå i, men at personerne ikke er danske statsborgere.

- Jeg kan forstå, at der sættes spørgsmålstegn ved, om ministeriet fortolker den gældende lovgivning korrekt. Jeg er ikke selv jurist, men jeg stoler fuldstændig på ministeriets vurdering af, hvordan reglerne skal forstås.

Ministeriet skriver til DR, at det ikke er bekendt med, at der har været en anden praksis end den nuværende.

DR ville gerne have spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye om, hvor betingelsen kommer fra, om det er en kvalitetssikring af en praksis, at den er normal, og om han påtænker at foretage yderligere i forhold til de mennesker, der er blevet frataget deres statsborgerskab på et ifølge eksperterne forkert grundlag.

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser til DR, at man i 2020 i CPR-registret opdagede ni sager, hvor personer ifølge myndighederne alligevel ikke er danske statsborgere, fordi deres danske far ikke var dansk statsborger, da de blev født - altså på grund af den betingelse, der ifølge eksperterne ikke findes hjemmel for i loven.

Derudover er der ifølge Eva Ersbøll ti lignende sager fra 2019, hvor personer fik frataget deres statsborgerskab med samme begrundelse.

- Det er ærgerligt at se, at der heller ikke i denne sag bliver lyttet til eksperterne. Eva Ersbøll sendte et notat til Indfødsretsudvalget i januar 2020, hvor hun redegjorde for uretfærdigheden. Det har udvalget ikke lyttet til, og spørgsmålet burde i sidste ende afgøres af en domstol for ikke at være præget af skiftende politiske holdninger, udtaler Alternativets Torsten Gejl.

Hos Enhedslisten mener man, at ministeren skylder svar på spørgsmål.

- Jeg vil rejse det over for ministeren. I det her tilfælde lader det til, at ministeriet har lavet en tolkning af loven udover det, der står i paragraffen. Det er uacceptabelt, lyder det fra indfødsretsordfører Peder Hvelplund, der fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at der er et politiske klima i forhold til statsborgerskab, der primært handler om at gøre den gruppe af mennesker, der ikke har ret til statsborgerskab, større. Loven skal fortolkes korrekt, men vi har også et politisk ansvar for at sikre, at den her debat flytter sig i en mere human retning.

Også Radikale Venstre mener, at ministeren bør forholde sig til situationen.

- Vi har fået en udlændingepolitik, der ikke er baseret på sund fornuft, men hvor man år efter år har fundet på nye stramninger. Det er ikke en ordentlig måde at behandle folk på. Jeg synes, det er absurd, trist og helt forkert, at man tager statsborgerskab fra mennesker baseret på, hvad der højst sandsynligt er, en fejl, siger politisk ordfører, Andreas Steenberg.

Mere forsigtig er Konservatives Marcus Knuth:

- I udvalget (Indfødsretsudvalget, red.) læner vi os op ad den juridiske vejledning, vi får af ministeriet. Hvis der er sket en decideret juridisk fejl, så er det selvfølgelig ikke i orden, men jeg vil gerne høre ministeriets egen vurdering, inden jeg drager nogle konklusioner.

Statsborgerskab i 2022

Tilbage står de tre søskende i det, Julie Ngo kalder, en magtesløs situation. De har tre muligheder.

De kan klage til Ombudsmanden, de kan sagsøge Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller de kan acceptere ministeriets vurdering og søge om dansk statsborgerskab.

Ingen af de tre søskende mener, at en oplagt løsning er at sagsøge ministeriet, da det både er en bekostelig og langsommelig affære.

- Det er jo fuldstændig absurd at tænke på, at en lov, der påvirker en persons liv i så voldsom grad, kan fortolkes så forskelligt, siger Tony Ngo og tilføjer:

- Men vi bliver nok nødt til at gå på kompromis med et princip. Vi ser ingen sejr i at lægge sag an mod et ministerium. Selv hvis vi vinder, vil al den tid og alle de penge ende med, at vi får det, vi altid har troet, vi havde.

  • Julie, Tony og Bryan Ngo har skiftedes til at sætte studenterhuen på hinanden. Privatfoto.
  • Julie, Tony og Bryan Ngo har skiftedes til at sætte studenterhuen på hinanden. Privatfoto.
  • Julie, Tony og Bryan Ngo har skiftedes til at sætte studenterhuen på hinanden. Privatfoto.
1 / 3

Foreløbigt har Julie, Tony og Bryan Ngo søgt juridisk rådgivning.

- Vi håber, at ministeriet selv kommer til den konklusion, at noget ikke passer sammen. Men vi kommer nok ikke udenom at skulle ansøge igen, siger Julie Ngo.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye skriver i et skriftligt svar til DR, at såkaldte fejlregistreringssager hastebehandles af Folketingets Indfødsretsudvalg.

En hastebehandling betyder dog ikke, at Julie, Tony og Bryan Ngo skal regne med at få stukket et pas i hånden foreløbigt.

Der fremsættes lovforslag om indfødsret to gange årligt – i april og oktober. Udlændinge- og Integrationsministeriet lukker for ansøgninger to til tre måneder, før lovforslaget fremsættes, og de tre søskende må derfor vente på, at næste lovforslag fremsættes i oktober.

Lovforslag fremsat i oktober vil som udgangspunkt blive vedtaget i december, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR.

Dernæst kommer, at dronningen skal underskrive loven, og at kravet om at deltage i en grundlovsceremoni også gælder for ansøgere, der har været fejlregistreret. Kommunerne skal afholde grundlovsceremonier tidligst en måned og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af loven.

Der er derfor en risiko for, at Julie, Tony og Bryan Ngo først bliver danske statsborgere i maj 2022, hvis deres ansøgning bliver accepteret.

Facebook
Twitter