Juraprofessor: Ahmed Samsam-sagen bør undersøges af en uvildig kommission

- Der er efterhånden tegnet et foruroligende billede af, at der kan være begået en række fejl, udtaler ekspert.

Ahmed Samsam i retten i Spanien. Her fik han i 2018 en terrordom.

Det er stadig uklart, om den terrordømte Ahmed Samsams sag skal undersøges i en uvildig kommission, selvom der blev talt en del om det under folketingsvalget.

Her bakkede ni af Folketingets partier op om at få undersøge sagen om Ahmed Samsam, der ifølge DR's oplysninger flere gange rejste til Syrien, hvor han arbejdede for efterretningstjenesterne.

Men nu - midt i regeringsforhandlingerne - vil ingen partier ifølge Berlingske gå ind i, hvordan kommissionsundersøgelsen kan se ud.

Det sker, selvom DR Nyheder og Berlingske har kunne fremlægge en række nye oplysninger i sagen.

DR har onsdag beskrevet, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) har afveget fra deres egen regel om aldrig at bekræfte et samarbejde mellem meddelere og kilder.

Derudover er det kommet frem, at en tidligere ansat hos PET, som lige nu er sigtet for at lække oplysninger til journalister, også gerne vil afgive forklaring om håndteringen af Ahmed Samsam.

Men ifølge professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, der har fulgt sagen om Ahmed Samsam tæt, vil det give "god mening at få renset luften så godt som muligt gennem en kommissionsundersøgelse".

Ekspert: Foruroligende billede af fejl på alle niveauer

Hidtil har sagen om Ahmed Samsam kun baseret sig på oplysninger fra anonyme kilder og Samsams egne udsagn. Hverken FE eller PET har ønsket at kommentere sagen.

- På grund af mørklægningen er det utrolig svært at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen, siger Jørn Vestergaard.

- Til trods for mediernes ihærdige graverarbejde bygger oplysningerne på ubekræftede forlydender, siger han i et skriftligt svar med henvisning til, at efterretningstjenesterne aldrig har villet kommentere på mediernes historier om Ahmed Samsam.

- Men der er efterhånden tegnet et foruroligende billede af, at der kan være begået en række fejl på alle niveauer i systemet. Den offentlige debat emmer af kritik, konspirationsteorier og mistillid.

Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard. (Arkivfoto) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Jørn Vestergaard tilføjer - og understreger - at det er en speciel sag, hvor der modsat tidligere kommissionundersøgelser skal tages store hensyn til fortrolighed, fordi forløbet omhandler efterretningstjenester.

- Det er selvsagt ikke realistisk at få fuld offentlighed omkring alle forhold, som har betydning for statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Så det vil være vigtigt at forankre en sådan undersøgelse på en måde, der garanterer størst mulig uvildighed og troværdighed.

Kan få sin egen kommission som eksrocker

Ingen partier blev dog konkrete på, om sagen skal have sin egen kommissionsundersøgelse, eller om den kan blive en del af den kommission, som skal undersøge forløbet om hjemsendelsen af tidligere FE-chef Lars Findsen.

Ifølge DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, vil partierne godt kunne nedsætte en kommission udelukkende om Ahmed Samsam.

Det er nemlig sket før i historien, at man har nedsat en kommission, som handlede om en af politiets hemmelige agenter.

I 2003 nedsatte daværende justitsminister Lene Espersen (K) den såkaldte Dan-Lynge-kommission.

Den skulle kortlægge myndighedernes kontakt og samarbejde med eks-rockeren Dan Lynge.

Afhøringerne i Dan Lynge-kommissionen foregik for åbne døre i Østre Landsret i København. Her ses daværende justitsminister Lene Espersen ankomme til retten (Foto: © søren bidstrup, Scanpix Danmark)

Han fungerede i mange år som meddeler for politiet. Samtidig var han mistænkt for at begå grov kriminalitet.

- Dengang var der tale om en åben kommission, hvor offentligheden dag for dag kunne følge med i afhøringerne i Østre Landsret, siger Trine Maria Ilsøe.

- I Ahmed Samsam-sagen vil dele af den sandsynligvis skulle foregå bag lukkede døre, fordi der kan være være følsomme oplysninger, som er skadelige for efterretningstjenesterne, siger hun.

På den måde vil sagen om den terrordømte agent ikke blive en del af den såkaldte FE-kommission, som et flertal Folketingets partier vil have nedsat.

Trine Maria Ilsøe påpeger, at der i en lukket kommission i princippet ikke er grænser for, hvad den kan dække.

Her vil altså kunne behandles både politiske spor, embedsværkets handlinger og det rent faktuelle omkring PET og FE's arbejde med Ahmed Samsam.

Hvad er en undersøgelseskommission egentlig? Det kan du få svar på her:

Afsoner på femte år

Den 32-årige Ahmed Samsam har siddet fængslet siden 2017, hvor han blev anholdt i Spanien og betegnet som 'en meget farlig jihadist'.

Han har kæmpet lige siden for at komme ud, fordi han mener, at dommen er forkert.

Ahmed Samsam mener, at de spanske myndigheder har dømt ham for at tilslutte sig Islamisk Stat, selvom det aldrig skete, og at han rejste til konfliktzonen i Syrien for at udføre arbejdet for PET og FE.

Ifølge DR's oplysninger arbejdede Samsam på flere ture til Syrien som agent for efterretningstjenesterne

Hele vejen gennem sagen har Ahmed Samsams advokater forsøgt at få efterretningstjenesterne til at erkende, at han arbejdede som agent.

Men da det ikke er sket, stævnede Ahmed Samsam i december 2021 efterretningstjenesterne.

Sagen skal køre ved Østre Landsret i august næste år.

Ahmed Samsam har forgæves forsøgt at blive prøveløsladt og få sin straf afkortet på grund af afsoningsforholdene i Spanien.

Begge sager er blevet afvist af landsretten.

Derfor har Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, også tidligere ønsket, at hans klient bliver løsladt, hvis en kommissionsundersøgelse går i gang.

- Min klient bør selvfølgelig ikke sidde fængslet, mens sådan en undersøgelse pågår.