Jyllands-Posten om egen undersøgelse - ”Det duer jo ikke”

Overfor DR2-programmet Detektor, medgiver Jyllands-Posten, at deres undersøgelse om assimilation ikke holder vand. Eksperter peger på flere problemer med undersøgelsen.

(© (c) Scanpix)

”Tre af fire mener, at muslimske indvandrere skal assimilere sig". Sådan lød overskriften på en artikel i Jyllands-Posten i sidste uge.

Men der er flere problemer med meningsmålingen i artiklen, fortæller flere eksperter i DR2-programmet Detektor.

Det medgiver Jyllands-Postens souschef for indland, Carsten Ellegaard:

- Det er klart, at når spørgsmålet er stillet forkert, så bliver konklusionen jo også forkert, siger han.

Tre spørgsmål i et

I meningsmålingen, som er foretaget af analyseinstituttet Wilke, bliver der stillet spørgsmål til både demokrati, kultur og særbehandling, men kun afkrævet ét svar. Det er problematisk, forklarer professor i filosofi ved Københavns Universitet Nils Holtug til Detektor. Han forsker til daglig i integration og multikulturalisme.

- Det store problem er, at reelt ved man ikke, hvad det er, folk svarer på, hvis de siger ja eller nej til det.

- Man spørger, om muslimske indvandrere skal tilpasse sig demokratiet, det er et spørgsmål. Det sådan en normal liberal demokratisk norm, hvilket ikke er særlig kontroversielt. Så bliver der spurgt, om indvandrere skal tilpasse sig kulturen, det er en national konservativ ide, mere kontroversiel. Det er det andet spørgsmål. For det tredje kigger man på om indvandrere skal lade være med at stille krav om særbehandling, og det er et tredje spørgsmål. Så der bliver stillet tre spørgsmål på en gang i denne her undersøgelse, siger Nils Holtug.

Svært at erklære sig uenig

Heller ikke professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen mener, at Jyllands-Posten kan konkludere, som de gør i artiklen. Jyllands-Posten stiller nemlig det, man i forskning kalder et ledende spørgsmål:

- Vi har her at gøre med et spørgsmål, der er ledende, fordi det har en karakter, der er svær at erklære sig uenig i. Man tager et positivt ord; har du lyst til at det skal være demokratisk, og har du lyst til, de står og råber efter særbehandling, så siger folk selvfølgelig nej til det sidste, og ja til det første, siger Michael Bang Petersen til Detektor.

Man får altså svar, som man spørger, og det derfor ikke er et overraskende resultat, Jyllands-Posten får. Særligt fordi Jyllands-Posten henviser til en bestemt historiker og politikere i teksten lige før spørgsmålet.

- Der, hvor Jyllands-Posten går for langt, er, der hvor de nævner, at det er trukket frem af en historiker og flere politikere, uden at nævne, at der har været modsatrettede meninger. Derved skubber man på for, at folk vil erklære sig enige med elite-konsensus, som man tegner et billede af, siger Michael Bang Petersen.

Jyllands-Posten: ”Det duer jo ikke”

Det har dog ikke været Jyllands-Postens intention, forklarer souschefen for indland Carsten Ellegaard:

- Vi har bare ikke været gode nok til at spørge her, siger han og forklarer, at de ville undersøge, hvad danskernes holdning er til assimilation efter den debat, der har været i forbindelse med historiker Uffe Østergaard i september erklærede, at ”vi skal turde tale om, at vi kræver assimilation”:

- I den debat har der været tale om demokratisk assimilation og delvist kulturel, så for at spore folk ind på, hvad vi ville spørge om, og for at få det ind i den kontekst, spurgte vi, som vi gjorde.

Carsten Ellegaard er imidlertid enig med eksperterne i, at det er problematisk at stille tre spørgsmål og afkræve folk et enkelt svar:

- Det duer jo ikke, siger han nu til Detektor og fortæller, at Jyllands-Posten i fremtiden vil forsøge at være skarpere, når de stiller den slags spørgsmål:

- Jeg tror, vi havde stillet os bedre ved at stille nogle mere konkrete spørgsmål, omkring f.eks. tørklædeforbud eller svinekød eller hvad det måtte være, siger Carsten Ellegaard.

Se hele indslaget i Detektor på DR2 torsdag klokken 21

Facebook
Twitter