Jurister: Undersøgelse af SKAT risikerer at ende som skandaleramt Tibetkommission

Ministerium udvælger selv beviser i sag om ansvar for tyveri af 12,7 milliarder.

Skat skal selv udlevere relevante papirer til Undersøgelseskommission. Det svarer til, at man beder den mistænkte om selv at fremskaffe beviserne mod sig selv, siger jurist. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Der er fare for, at danmarkshistoriens dyreste undersøgelseskommission aldrig kommer til bunds i sagen om, hvorfor skattemyndighederne ikke satte en stopper for det årelange tyveri af 12,7 milliarder kroner i udbytteskat fra den danske statskasse. Det bekræfter to jurister over for P1 Orientering.

- Som man har tilrettelagt det her, så er det i betydelig grad skatteministeriets ansatte, som undersøger skatteministeriet selv. Man risikerer ikke at komme til bunds i den her sag, fordi man ikke kan være sikker på, at få alt ting udleveret, siger dr.jur. Frederik Waage.

Han henviser til, at Undersøgelseskommissionen om SKAT har bedt Skatteministeriet og Skattestyrelsen om selv at udvælge de sagsmapper og journaler, som kommissionen skal bruge til bl.a. at vurdere myndighedernes ansvar i sagen om ulovlig refusion af udbytteskat.

- Det svarer jo ultimativt til, hvis det var en straffesag, at man beder den mistænkte om selv at fremskaffe beviserne mod sig selv, siger også juraprofessor Jens Elo Rytter til P1 Orientering.

Muligt spild af 308 millioner kroner

Kommissionen har allerede nu har kostet over 11 millioner kroner og forventes at komme til at koste over 308 millioner, inden den er færdig med sin undersøgelse af sagen om tyveri for milliarder, EFI-skandalen og andre problemer i SKAT. Penge, der kunne være brugt på en mere hensigtsmæssig måde, påpeger de to jurister.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at man bruger 308 millioner kroner på en undersøgelse, som man efterfølgende vil kunne stille spørgsmålstegn ved i forhold til troværdigheden, siger Frederik Waage, der er forskningsleder på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og har skrevet doktorafhandling om myndigheders udlevering af beviser i sager mod sig selv.

I værste fald er det spild af penge på en undersøgelse, som ”det ikke er sikkert, kan bruges til så forfærdelig meget”, påpeger professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.

- Vi risikerer, at vi bruger en hel masse millioner kroner og nogle at landet fremmeste jurister på en sag, man politisk synes er meget vigtig at få undersøgt til bunds. Men man får den ikke undersøgt til bunds, fordi man sætter den myndighed, der skal undersøges til at skaffe beviser mod sig selv. Og det er et stort problem, siger Jens Elo Rytter til P1 Orientering.

Kommission tilbudt nøglerne til ministeriet

I stedet for at bede myndighederne om selv at udvælge sagsmapper og dokumenter til kommissionen, kunne Undersøgelseskommissionen om SKAT have fået direkte adgang til at søge i skatteministeriets materialer, så kommissionen kunne udvælge de dokumenter, den skal bruge. En sådan model blev rent faktisk ”drøftet på et møde i efteråret 2017 med Skatteministeriet og SKAT”, bekræfter kommissionen over for P1 Orientering.

Men kommissionen har ikke benyttet sig af den mulighed. Heller ikke selvom skatteminister Karsten Lauritzen flere gange siden har tilbudt kommissionen adgang til ministeriet. Fx når han og skatteministeriet er blevet beskyldt for at trække udleveringen af dokumenter i langdrag.

- Hvis det stod til mig som skatteminister, så havde Undersøgelseskommissionen om SKAT fået udleveret nøglerne til ministeriet og fået fuld adgang til alle ministeriets journalsystemer helt fra starten af, så de kunne søge i materialet og tage det med sig, der er relevant for deres undersøgelse, sagde skatteminister Karsten Lauritzen på et samråd i Folketingets Skatteudvalg den 27. september 2018.

Et budskab han gentog så sent som for et par uger siden, da han den 12. oktober understregede over for Udvalget for Forretningsorden, at han ”ville foretrække, at man bare gav dem adgang til Skatteministeriet. Så kunne de tage de dokumenter, de havde lyst til.”

Kommissionen har selv erfaret, at myndighederne ikke nødvendigvis finder de rigtige dokumenter frem. Ifølge kommissionen ”har en del af det modtagne materiale ikke været relevant i forhold til kommissoriet.” I en nylig redegørelse fra oktober 2018 gør kommissionen opmærksom på, at forløbet, hvor ministerens embedsmænd har skulle udlevere materiale til kommissionen i det hele taget, ”ikke har været tilfredsstillende”.

