Kammeradvokaten: Der kan ikke placeres tjenstligt ansvar i Britta Nielsen-sagen

Det sidste punktum er ikke sat i sagen, understreger børne- og socialministeren.

Kontrollen på svindelmistænkte Britta Nielsens arbejdsplads i tilskudsforvaltningen var stærkt mangelfuld.

Det viser undersøgelser af sagen om millionsvindel med tilskudsmidler. I undersøgelserne er der identificeret i alt 13 svagheder i kontrollen, som ifølge undersøgelserne gjorde det svært at afdække svindlen med tilskudsmidler for 121 millioner kroner.

Blandt andet var det kritisabelt, at det var muligt for sagsbehandlere som Britta Nielsen både at udbetale penge og at kontrollere regnskaber.

Trods manglerne vurderer Kammeradvokaten ikke, at det er muligt at placere et tjenstligt ansvar hverken hos chefer i tilskudsadministrationen eller i ministeriets departementet.

- Advokaterne vurderer, at der i vidt omfang var tale om nedarvede kontrolsvagheder, som ikke uden videre lod sig afdække, siger departementschef i Børne- og Socialministeriet Jens Strunge Bonde ved pressemøde.

Minister er ikke tilfreds

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) understreger, at det sidste punktum ikke er sat i dén sag, selvom hun tager Kammeradvokatens faglige vurdering til efterretning og ikke har i sinde at forsøge at trumfe den politisk.

- Sådan er juraen, men det betyder ikke, at jeg er tilfreds, siger hun og understreger, at der helt åbenlyst er ting, der skal ændres i tilskudsforvaltningen, når der i så mange år kunne sive penge ud, uden at det blev opdaget.

Mai Mercado varsler, at tilsynet med tilskudsområdet nu styrkes fra departementets side.

Der bliver også etableret en særlig tilsynsenhed på tilskudsområdet, fortæller Mai Mercado.

- Styrelsen kommer til at være under forandring på mange områder, siger ministeren.

Tilskudsforvaltning tidligere kritiseret

Det er ikke nyt, at der bliver rejst kritik af forvaltningen af tilskudskroner på socialområdet.

Rigsrevisionen har i en længere årrække påpeget flere mangler, herunder at der ikke blev fulgt godt nok op på tilskudsmodtageres regnskaber, at der har manglet kontrol med udbetalinger, og at bogføringen af tilsagn om tilskud har været for ringe.

Rigsrevisionen har også påtalt, at sagsbehandlere har haft mulighed for både at oprette tilskud til udbetaling og for at godkende regnskaber, som Britta Nielsen altså er mistænkt for at have gjort.

Ved pressemødet understreger departementschef Jens Strunge Bonde alligevel, at der ikke har været viden om de manglende kontrolfunktioner.

Han påpeger, at der i undersøgelsen fra Kammeradvokaten netop er taget højde for de svagheder, som Rigsrevisionen tidligere har påtalt, og at det alligevel bliver vurderet, at der ikke skal placeres et ansvar.

Mai Mercado supplerer:

- Læringen for mig i det her har været, at det også har været vigtigt at se på tværs af tidligere år.

Svaghederne er ifølge revisionsrapporten blandt andet:

  • Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at rette i stamdata og personer med adgang til at foretage udbetalinger.

  • Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at foretage udbetalinger og personer, som udfører regnskabskontrol.

  • Manglende gennemgang af ændringer af stamdata.

  • Ledelsesgodkendelse ved tilskudsoprettelse.

  • Periodisk gennemgang af brugeradgang i it-systemerne.

  • Mangelfuld behandling af tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler.

  • Ingen gennemgang af tilskud, hvor samme medarbejder giver tilsagn om tilskud og udbetaler.

  • Kilde: Undersøgelse af svindelsagen fra PwC

Facebook
Twitter