Juraekspert: Psykisk vold bliver ikke straffet

Danmark burde forbyde psykisk vold mere tydeligt, lyder det fra krisecentrene.

Juralektor Trine Baumbach mener, at sager om psykisk vold kan blive svære at bevise.

Når kvinder eller mænd over længere tid bliver udsat for psykisk vold fra deres partner i form af langvarig nedgørelse, krænkelser og trusler, giver det ar på sjælen mange år ind i fremtiden.

Derfor er det også i princippet forbudt i Danmark at udøve psykisk vold.

Domstolene afsiger bare ingen domme, der straffer den voldstype. Det fortæller lektor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet.

- Vi har ingen domme, hvor nogen er blevet dømt for psykisk skade, siger hun.

Lektoren fortæller, at straffelovens paragraf 245 stk. 2, der giver op til seks års fængsel for skader på en andens helbred, burde dække sager om psykisk vold. Det samme gælder straffelovens paragraf 266 om trusler på livet.

Men hvis folk anmelder sager om psykisk vold begået af en partner, vil politi og anklagemyndighed formentlig ikke gå videre med sagen, vurderer lektoren.

- Mig bekendt bliver der ikke rejst tiltale i de her sager, fordi der simpelthen ikke er praksis for, at vi straffer andet end enten fysisk vold eller trusler på livet, siger Trine Baumbach.

Ødelæggende ydmygelser over længere tid

Professor i psykologi ved Syddansk Universitet Ask Elklit har undersøgt, hvad psykisk vold gør ved mennesker.

Han beskriver voldsformen som noget vedvarende, der nedbryder en persons selvfølelse og har langtrækkende skadevirkninger.

- Psykisk vold er, når du bliver udsat for at blive ydmyget, devalueret og nedværdiget gennem lang tid af din partner eller en anden person, og det sker på en systematisk måde. Det er ikke bare, når jeg råber et eller andet grimt til dig i et skænderi, forklarer Ask Elklit.

Han mener, at psykisk vold får alt for lidt opmærksomhed. Samtidig taler professoren for, at psykisk vold bliver forbudt mere eksplicit, end tilfældet er i dag.

Det vil få folks øjne op for, hvor ødelæggende psykisk vold kan være, vurderer psykologiprofessoren.

- At få det ind i lovgivningen er med til sætte gang i en proces. Jeg tror ikke, der vil være tusindvis af dømte for psykisk vold om fem år, men det starter en bevidsthedsproces hos os alle sammen, siger han.

Det vil ifølge professoren blandt andet betyde, at folk, som arbejder med mennesker, der har været udsat for psykisk vold, bliver bedre til at vurdere, hvad de har været udsat for og fortælle om, hvor skadeligt det er.

Psykologen drager paralleller til dengang, det blev forbudt at slå børn.

- For mange år siden lovgav man mod at slå børn i skolen og i familien. Det har haft en stor effekt, siger Ask Elklit.

Krisecentre ønsker eksplicit forbud

Landets over 40 krisecentre ser gerne, at psykisk vold bliver mere eksplicit forbudt i straffeloven.

- Det, at man får det eksplicit i straffeloven, vil betyde et meget stærkt signal til alle i samfundet om, at psykisk vold er meget skadeligt og ikke acceptabelt, siger sekretariatschef Trine Lund-Jensen fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre.

Samme pointe kommer fra Lisbeth Jessen, direktør i krisecenter Danner - et stort krisecenter midt i København.

Hun tror på, at et mere eksplicit forbud mod psykisk vold vil få omfanget til at falde.

- Der vil ske en nedgang ved, at vi får givet det et sprog og får gjort folk opmærksomme på, at det er ulovligt, siger Lisbeth Jessen.

- Der vil også være flere kvinder, der selv vil være opmærksomme på det, og der vil også være flere udøvere, der vil være opmærksomme på det, tilføjer hun.

Problemer med beviserne

Det kan dog være svært at lovgive specifikt mod psykisk vold - blandt andet fordi der er tale om en forbrydelse, som ikke efterlader synlige spor.

Det siger juralektor Trine Baumbach.

Hun er også i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at lovgive mere eksplicit omkring det.

- På den ene side synes jeg, at vi skal have bekæmpet noget af den her psykiske vold, som nogle mennesker bliver udsat for, og som kan være ødelæggende for hele deres liv. Modsat skal vi heller ikke få lavet en bestemmelse, som vi ikke bruger, siger hun.

- Selvom vi ville få en bestemmelse om psykisk vold, vil der være bevisproblemer i en helt masse sager, så det vil ikke være nogen mirakelkur. Modsat er det ikke umuligt at bevise. Det kommer an på omstændighederne. Nogle gange er der vidner, tilføjer hun.

Nogle af vores nabolande har forbudt psykisk vold på forskellige måder.

Storbritannien har kriminaliseret gentagen tvang og kontrollerende adfærd. I Sverige er det forbudt at krænke en nærtstående, hvis gerningen er egnet til at påføre alvorlig skade på ofrets selvværd.

Det dokumenterer jurist Mathilde Worch Jensen i et speciale fra sidste år.

VOLD I NÆRE RELATIONER

  • Vold kan have flere former - fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel ødelæggelse og økonomisk vold.

  • Cirka 33.000 kvinder og 13.000 mænd skønnes årligt udsat for fysisk partnervold.

  • Cirka 33.000 børn under 15 år kan årligt have været vidne til fysisk vold mod en forælder i hjemmet.

  • Der findes ikke opgørelser over, hvor mange der er udsat for psykisk vold.

  • Ser man på de knap 2.000, der årligt flytter på krisecenter, har 97 procent været udsat for psykisk vold, og 80 procent har været udsat for fysisk vold.

Facebook
Twitter