Justitia om nyt bedrageri-våben: Kommuner mistænker dig for snyd uden grund

Det nyeste våben mod socialt bedrageri er på kant af loven, mener tænketanken.

Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, mener, at der bør være en sundere balance mellem kommunernes arbejde i at bekæmpe socialt bedrageri og hensynet til privatlivet. (© FRAKTION)

- Helt almindelige danskere, der ikke har gjort noget forkert, kommer ud på de her lister, og offentlige myndigheder kan ligge inde med et ret detaljeret indblik i danske borgeres privatliv.

Holdningen til kommunernes seneste oprustning i kampen mod socialt bedrageri er ret klar hos, Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

- Hvis man ikke har et ordentligt tilsyn med systemet, så risikerer man, at der sker misbrug og fejl, som kan være i strid med persondataloven eller privatlivets fred.

Kommunerne har siden november 2015 haft adgang til et system, hvor registre med oplysninger om boligforhold, løn, ægtefæller, børn, arbejde m.v. er blevet sammenkørt.

Systemet sammenholder automatisk oplysningerne og laver en liste over mulige sociale bedragere eller fejludbetalinger. Herefter vurderer en medarbejder kommunen, hvilke sager de vil gå videre med og kontrollere.

70-årig enke skal bevise retten til pension

Det er først og fremmest det, at kommunerne automatisk har adgang til en meget stor mængde personlige oplysninger, som bekymrer Jacob Mchangama.

- Det er klart, at det er et legitimt formål at prøve at stoppe socialt bedrageri, og at det offentlige skal have nogle effektive redskaber

- Men med den teknologiske udvikling bliver det nemmere og nemmere at få oplysninger og sammenkøre dem, og dermed bliver det også et stærkere indgreb i danskernes privatliv.

Jacob Mchangama mener, at systemet er med til at mistænkeliggøre personer uden grund.

- Det drejer sig jo ikke om indsamling af oplysninger om terrormistænkte eller kriminelle, men helt almindelige danskere.

- Det kan være den 70-årige enke, som har fået en ny ven, og hvor myndighederne så mener, at de er flyttet sammen, og så hun har mistet retten til en del af sin pension. Nu skal hun så pludselig bevise, at det har hun rent faktisk ikke. Det er jo ret indgribende og uværdigt

Ikke tegn på snyd hos 77 procent

(© DR Nyheder)

En evalueringen af systemet fra juni, som DR Nyheder har fået indblik i, viser, at der i cirka 22 procent af sagerne på listen er grundlag for at kontrollere personerne yderligere.

Dermed mener kommunerne, at der ikke er tegn på socialt bedrageri eller fejludbetalinger blandt 78 procent af dem, som optræder på listen.

Ifølge Kommunernes Landsforening, som udvikler systemet i samarbejde med Udbetaling Danmark, er det et tilfredsstillende resultat.

- Vi vil selvfølgelig gerne have, at procenten af dem, som der ikke er problemer med, bliver meget, meget lille. Der er jo ikke nogen grund til at ulejlige folk, hvis ikke der er noget at komme efter, siger Pia Færch, kontorchef i KL's afdeling for digitalisering og borgerservice.

- Men hvis man får at vide, at man har været taget ud til undersøgelse, og der ikke har været nogen sag, så må man jo bare være glad for, at systemet fungerer.

På kant af loven?

Et udsnit af det høringssvar, som Datatilsynet sendte til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i januar 2015. (© DR Nyheder)

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2015 den lov, der giver kommunerne ret til at bruge den sammenkørte data fra flere registre i forbindelse med kontrol af offentlige ydelser.

Dengang skabte lovforslaget bekymring hos Datatilsynet, viser et høringssvar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

"Efter en gennemgang af lovforslaget kan Datatilsynet konstatere, at flere af lovforslagets bestemmelser fraviger persondatalovens §8, stk. 3", står der i høringssvaret.

Ifølge persondatalovens §8, stk. 3 skal der indhentes samtykke fra borgeren, når der videregives oplysninger om personlige forhold.

Og det mener Datatilsynet ikke, der bliver gjort, når systemet automatisk sammenkører information om borgerne fra forskellige registre.

"Det ikke er muligt fuldt ud at overskue konsekvenserne af forslaget i forhold til udveksling af oplysninger på det sociale område", skriver Datatilsynet.

Kontrol vs. privatliv

Justitia deler datatilsynets bekymring og mener, at man skal gentænke området.

- Man bør få en balance mellem de to modstående hensyn, som handler om en effektiv kontrol, så vi undgår socialt bedrageri, men også en vægtning af borgernes ret til persondatabeskyttelse og privatlivets fred.

I Kommunernes Landsforening mener man ikke, at systemet er på kant med reglerne og henviser til, at loven fra 2015 blev vedtaget.

- Vi har været meget grundige med at forholde os til reglerne om databeskyttelse, og man (kommunerne red.) kan ikke få adgang til flere oplysninger, end man altid har kunnet.

Facebook
Twitter