- Det materiale, som i første omgang blev udleveret af Skatteministeriet og Finansministeriet, måtte returneres til myndighederne på grund af materialets kvalitet, skriver kommissionen blandt andet.

Alligevel har Undersøgelseskommissionen om SKAT valgt at gøre som mange andre kommissioner. Den har end ikke overvejet at gøre andet end at bede myndighederne om selv at udvælge de sager og dokumenter, den skal bruge til at belyse deres ansvar, oplyser kommissionen i et svar til P1 Orientering.

- Kommissionen har vurderet, at der ikke for indeværende er grundlag for at overveje muligheden for at afvige fra denne fremgangsmåde, skriver Undersøgelseskommissionen om SKAT.

Risikerer at ende som Tibetkommissionen

Og det undrer de to jurister. Særligt fordi de ministerielle embedsmænd, der vurderer og udvælger de enkelte sager og dokumenter til kommissionen, i sidste ende arbejder under instruktion fra overordnede chefer, som kommissionen skal undersøge.

- De skal udlevere dokumenter, der potentielt kan være belastende for deres chefer; de personer, som har betydning for, hvorvidt de skal forfremmes, og betydning for deres ansættelsesforhold i Skatteministeriet, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

- Og så står man i det dilemma; har man lyst til at udlevere det, eller vil man hellere gemme det ind under skrivebordsskuffen? Der kan man jo have en begrundet mistanke om, at det kan være fristende ikke at udlevere noget, der kan inkriminere ministeriet selv og den pågældende minister, supplerer juraprofessor Jens Elo Rytter.

De henviser begge til erfaringerne fra Tibet-kommissionen, der i sommer blev genåbnet, efter det kom frem, at myndighederne ikke havde givet den adgang til alt det materiale, de lå inde med.

- Man risikerer at løbe ind i de samme problemer som med Tibetkommissionen. Det var noget af det, der førte til, at man genåbnede kommissionen – at man ikke havde fået alle tilstrækkelige oplysninger. Og det havde været hensigtsmæssigt, at man selvfølgelig tog ved lære af det, siger dr.jur. Frederik Waage.

I kommissoriet for den gen-nedsatte Tibet-kommission fremgår det udtrykkeligt, at kommissionen nu i anden omgang skal have fuld adgang til selv at søge i myndighedernes IT-systemer og filservere mv.

- Lige præcis erfaringen fra Tibet kommissionen understreger behovet for, at man ikke lader myndigheder undersøge sig selv, men at kommissionen tager ansvar for det, påpeger også juraprofessor Jens Elo Rytter.

Hele skatteministeriet inhabilt

Og problemet er kun blevet større, efter Undersøgelseskommissionen om SKAT for en uges tid siden fik udvidet sit kommissorium, så den nu også skal granske den nuværende skatteminister, Karsten Lauritzens, rolle i sagen om tyveri af udbytteskat.

Når det er tilfældet, er ministeren i princippet inhabil, og dermed er alle hans embedsmænd i ministeriet også inhabile, fremgår det af lovkommentaren til lov om undersøgelseskommissioner.

- Den pågældende minister eller embedsmand vil principielt være inhabil til – på myndighedens vegne – at forestå udleveringen af materialet. Er ministeren inhabil, er embedsmændene i ministeriet som følge af deres underordnelsesforhold til ministeren i almindelighed også inhabile, står der i lovkommentaren.

At det er tilfældet i denne sag, bekræfter de to jurister over for P1 Orientering.

- Ja. Man må nok sige, at skatteministeriet er inhabilt, når deres minister er inhabil. Og det er han, når det handler om hans regeringsperiode, siger dr.jur. Frederik Waage.

- Der er der sådan set tale om inhabilitet. Ikke bare for den minister, som er genstand for undersøgelsen, men for hele hans embedsapparat, bekræfter også juraprofessor Jens Elo Rytter.

At et helt ministerium var inhabilt, slog Ombudsmanden fx fast i sagen om lønforhøjelse til den daværende kirkeminister, Tove Fergos, mand. Når kirkeministeriet ikke overdrog sagen om ministerens mand til en anden myndighed, men afgjorde den selv, var det ifølge Ombudsmanden ”en fejl”, som han fandt ”beklagelig”.

Kommissionen svarer ikke

P1 Orientering har i flere uger spurgt kommissionen, hvordan den fortsat kan lade skatteministeriets embedsmænd udvælge de sagsakter, den skal bruge til at placere et eventuelt ansvar i sagen, når undersøgelsen nu også omfatter den nuværende skatteminister, og hele ministeriet derfor kan anses for inhabilt. Trods gentagne henvendelser har kommissionen ikke besvaret dette spørgsmål.

