Kampen om jorden: Kommuner og landbrug i indædt strid om retten til at sprøjte

Lige nu arbejder flere kommuner på at forbyde brug af ellers godkendte sprøjtemidler på udvalgte områder. Men landbruget kæmper imod med nævnsklager og trusler om retssager.

Knud Overgaard er en af de landmænd, som er uenig i, at de sprøjtemidler, han bruger på markerne, er en trussel mod grundvandet.

Knud Overgaard styrer sikkert sin traktor med marksprøjte hen over sin mark i Harlev lidt uden for Aarhus.

Det er ukrudtsmidlet Roundup, der sprøjter ud af dyserne.

Stoffet lander på det allerøverste jordlag og tager livet af senegræs og andet ukrudt, som kan tage næring og plads fra den vigtige resurse, som markens afgrøder udgør for landmanden.

- Vi bruger så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, det er ligesom filosofien bag meget af det, jeg gør, forklarer Knud Overgaard, som har drevet slægtsgården siden 1979.

Knud Overgaard bruger Roundup på denne mark hvert fjerde år for at holde senegræs og andet ukrudt nede.

Sprøjteforbud lurer forude

Men alt er ikke længere som i gamle dage. Længere nede i jordlagene under markerne i Harlev flyder en anden vigtig resurse – et stort grundvandesreservoir, der forsyner mange aarhusianere med rent drikkevand.

Og ligesom det er tilfældet i flere kommuner landet over, er et flertal af politikerne i Aarhus Kommune bekymrede for, at pesticider fra markerne med årene vil trænge ned og forurene grundvandet.

Derfor ønsker de at friholde i alt 7000 hektar jord fordelt i store dele af kommunen, som menes at være særligt sårbar, for brug af ellers godkendte sprøjtemidler - områderne svarer til 15 procent af Aarhus Kommunes samlede areal.

- Vi har mange arealer, hvor jorden er sårbar. Det vil sige, hvor jordlagene ikke automatisk - eller naturligt - beskytter grundvandesressourcen. Og derfor er det vigtigt, at man på store arealer i Aarhus Kommune ikke bruger sprøjtegifte, siger Kristian Würtz(S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Unødvendig overforsigtighed

Politikerne i Aarhus er allerede godt på vej til at tvinge pesticidforbud igennem hos 11 af kommunens landmænd - og Knud Overgaard ved, at han med tiden også bliver mødt med tvang, hvis ikke han indgår en frivillig aftale om at lave sprøjtefri zone på cirka 70 procent af sine 105 hektar landbrugsjord.

- Jeg vil også gerne have rent drikkevand, men jeg mener bare, at den der overforsigtighed, den er unødvendig, siger Knud Overgaard, som tidligere har dyrket sin jord økologisk - uden pesticider - i otte år.

Det resulterede i et større udbyttetab.

- Hvis vi undlader at bruge pesticider, så er vi nødt til at acceptere, at der er nogle afgrøder, der går tabt. Så det er en halvering af vores høst, vurderer landmanden, som ikke mener, at den økonomiske kompensation, han er blevet stillet i udsigt, står mål med tabet.

Stigende antal konflikter ender i klagenævn

Spørgsmålet er, om kommunerne overhovedet har grund til at bekymre sig om nutidens landbrugs sprøjtemidler. Det juridiske tovtrækkeri er i fuld gang i en række kommuner.

Aktindsigter, DR har fået, viser nemlig, at Miljø- og Fødevareklagenævnet allerede nu har en klagebunke liggende fra mindst 12 landmænd i henholdsvis Egedal, Aalborg og Sønderborg Kommune.

Klagerne er fra landmænd, der alle har fået påbud fra kommunen om at stoppe med brugen af pesticider.

Landbruget: kommuner skal bevise nødvendigheden

I Sønderborg har man udstedt påbud til tre landmænd, som har jorde ovenpå en en meget stor del af Sønderborg bys drikkevandsforsyning.

- Der skal ikke sprøjtes med pesticider, og det er selvfølgelig for at sikre, at grundvandet i Sønderborg Kommune er rent - det er vores absolut højeste prioritet, siger Frode Sørensen(S), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Frode Sørensen(S), formand for Teknik- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune.

Men landbruget har klaget over alle tre påbud.

- De skal bevise, at det er nødvendigt. Enten at midlerne går i grundvandet, eller at der er nogle særlige geologiske forhold det pågældende sted. Havde de bevist det, så havde vi lagt os ned, men det er jo fordi, de ikke har bevist det, og fordi de har bygget deres påbud eller deres diskussion omkring påbud på følelser, at vi reagerer, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer.

Pesticider findes i masser af drikkevandsboringer

Alene de seneste fem år er pesticider fundet over grænseværdien i mere end 450 drikkevandsboringer landet over.

De fleste fund stammer fra midler, der i dag er ulovlige, og derfor forklarer landbruget forureningerne med fortidens mere lemfældige brug af pesticider.

Men et par af de midler, som stadig er godkendt i dag, er også fundet over grænseværdien, påpeger rådmanden i Aarhus Kommune.

- Vi finder godkendte sprøjtegifte over grænseværdierne i vores boringer. Så det vi ser ind i, det er jo, at vi risikerer at måtte lukke boringer, hvis ikke vi får gjort noget ved problemet, siger Kristian Würtz(S).

Kristian Würtz(S), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Klagesager sætter indsatsplaner på pause

Stort set alle landets kommuner skal lave indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse i den kommende tid, og dermed kan flere pesticidforbud være under opsejling.

I Kommunernes Landsforening ærgrer man sig over uenighederne med landbruget, fordi mange vandbeskyttelsesplaner står stille, så længe klagesagerne ikke er afgjort.

