Jyderne svigter Red Barnet

Her dagen før Red Barnets store landsindsamling har organisationen desperat brug for flere tusinde indsamlere. Især jyderne svigter.

Der mangler mange jyske indsamlere, når Red Barnet søndag skal samle ind til børn i Afrika. (Foto: DR © DR)

Det ser skidt ud for Red Barnets store landsindsamling på søndag til fordel for Afrikas børn.

Her dagen før den begynder, har organisationen desperat brug for flere tusinde indsamlere, skriver nyhedsbureauet Newspaq.

- Vi mangler især mange indsamlere i Nordjylland, Sønderjylland, Sydsjælland og på Fyn, siger projektleder for landsindsamlingen, Lone Buchardt, til nyhedsbureauet.

Blot 6000 indsamlere har meldt sig på forhånd. Det er færre end sidste år på samme tid, og langt færre end Red Barnet har kapacitet til.

Facebook
Twitter