Kæmpe udgravning af vikingeborg: Kan ændre danmarkshistorien

Arkæologer har måske fundet Danmarks største vikingeborg på Falster.

Skovle og gravemaskiner går i dag i gang med en stor udgravning på en golfbane på Falster.

Der skal dog ikke graves nye greens eller huller, derimod skal man i gang med at udgrave en vikingeborg.

Og man formoder, at der er tale om Danmarks største borg.

- Der er tale om et anlæg på 80.000 kvadratmeter. Det er en halv gang større end den største vikingeborg, vi har herhjemme, siger Leif Plith Lauritsen, der er arkæolog på projektet, og fortsætter:

- Vi står med et voldsted af en størrelse, hvor man tænker, hvad er det for en brik i danmarkshistorien, som vi ikke kender til. Allerede nu skal vi ind og skrive om i historiebøgerne, når vi taler om borge i Danmark.

Borgen ligger nær Virket Sø ved den lille by Virket på Falster. Man har det seneste år diskret undersøgt den, men det er først nu, at man er gået i gang med en egentligt udgravning.

Og Lars Sass Jensen arkæolog fra Aarhus Universitet, som også er en del af udgravningen, kalder borgen imponerende.

- Det er vildt, at ingen har opdaget den før, fordi den er så tydelig i landskabet. Men dette anlæg har potentialet til at give os ikke bare ny viden om, hvordan Danmark blev til – men også hvordan landet formede sig i middelalderen - langt op igennem Valdemarstiden, siger han til TV2 ØST.

I de forskellige jordlag kan man finde brændt træ, som kan hjælpe med at fastlægge borgens alder. (Foto: Dr)

Magtkamp på Falster

Ifølge forskerne er der tale om en meget gammel vikingeborg.

Et forsigtigt skøn fra forskerne bag fundet er, at det har været i brug fra 850 og indtil 1250. Men udgravningen kan vise, at borgen er blevet taget i brug en del år tidligere.

Man har blandt andet kunne kigge på kulstof-14-dateringer af brandlag, som er blevet fundet i borgens vold, og så har man kigget i jordlag-inddelingen i volden.

- Vi kan se, at der har været kampe, for det kommer udtryk i de her brændte lag af træ i voldene. Når noget har været brændt ned, kan det have været udsat for et angreb, siger Lars Sass Jensen, arkæolog fra Aarhus Universitet.

Forskerne kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke kampe der er foregået på borgen, men det skal forskellige prøver hjælpe med.

- Vi ved fra Saxos (historiker red.) skriftelige kilder i 1200-tallet, at der har været et stort anlæg på Falster, som har været belejret. Men vi kan ikke koble de to ting sammen, for der står jo ikke på anlægget, hvornår det blev angrebet. Det skal vi så ind og prøve at få dateret ud fra prøverne.

Kendte ikke størrelsen

Derudover forsøger forskerne også at slå fast, hvilken slags borg der har været tale om.

Man undersøger blandt andet, om der har været huse, tårne eller tegn på meget bebyggelse.

Derimod kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, hvem det er, der har brugt borgen.

- Den fortæller noget om en magtkamp på Lolland-Falster, som vi aldrig har hørt om før. Vi ved faktisk ikke, hvem der har siddet her. Er det folk hernede fra, eller er det venderne, som er folkestammer fra Nordtyskland? Det kan også være kongen eller en stormand, siger arkæolog Leif Plith Lauritsen.

Borgen har været kendt siden begyndelsen af 1900-tallet, men man har ikke kendt til omfanget.

- Når borgforskere tidligere har været ude og kigge, så har man ikke set de her store volde ude i siderne. Man har manglet at kigge oppe fra helikopteren. Den har været for stor til, at de kunne se den, siger Leif Plith Lauritsen.

Facebook
Twitter