I tiden efter terrordømte Ahmed Samsams rejser til Syrien tikkede en anmeldelse ind til Københavns Politi.

Ahmed Samsam var blevet politianmeldt for at have overtrådt terrorbestemmelserne ved at have rejst til Syrien i 2012 og 2013.

Politiet fik anmeldelsen den 20. august 2013.

Knap et år senere vendte politiet tilbage på anmeldelsen med et afslag.

- Københavns Politi har besluttet ikke at indlede en efterforskning i en sag mod Ahmed Samsam for overtrædelse af straffelovens paragraf 114 ved i 2012 og 2013 at have besiddet og transporteret våben i Syrien.

I anmeldelsen, som DR har fået aktindsigt i, er der vedlagt billeder af Ahmed Samsam, som poserer med våben.

Han står blandt andet foran blandt andet et sort flag med den muslimske trosbekendelse, som i dag forbindes med terrorgruppen Islamisk Stat.

'Blev serveret på et sølvfad'

To juraprofessorer, som DR har talt med, vurderer, at den manglende efterforskning af anmeldelsen i 2013 ligner endnu et bevis på, at Ahmed Samsam har samarbejdet med efterretningstjenesterne.

En af dem er Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.

Han mener, at det tyder på, at "politiet ikke ønskede at gøre det til en sag".

- Det forekommer umiddelbart højst mærkværdigt. Men en mulig forklaring kan selvfølgelig være, at Samsam skulle give efterretningstjenesterne meddelelse om andre danskere, der rejste til Syrien.

- I så fald vil man selvsagt ikke forsøge at straffe ham, siger han.

Ahmed Samsam afsoner i øjeblikket en terrordom, som han blev idømt i 2018 i Spanien.

Han har længe kæmpet for at få efterretningstjenesternes ord på, at han i en årrække arbejdede som agent for dem på ture til Syrien.

Selvsamme ture som han blev politianmeldt for.

Ifølge DR's oplysninger var Ahmed Samsam sendt ud og betalt af PET og FE under flere rejser til Syrien.

Det skete med et mål om at indsamle informationer om danske syrienkrigere.

Han havde på en af rejserne desuden udstyr og materiel med.

Den anonyme blog Syrieblog, der støtter præsident Bashar al-Assads styre i Syrien, stod bag anmeldelsen.

Blev serveret på et sølvfad

Lasse Lund Madsen undrer sig også over, at politiet ikke har efterforsket sagen i en tid, hvor både politikere og eksperter diskuterede lovligheden i at deltage i kampe for oprørsgrupper i Syrien.

Også Ahmed Samsams rejser blev taget op offentligt. Blandt andet stillede Dansk Folkepartis Søren Espersen spørgsmål om Samsams rejser til Syrien i Folketinget.

- Generelt er det mit indtryk, at politiet og anklagemyndigheden – med god grund – har taget disse sager om at tilslutte sig terrororganisationer alvorligt.

Særligt studser Lasse Lund Madsen over den bestemmelse i retsplejeloven, som Københavns Politi begrundede afgørelsen med.

Bestemmelsen bruges i sager, hvor man på forhånd afviser sagen på skrivebordet.

- Det er derfor opsigtsvækkende, at man her end ikke har villet starte en efterforskning op, men tværtimod med en noget søgt begrundelse uden videre lukkede anmeldelsen ned – ovenikøbet på trods af, at man mere eller mindre fik sagen serveret på et sølvfad.

Lasse Lund Madsen understreger, at selv hvis han ser bort fra Samsams påstand og mediedækningen i sagen, virker det påfaldende, at der ikke blev opstartet en egentlig efterforskning.

- Der skal trods alt bare være en ”rimelig formodning” om, at et strafbart forhold er begået, for at politiet kan indlede en efterforskning. Og her ligger det i øvrigt fast, hvem gerningsmanden i givet fald er.

- Så må man jo starte en efterforskning op og så se hen ad vejen, hvor langt man kan komme.

Lasse Lund Madsen erkender dog, at det kan være svært at efterforske præcis, hvad der er foregået i Syrien, og at det også kan være medvirkende til politiets beslutning.

- Men man kunne jo eksempelvis starte med at sigte og afhøre ham. Derudover har man har en lang række klassiske efterforskningsmuligheder såsom ransagning. Man kunne for eksempel kigge i hans telefon, som blandt andet udgjorde beviserne i den spanske straffesag, men her vælger man så ikke at benytte sig af en eneste af dem.

Eva Smith, juraprofessor emerita, Københavns Universitet, er også forbavset over, at man skrinlagde politianmeldelsen.

- Det tyder jo på, at han har ret, når han siger, at han var agent. Jeg synes, det er en yderligere indikation af, at der er noget om snakken.

- Det er utroligt, at der bliver ved med at komme nye oplysninger frem i den her sag.

Afviser at kommentere

DR har spurgt Københavns Politi, hvorfor man end ikke efterforskede anmeldelsen, og om det var efterretningstjenesterne, der bad politiet om ikke at gøre noget ved sagen, fordi Samsam samarbejdede med tjenesterne.

Københavns Politi har ikke ønsket at stille op til et interview. Politiet henviser til begrundelsen, som blev givet til det anonyme medie Syrienblog i juni 2014.

DR har også forsøgt PET, som var den tjeneste Samsam ifølge DR's oplysninger arbejdede for i perioden, for en kommentar.

I et skriftligt svar udtaler PET, at man ikke ønsker at kommentere den "konkrete henvendelse".

- Når PET generelt er tilbageholdende med at udtale sig om kildespørgsmål, skyldes det, at tjenestens arbejde med kilder forudsætter en høj grad af hemmeligholdelse.

- Derfor er det også fast praksis, at PET hverken be- eller afkræfter offentligt, om en person har fungeret som kilde for tjenesten. Det gælder, uanset om personen selv angiver at have været kilde for PET.

PET har dog tidligere skrevet til DR, at deres kilder 'generelt ikke er straffri'.

- Det gælder uanset, om en strafbar handling er begået før, under eller efter den eventuelle kildevirksomhed.