Kommissionen oplyser til gengæld nu, at den har besluttet, at den selv vil gennemgå visse medarbejderes ujournaliserede e-mails. Kommissionen henviser herudover til, at ”fremgangsmåden også har været fulgt af tidligere kommissioner, herunder Skattesagskommissionen.”

Men Skattesagskommissionen undersøgte ikke en siddende minister. Den undersøgte en afgået skatteministers ageren. Og da Undersøgelseskommissionen om SKAT fortsat lader myndighederne selv udvælge og sortere i sager og journaliserede dokumenter, ændrer det ikke på, at myndighederne under alle omstændigheder har et grundlæggende habilitetsproblem, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

- Derfor vil det ikke være tilstrækkeligt, at man alene undersøger emails. Man bør sådan set selvstændigt tage ansvar for hele undersøgelsen”, siger han til P1 Orientering.

Også af den grund mener de to jurister, at Undersøgelseskommissionen om SKAT bør møde op i skatteministeriet og selv påtage sig arbejdet med at udvælge sagsmapper og dokumenter.

- I det her tilfælde, hvor man oven i købet har fået en så utvetydig invitation fra skatteministeren, så bør kommissionen vel tage fat om nøglerne og så undersøge den her sag til bunds, siger dr.jur. Frederik Waage.

- Så undgår man den nagende mistanke om, at man ikke har fået alt materiale, supplerer juraprofessor Jens Elo Rytter.

Kommission kan klare det selv

I praksis kan det godt lade sig gøre selv at få adgang til ministeriet. Det fik Skattefradragskommissionen, da den skulle undersøge den såkaldte TDC-sag.

I januar 2005 gik kommissionen ind i skatteministeriet og opstillede sin egen server og andet computerudstyr i ”et aflåst lokale”. Kommissionen satte strøm til computerne og indlæste herefter selv data fra ministeriets backupbånd. Backupbånd, som ikke blot omfattede ministres og embedsmænds e-mails, men ”hele Skatteministeriets system”, inklusive kopier af fx ministeriets drev med mapper og dokumenter i både personlige og fælles databiblioteker.

Selvom kommissionen også bad ministeriet om at finde relevante sager og dokumenter frem, skriver Skattefradragskommissionen, at den ligefrem fandt ”det påkrævet at foretage en undersøgelse” af alle disse data, og derfor bad om at få adgang til ministeriet selv.

- Helt konkret, havde man altså adgang til at komme ud i ministeriet og komme ind i aflåste lokaler i ministeriet og selv foretage den undersøgelse, som man ønskede at foretage, siger dr.jur. Frederik Waage.

- Det kan godt lade sig gøre, at gøre det på denne måde. Og egentlig synes jeg, det principielt er den eneste rigtige måde at gøre det på, siger juraprofessor Jens Elo Rytter.

Og det behøver ikke nødvendigvis at kræve mere tid eller ressourcer. Snarere tværtimod, påpeger de to jurister.

- Det er klart, at hvis man foretager en undersøgelse selv, så har man direkte adgang til at pege på, hvad det er, man ønsker at se. Så er der ikke det her mellemled, at der skal være en embedsmand fra det enkelte ministerium, der skal ind over. Og det vil vel alt andet lige også være hurtigere at gøre, forklarer dr.jur. Frederik Waage.

- Man kan sige, at på den måde, det er organiseret i dag, så har skatteministeriet selv ansat nogle embedsmænd, som gennemgår det her materiale i skatteministeriet. De embedsmænd kunne lige så godt være ansat af kommissionen og foretage undersøgelsen på deres vegne og med ansvar over for dem frem for de personer som bliver undersøgt, sig han.

Det vil således ofte være ”mere hensigtsmæssigt” at give en undersøgelseskommission ”direkte adgang til at søge i systemer, databaser, servere mv.”, skriver Udvalget om Undersøgelseskommissioner ligeledes i sin beretning. Udvalget påpeger, at direkte adgang til ministeriet både vil kunne spare tid og samtidig have den ”yderligere fordel”, at undersøgelseskommissionen selv ”vil kunne føre løbende kontrol med materialesøgningen.”

Vanskeligere at placere ansvar for milliard-tyveri

Hvis Undersøgelseskommissionen om SKAT tager imod nøglerne til ministeriet og undersøger sagerne selv, vil det i det hele taget gøre det lettere for kommissionen at løse sine opgaver og finde ud af, hvorfor myndighederne ikke satte en stopper for det årelange tyveri af 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

- Man kan sige: Alt andet lige, vil det blive vanskeligere at placere ansvaret for de 12 milliarder kroner, hvis man ikke undersøger sagen selv, siger Frederik Waage til P1 Orientering.

P1 Orientering har gennem flere uger forgæves forsøgt at få et interview om sagen med formanden for Undersøgelseskommissionen om SKAT, Michael Ellehauge.