Kæresten bestemte alt i fem år - indtil Nanna flygtede i smug

En brækket hånd heler hurtigt, men ødelagt selvværd tager tid at komme sig over. Det har Nanna erfaret efter fem år i et slemt forhold.

Det starter som et skænderi. Kæresten ligner ifølge Nanna et vilddyr i øjnene.

- Så tager han fat i min brødrister og smadrer den ned i gulvet, fortæller hun.

Nanna er i dag i tyverne. Hun fortæller om sit forhold til en mand, som hun var sammen med i fem år, men som hun i dag har svært ved at kalde tidligere kæreste.

På et andet tidspunkt er det Nanna, der går ryger i gulvet.

- Jeg står foran ham, og så tager han fat og presser mig på brysterne rigtigt hårdt, så jeg falder ned på gulvet, fortæller hun.

Nanna har smerter. Hun løber ind på toilettet, der fungerer som et helle for hende. Hun låser døren bag sig.

På den anden side af døren står kæresten. Som Nanna husker det, truer kæresten med at smadre døren. Han slukker også lyset, fortæller hun.

- Jeg vidste ikke, hvad han kunne finde på, hvis jeg lukkede op. Det var et helvede, siger Nanna.

Kæresten råber højt, husker Nanna, men da hun låser op, sker der ikke mere.

Til gengæld fungerer hånden ikke efter faldet. Kæresten kører Nanna på hospitalet. Det viser sig, at hånden er brækket. Nanna fortæller personalet en historie om, at hun er faldet på en yogabold.

- Det værste af det hele er, at han læsser mig af. Han er der ikke engang for at støtte mig i det. Jeg sad der alene, men han fik mig til at føle, at det var min skyld - at han havde aldrig rørt mig. Han kunne altid vende den over til mig, siger Nanna.

Hun melder ikke episoden til politiet. Hun går heller ikke på andre tidspunkter til politiet for at fortælle, at hun mener, kæresten har udsat hende for vold.

DR Nyheder har været i kontakt med den nu tidligere kæreste. Han fortæller, at han er uenig i udlægningen af forholdet og finder udtalelserne krænkende, men han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

"Jeg var ikke god nok"

Nanna møder sin tidligere kæreste, da hun studerer. Han er lidt ældre, og han er hendes første kæreste.

I begyndelsen af forholdet er det mest kærestens behov for kontrol, der kommer til udtryk. Nanna fortæller, at kontrollen tager til med tiden.

- Han havde to do-lister over alt. Det kunne være indkøbslister og rengøringslister, som jeg skulle følge, siger hun.

- Jeg var ikke god nok. Jeg kunne ingenting. Jeg havde det forkerte job. Min familie var der også noget galt med, siger hun.

Kæresten har også koder til Nannas Facebook og mail.

- Han tog ligesom min frihed fra mig, og til sidst følte jeg, at jeg levede mit liv gennem hans liv, siger hun.

Nanna får mindre kontakt til omverdenen.

- Jeg blev mere isoleret, for der var altid en konsekvens ved tingene. Så det var meget nemmere at lade være med at tage i byen eller tage ud og mødes med nogle venner. For han var altid mistroisk, siger hun.

Søsteren hjælper Nanna videre

Op til julen for to år siden tager tingene en drejning.

Nanna holder jul sammen med sin søster og mor. Kæresten tager til en anden del af landet, hvor han skal holde jul med sin familie.

Men pludselig ringer han til Nanna. Hun husker, at han vil have hende til at tage tilbage til lejligheden for at se, om døren er låst.

- Der flød bægeret bare over, fortæller Nanna.

Nanna bliver ked af det og løber ind i gæsteværelset. Det ser hendes søster, som følger efter og taler med Nanna. Søsteren får hende til at fortælle om forholdet, og søsteren siger, at Nanna skal ud af det.

- Uden min søster tror jeg ikke, at jeg havde været her i dag, siger Nanna.