- Det er jo ikke tilfredsstillende, at vi har konflikter med hinanden. Det er ikke tilfredsstillende, at klagesagerne ikke lige afgøres, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Så jeg håber da meget hurtigt, at vi kan finde en løsning med hinanden, siger Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding og formand for Teknik og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

Landmand: Politikere i parallelsamfund

I Harlev er Knud Overgaard grundlæggende uenig i, at hans brug af sprøjtemidler skulle være en trussel mod grundvandet.

- Miljøstyrelsen kommer ud år efter år og siger, at med regelret anvendelse af de midler, der er til rådighed i dag, så udgør de ikke nogen trussel for grundvandet.

- Så der har jeg det svært med at acceptere, at så kommer der nogle lokale politikere, der nærmest har en form for parallelsamfund, og siger, at det kan da godt være, at vi har nogle regler og love her i landet, hvor der er noget, der bliver tilladt. Men det vil vi bare ikke tillade her i Aarhus Kommune. Det, synes jeg, er forkert, siger han.

Aarhus Kommune ønsker pesticidfri drift på 7000 hektar jord.

Landbruget klar til flere klagesager

Knud Overgaard får opbakning helt i toppen af Landbruget, hvor man er bekymret over, at Aarhus er godt på vej til at være den fjerde kommune inden for et år, der forsøger at tvinge de landmænd, som ikke har accepteret en økonomisk kompensation og frivilligt frasagt sig retten til at bruge sprøjtemidler.

- Det er jo principielt, at man begynder at give påbud ud fra følelser og ikke på baggrund af fakta. Hvis de (Aarhus Kommune, red) ikke frafalder, men kører videre: Der er første instans miljø- og fødevareklagenævnet, siger godsejer og viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Forsker: Der findes ingen garantier

Et af landbrugets argumenter imod kommunernes sprøjterestriktioner er, at Danmark i dag har nogle af verdens skrappeste krav til godkendte pesticider.

Siden 1999 er en række af de mest brugte pesticider i Danmark løbende blevet udsat for test på seks forskellige marker, som udgør det såkaldte pesticid-varslingssystem.

Det er forskningsinstitutionen GEUS og Aarhus Universitet, som i fællesskab står bag varslingssystemet.

- Formålet med at lave forsøg på de her marker er jo at følge op på, om de godkendelser, man har givet til pesticiderne, holder. Giver det problemer, eller giver det ikke problemer, forklarer Preben Olsen, som er agronom på Aarhus Universitet og en af de bærende kræfter i pesticidvarslingsystemet.

Ifølge forskeren viser resultaterne overordnet set, at langt størstedelen af de pesticider, som er testet på marken, ikke giver anledning til problemer.

En række godkendte sprøjtemidlers evne til at trænge ned i grundvandet testes løbene på flere marker rundt omkring i landet.

Men varslingssystemet har også afsløret potentielle forureninger - og fire af 51 testede stoffer er nu fjernet fra det danske marked.

- Der har desværre været nogle tilfælde, hvor nogle af de midler, som man har anvendt, de viste sig at være problematiske, de forurenede vores grundvand, siger Preben Olsen.

Hvis en landmand kom og sagde, at alle de midler, vi bruger; der er ingen problemer, det ved vi, fordi de er godkendt i EU og gennem Varslingssystemet - hvad ville du så sige?

- Så ville jeg sige, det vil ikke være sådan, at der kan gives en 100% sikker garanti for, at et middel ikke kan ende i grundvandet.

Landbruget: Kan ikke afvise risiko, men...

I landbruget anerkender man, at der ikke findes garantier.

Men samtidig peger man på, at godkendte pesticider ifølge Miljøstyrelsen som udgangspunkt ikke udgør en fare for grundvandet.

- Jeg kan aldrig afvise, at der er en risiko. Det er der ingen, der kan. Men det er jo lige præcis derfor, at vi har opbygget de her systemer. At myndighederne og folketinget har vedtaget nogle regler for, hvordan vi skal håndtere plantebeskyttelsesmidler i danmark. Og dem har vi fuld tillid til, at de bliver fulgt, og vi ved jo også, at hvis der måtte vise sig en uhensigtsmæssig ting, så handler man på det, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer.

Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug og Fødevarer.

- Vi ønsker at være endnu mere forsigtige

Men i et stigende antal kommuner er man ikke villig til at løbe nogen form for risiko med drikkevandet.

- Der er da ingen tvivl om, at landmændene er forsigtige med deres pesticider. Vi ønsker bare at være endnu mere forsigtige. Der kommer jo hele tiden nye pesticider til, og hvis vi skulle følge med i det der, så ville vi få nok at gøre på det område. Så tager vi det forsigtighedsprincip på relativt små områder, siger Frode Sørensen(S), formand for Teknik- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune.

- Jeg mener, det er veldokumenteret, at de godkendte sprøjtegifte er et problem. Men det er der tvist om, og vi kan jo heller ikke udelukke, at det er noget, som domstolene i sidste instans må afgøre, siger Krisitian Würtz(S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Konflikt kan ende i en retssal

De første klagesager fra Egedal Kommune forventes afgjort omkring årsskiftet. Og landbruget fortsætter kampen i tilfælde af, at sagerne i klagenævnet ender med nederlag.

- Vi vurderer den med henblik på at bringe den for en domstol. Det er helt klart, det vil vi jo gøre, siger Lars Hvidtfeldt.

I Harlev holder Knud Overgaard også fast i sin ret til at sprøjte

- Skal det ende med en retssag så er det det. Lad os få det prøvet ved retten så.

Du kan se mere om kampen mellem landbruget og kommunerne på DR1 klokken 21 søndag aften.

Facebook
Twitter