Tema Ubådssagen

Juraekspert om ubådssag: Drabets karakter kan være nok til fængsel på livstid

Når Anklagemyndigheden kræver fængsel på livstid eller forvaring, er der tale om lovens strengeste straffe.

Sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall er på mange måder 'usædvanlig og grov'.

Det mener Anklagemyndigheden, som i dag indledte næste kapitel i sagen, da Peter Madsen tidligere i dag blandt andet blev tiltalt for drab på Kim Wall - et drab, som efter anklageskriftet er sket har været planlagt og forberedt.

Bliver han kendt skyldig i drabet, kræver Anklagemyndigheden ubådsbyggeren idømt fængsel på livstid - og hvis domstolene ikke vil gå med til det, er kravet en tidsubestemt forvaringsdom.

Ét drab er sjældent nok til at give fængsel på livstid. Den normale straf for et drab er på 12 års fængsel, og alt efter omstændighederne kan straffen blive et par år højere eller lavere.

Men der kan være omstændigheder i ubådssagen, der gør sagen alvorlig nok til, at Peter Madsen kan blive idømt fængsel på livstid.

Det forklarer Eva Smith, som er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

- Når der er tale om et drab, som er så blodigt og makabert, som vi ser her, og hvor den, der har begået det, tilsyneladende har gjort det helt samvittighedsløst, er der ikke noget i vejen for at idømme livsvarigt fængsel, siger hun og tilføjer:

- Det er foregået på en måde, som gør, at man vurderer det her som en virkelig alvorlig sag.

Hun understreger dog, at udfaldet afhænger af, om domstolene er enig med Anklagemyndigheden. Blandt andet om de er enige i, at drabet var planlagt og forberedt.

Men hvad er forskellene så mellem fængsel på livstid og en forvaringsdom?

Livsvarigt fængsel er lovens hårdeste straf

Eva Smith forklarer, at livsvarigt fængsel er lovens strengeste straf, som i princippet gælder fængsel, til den dømte dør.

Men selvom fængsel på livstid betyder, at straffen i princippet er tidsubestemt, giver straffeloven adgang til, at Kriminalforsorgen efter 12 års afsoning kan tage stilling til, om en livstidsdømt skal prøveløslades.

Når der er tale om et drab, som er så blodigt og makabert, og hvor den, der har begået det, tilsyneladende har gjort det helt samvittighedsløst, er der ikke noget i vejen for at idømme livsvarigt fængsel.

Eva Smith, professor i strafferet

Bliver der her sagt nej til prøveløsladelsen, har folk med livstidsdomme krav på at få sagen prøvet ved en domstol efter 14 år.

En opgørelse fra Kriminalforsorgen fra 2016 viser, at de 20 livstidsdømte, der de seneste tre årtier er blevet løsladt, i snit sad 17 år i fængsel, mens prøveløsladelsen typisk sker efter 15 eller 16 års fængsel.

- Selvom de dømte sjældent sidder, til de dør, har vi eksempler på folk, der har siddet i 30 år, før de så er blevet løsladt. Og det er, fordi man så vurderer, at nu er de efterhånden blevet så gamle, at de ikke kan gøre nogen skade mere, siger Eva Smith.

Hun nævner Palle Sørensen, der i 1965 blev idømt fængsel på livstid for at have dræbt fire politibetjente. Han tilbragte 33 år bag tremmer, før han i 1999 blev løsladt.

Forvaringsdømte er ikke det samme som sindssyge

Går domstolene ikke med til at idømme Peter Madsen fængsel på livstid, lægger Anklagemyndigheden op til en forvaringsdom.

Peter Madsen er blevet mentalundersøgt på Retspsykiatrisk Klinik i København, og Retslægerådet har på den baggrund vurderet, hvilken straf han er egnet til, hvis han kendes skyldig.

- Retslægerådet har forholdt sig til mentalundersøgelsen, og man vurderer på den baggrund, at Peter Madsens personlighed gør, at det er påkrævet, at han idømmes forvaring, såfremt han kendes skyldig, sagde specialanklager Jakob Buch-Jepsen tidligere i dag.

Straffelovens § 70 stk. 1

En person kan dømmes til forvaring, hvis alle disse tre krav er opfyldt:

1) Han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

2) Det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og

3) Anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Kilde: Retsinformation

Forvaring er sammen med fængsel på livstid den eneste straf i Danmark uden tidsbegrænsning.

- Man benytter straffen i de tilfælde, hvor man vurderer, at man har at gøre med en person, det vil være farligt at slippe løs efter en tidsbestemt straf, fordi han kan være farlig for sine omgivelser, forklarer Eva Smith.

En forvaringsdom er en fængselstraf og skal ikke forveksles med en behandlingsdom, som gives til sindssyge kriminelle.

Det betyder, at den dømte skal afsone sin straf i et fængsel - som regel Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket fængsel. Her er der personale med speciale i psykiatrisk og psykologisk behandling.

Efter fem års forvaring - og siden en gang om året - har anstalten pligt til at tage stilling til, om forvaringen skal fortsætte. Her vurderer læger, om den dømte stadig er til fare for sine omgivelser.

Det er Rigsadvokaten, der har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt - men det er op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives.

De forvaringsdømte har i gennemsnit afsonet 14 år og syv måneder, viser en undersøgelse fra Kriminalforsorgen, der dækker årene fra 1990 til udgangen af 2011. Undersøgelsen viste samtidigt, at den gennemsnitlige afsoningstid i perioden er blev fordoblet.

- Både ved livsvarigt fængsel og ved forvaring er der altså en ubestemt fængselsstraf, og man ved ikke, hvor længe man skal sidde i fængsel. Det afhænger af, hvordan ens udvikling er i fængslet. Så det er en konkret vurdering af den enkelte person, om man måske kan blive sluppet løs efter en given tidsperiode, siger Eva Smith.