Sammen aftaler de to, hvordan hun skal flygte fra kæresten nytårsaften. Det hele skal ske i al hemmelighed.

Nanna medvirker også i en ny dokumentarfilm "Vold i kærlighedens navn", hvor filminstruktør Christina Rosendahl har fulgt arbejdet op krisecenter Danner i fem år.

"Jeg mærkede friheden, da jeg lukkede døren"

Det bliver nytårsaften.

Nanna skal være hjemme. Hun har fortalt kæresten, at nytår ikke interesserer hende. Hun har også købt en cuvettesteg, så det ligner, at hun skal hygge sig nytårsaften. Klokken 18 går kæresten ud af døren for at fejre nytår med sine venner.

Søsteren og nogle venner rykker ind i lejligheden. På under 30 minutter flytter de Nannas ting.

- Den dag jeg lukkede døren og forlod ham, mærkede jeg friheden. Friheden til at kunne gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Der faldt bare en sten fra min skulder, siger Nanna.

Bor på krisecenter i et halvt år

Hun skifter koder, får nyt nummer, hemmelig adresse og flytter ind på et krisecenter, hvor hun bor i et halvt år.

Dermed bliver hun en del af statistikken over kvinder, der søger hjælp på et af landets over 40 krisecentre. Det gør cirka 1.800 kvinder hvert år.

Mange gør det, fordi de oplever slag, skub og spark i det forhold, der skulle bygge på kærlighed.

Men mange oplever også psykisk vold - at deres partner kontrollerer alt fra tøj, bekendtskaber, madvaner og adfærd, ligesom de ydmyger dem over længere tid.

I starten føler Nanna sig flov og stemplet, når hun går ind på krisecenteret.

- Jeg følte mig som et offer, men til sidst blev jeg mere stolt af det. Når jeg kan, så kan andre også, siger hun.

Hun får hjælp til at opbygge selvtilliden igen og indse, at hun er normal.

- I dag tænker jeg: ”Hvorfor forlod du ham ikke? Hvorfor var du i det forhold i så lang tid – i fem-seks år?" Jeg føler jo skam og flovhed over det, siger hun.

Men på den anden side er der ifølge Nanna også gode grunde til, at hun blev i forholdet.

- Han vidste lige, hvad han skulle sige, hvis jeg forsøgte at komme ud af forholdet. For eksempel kunne han sige, at det ville blive et helvede, hvis jeg ville forlade ham, fortæller hun.

Et tydeligt forbud mod psykisk vold havde hjulpet

Selvom Nanna i dag betegner sig selv som velfungerende og er flyttet i egen lejlighed, har hun stadig ar, der ikke er til at se.

- Jeg kan stadigvæk få en fornemmelse af, at det er mig, der er noget galt med. Det er jo det, den psykiske vold kan gøre ved én, siger hun.

Derfor håber Nanna, at psykisk vold bliver anerkendt som en selvstændig strafbar handling eller adfærd i Danmark – på lige fod med fysisk vold.

- Han brækkede min hånd. Det mærker jeg ikke noget til i dag. Men at han stykvis har pillet mig fra hinanden, at han har sagt, at jeg aldrig er god nok, og at jeg ikke er pæn. Det kan jeg godt mærke, siger hun.

I princippet forbyder straffeloven psykisk vold, men det er sjældent, at folk bliver straffet for det. Det fortæller juralektor Trine Baumbach, og det samme har jurist Mathilde Worch Jensen dokumenteret i et juraspeciale sidste år.

Nanna tror på, at et mere udtalt forbud mod psykisk vold havde hjulpet hende til tidligere at komme ud af forholdet og forhindret den tiltagende vold.

- Det udvikler sig. Det tager til i karakter, og den fysiske vold tager til. Den var der ikke i starten, og det kunne man måske have undgået, siger hun.

Nanna optræder anonymt. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.

Vold i nære relationer