Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat sine embedsfolk i Justitsministeriet på arbejde.
Han vil nemlig se, om en fodlænke med gps-sporing skal indføres i Danmark til de personer, der gentagne gange bryder deres tilhold mod for et eksempel en ekspartner.
Det fortæller han til DR Nyheder.
Det sker på baggrund af erfaringer fra Norge, som de sidste 10 år har idømt 86 personer en fodlænke, der betyder, at de ikke kan nærme sig deres offer.
- Der er mange positive erfaringer at høste, og det er også derfor, at jeg har bedt embedsmændene i Justitsministeriet om at undersøge, om vi kan lave en lignende ordning i Danmark, siger Peter Hummelgaard.
Man kan blive idømt fodlænken i Norge, hvis man har brudt sit tilhold.
I de sager, hvor en person er idømt en fodlænke, er det oftest i en kombination med en dom for vold, trusler eller massiv stalking mod eksempelvis en tidligere partner.
Ingen af de 86 personer, der har fået lænken, har brudt den sikkerhedszone, der er opsat omkring deres offer.
- Jeg synes, det er et tegn på, at man i Norge måske har fundet en en model og en ordning, der virker. Vi kan jo desværre se tal i Danmark, der viser det modsatte: Nemlig at vi har mange, der bryder det tilhold, som de er blevet pålagt.
- Det er selvfølgelig også den årsag til, at vi nu vil undersøge, om vi kan have den mulighed for at indføre det i Danmark. Hvis det kan være med til at bryde en meget kedelig tendens, så er jeg åben for det.
Tal fra Rigsadvokaten viser, at antallet af brudte tilhold er steget markant de seneste år herhjemme.
Selvom der kan være en vis usikkerhed, da tallene er trukket fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), så viser tallene, som er fra januar 2023, at der for fem år siden var registreret 2.957 brud på tilhold, mens der i 2022 var 8.076.
Minister: Jeg kan grundlæggende godt lide ideen
I Norge er ideen, at man fralægger offeret ansvaret for at ændre sit liv, og i stedet lægger ansvaret over på gerningsmanden, som dermed skal ændre sin adfærd.
- Jeg kan grundlæggende godt lide ideen.
Han fortæller, at hvis han ikke havde fået den på, så havde han opsøgt sin ekskæreste på trods af et tilhold.
- Jeg synes, det er noget, vi med fordel kan lade os inspirere af i Danmark.
- Hovedpointen er, at at hvis man har en gerningsmand, som er truende, hvad enten det er fysisk eller psykisk over for en tidligere partner eller et familiemedlem eller lignende, så må og skal det jo være gerningsmanden, der skal ændre sin vaner.
- Personen skal lægge den truende adfærd på hylden og give offeret noget fred i sin hverdag. Derfor kan jeg godt lide den her ordning, siger justitsministeren.
Men hvad tænker du i forhold til gerningspersonens personlige frihed. Der er jo store områder, hvor de ikke må opholde sig, hvis man bliver idømt sådan en?
- Jeg er også opmærksom på, at forsvarsadvokaterne er meget skeptiske over for den her ordning. Og man må jo selvfølgelig veje fordele og ulemper ved det.
SF har stillet forslag om forsøgsordning
Hos SF har man over en længere periode kigget mod Norge. Derfor har de nu også stillet et forslag om, at man skal have en forsøgsordning herhjemme.
- Vi har manglet et effektivt middel til at få ham eller hende til at holde sig væk. Og det virker til, at man har fundet noget i Norge, der virker, siger Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF.
Norsk politi har oplyst til DR, at gerningsmanden har fodlænken på fra et halvt år og op til fem år.
Og selvom der er tale om et ganske indgribende middel, så mener Karina Lorentzen stadig, at man skal bruge den i særlige grove tilfælde – og kombineret med en form for behandling til gerningspersonen.
- Jeg synes, at hvis man begår brud på tilhold, så må man også vide, at man begår noget ulovligt, og at der er en konsekvens. Og det kan ikke være offeret, der skal ændre sin hverdag, siger Karina Lorentzen.
Både Alternativet, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er klar til at drøfte forslaget.
Justitsminister Peter Hummelgaard ser også frem til at drøfte løsningen med partierne.
- Jeg har sat en bestilling i gang om, om vi kan indføre en sådan ordning, og hvad det vil koste, og hvad det også vil kræve af IT og alt muligt andet. Og det er vi selvfølgelig nødt til at vide, inden vi kan trykke på knappen.
- Og så vil jeg tage en drøftelse med Folketinget.