Juraprofessor: Sagen om politiskud på Nørrebro er forældet

Set med juridiske øjne kan sagen om uroen på Nørrebro i 1993 ikke genoptages, fastslår lektor i strafferet.

Selvom sagen er forældet juridisk, kan den godt tages op politisk, fortæller lektor i strafferet, Trine Baumbach. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)

Blev der afgivet en lodret ordre om at affyre de 113 skud, som 33 betjente affyrede mod demonstranter 18. maj 1993? Det har trods adskillige, langvarige undersøgelser stået hen i det uvisse.

Men i en ny DR2 dokumentar om urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 fortæller tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersen, at den øverste ledelse i Københavns Politi allerede samme nat blev orienteret om, at en delingsfører havde afgivet ordre om at åbne ild mod demonstranterne.

Men de nye oplysninger giver ikke anledning til, at sagen kan vurderes med et retligt efterspil.

Sådan lyder vurderingen fra lektor i strafferet på Københavns Universitet, Trine Baumbach:

- Ud fra en ren juridisk betragtning er tiden gået, og alle eventuelle juridiske konsekvenser og efterspil på den konto er forældet, siger hun.

Trine Baumbach tilføjer dog, at man altid kan tage en sag op politisk, og at Folketinget kan bringe sagen på dagsordenen igen.

Urolighederne opstod, fordi et flertal i 1993 stemte for, at Danmark skulle træde længere ind i EF, der senere på året blev til EU.

En afstemning, som flere af demonstranterne mente, var udemokratisk, fordi danskerne allerede i 1992 havde stemt nej til et udvidet samarbejde med EF.

Sagen var ’en plet på vores samfund’

Det har ikke tidligere været fremme, at politiledelsen vidste noget om, at der blev givet ordre til at skyde samt, at der var direkte skud mod demonstranterne.

Netop dette spørgsmål er meget centralt og er blevet undersøgt flere gange. Dog klarlagde undersøgelserne aldrig, hvorfor ordren til at skyde kom. Og derfor kunne det være relevant for Folketinget at se på sagen igen, mener Trine Baumbach:

- Det var en kæmpe sag dengang, og efterspillet var også en kæmpe sag, der fyldte meget. Derfor er det på en måde en plet på vores samfund. Det kan politikerne vælge at adressere.

Ved hver af de tidligere undersøgelser, der er lavet om uroen den 18. maj 1993, fik betjentene på gaden en betydelig del af ansvaret.

Under de voldsomme sammenstød blev der blandt andet affyret 113 skarpe skud, 11 demonstranter blev ramt af projektiler og mindst 92 politibetjente blev såret.

EFTERSPILLET

  • Begivenhederne på Nørrebro bliver i de følgende måneder og år genstand for mange undersøgelser og kritik.
  • I maj 1993 afviser justitsminister Erling Olsen nærmere undersøgelse af begivenhederne.
  • Det bliver op til politidirektør Poul Eefsen at skrive en rapport af hændelsesforløbet. I den konkluderer han, at der aldrig blev afgivet ordre til andet end varselsskud.
  • Efter Poul Eefsens rapport bliver tre betjente sigtet for overtrædelse af skydereglementet.
  • Rapporten møder stærk kritik i blandt andet medierne.
  • Efter en uge beder Erling Olsen rigsadvokat Asbjørn Jensen om at undersøge begivenhederne.
  • Asbjørn Jensen afleverer sin rapport den 29. august 1994. Den får hård kritik og bliver kaldt for utilstrækkelig.
  • Asbjørn Jensen udarbejder en ny rapport, der ligger færdig den 30. maj 1995. Heller ikke den er tilfredsstillende.
  • Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, går ind i sagen. Han kritiserer begge rapporter fra Rigsadvokaten, som han mener tegner et tvivlsomt billede og er præget af vilkårlighed. Samtidig finder han det betænkeligt, at det er Rigsadvokaten, der arbejder under Justitsministeren, der skal undersøge politiets arbejde.
  • Justitsministeren forsvarer i første omgang Asbjørn Jensen, men erkendte senere, at der var brug for en ny undersøgelse. Samtidig bliver retssagerne mod de tre betjente droppet.
  • Folketinget nedsætter en undersøgelseskommission, der offentliggør en rapport i 2000.
  • I den bliver politiets handlemåde og de 113 skud godkendt.
  • Rapporten kritiserer dog politiet for ikke at have iværksat en systematisk undersøgelse af indsatsen den 13. maj 1993.

Kilder: Videooptagelser fra Nørrebro den 18. maj 1993, DR's arkiv, Politimuseet, dokumentaren "Skydeordren, der forsvandt", Politiken, Ekstra-Bladet, fagmagasinet Dansk Politi, kommissionens redegørelse. Interviews med Leo Lerke, Flemming Sloth Andersen, Poul Nyrup Andersen, Alexander Borgström.