Kampklædte betjente rykker ud til gymnasium på Vestegnen

En person er anholdt, men der er igen roligt, meddeler Vestegnens Politi.

Politiet rykkede i dag talstærkt ud til gymnasiet CPH West i Ishøj. En person er anholdt, oplyses det. (Foto: Christian Liliendahl © Scanpix)

Et større antal kampklædte betjente er mandag eftermiddag rykket ud til en uddannelsesinstitution i Ishøj, oplyser sn.dk og eb.dk.

På stedet er der også ambulancer, og betjentene er bevæbnet med maskinpistoler, lyder det.

Politiet oplyser på Twitter, at en ung mand er blevet anholdt.

Umiddelbart går Københavns Vestegns Politi ikke i detaljer med, hvad sagen drejer sig om.

"Der er roligt igen", lyder beskeden fra politiet ved 15.30-tiden.

Aktionen har fundet sted på CPH West på Vejlebrovej. Institutionen huser såvel gymnasium som andre uddannelser.

/ritzau/

Facebook
Twitter