Kan 600 grader varme sten være løsningen på at lagre vedvarende energi?

En af de store udfordringer for den grønne omstilling er, hvordan vind- og solenergi kan lagres billigt.

Siden tirsdag har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vist den grønne fane ved COP24 i den polske by Katowice og forsøgt at slå et slag for vindenergi.

Og mens ministeren forsøger at brede den grønne løsning ud til andre lande på klimatopmødet, er eksperter i Danmark i gang med at undersøge den helt store udfordring: hvordan vedvarende energi kan lagres.

For selvom det er en stor gevinst, at danske farvande med lavt vand og kraftig vind har nogle af de bedste forhold for vindenergi, er det et problem, at det ikke kan gemmes til dage, hvor det ikke blæser særlig meget.

Hvis Danmark skal nå målet om at være fri af kul, olie og naturgas i 2050, er det nødvendigt at se på at lagre den vedvarende energi. Klimaminister Lars Christian Lilleholt ser det som en af de største udfordringer for den grønne omstilling.

- Når man - som i Danmark - er meget afhængig af energi fra vinden, er man nødt til at finde en løsning, når det ikke blæser. Derfor er jeg parat til at bruge penge på at forske endnu mere i energilagring. Lagringsudfordringen skal simpelthen løses, og hele verden skal være med. Ellers når vi ikke klimamålene, siger han.

Sten skal gemme energien

DTU Risø og en række energiselskaber er nogle af dem, der har sat sig for at finde løsningen. På halvøen Risø ved Roskilde er man i gang med at undersøge en teknik, der involverer flere hundrede grader varme sten.

Det er energiselskabet SEAS-NVE, der tilbage i 2016 indgik et samarbejde med DTU Energi, Aarhus Universitet Geoscience, Dansk Energi, Energinet.dk og Rockwool om at udvikle et energilager.

Ifølge Ole Alm, der er udviklingschef i energiselskabet SEAS-NVE, skal man forestille sig et kæmpe IKEA-varehus, hvor alt er taget ud og fyldt med sten, der er lidt mindre end golfbolde.

I indgangsdøren er der sat en kæmpe varmekanon op, og når der er overskud af strøm, laver den det om til varme, der varmer stenene op til 600 grader. Bygningen er isoleret, så man kan holde på varmen i flere dage og dermed lagre energien.

- Når det efter et par dage er holdt op med at blæse, har vi brug for strøm. Der kan vi føre kold luft ind i bygningen, der bliver varmet op til 600 grader. Den varme luft kan så bruges til at fordampe vand. Med dampen kan man drive en dampturbine, der kan producere strøm. Og så kan du lave strøm de dage, hvor der ikke er vind, forklarer Ole Alm.

Ifølge udviklingschefen er det en billig måde at bygge et energilager på, fordi stenene kan blive liggende i flere hundrede år.

- Vi har brugt lang tid på at finde de rigtige sten, der kan holde længe på varmen. Det er ikke et problem at få dem. De findes ved mange stenbrud for eksempel i Sverige og på Bornholm, siger han.

På nuværende tidspunkt arbejder holdet med en miniaturemodel af energilageret, men Ole Alm regner med, at der om ti år vil være et lager i fuld skala.

- Måske endda før afhængig af hvor hurtigt udrulningen af vindmøllerne kommer.

Energilageret vil kunne gemme strøm nok til at dække hele Danmarks strømforbrug i fire til seks timer.

  • Stenene kommer fra stenbrud fra forskellige steder i verden. Alt lige fra Sverige til Bornholm, fortæller Ole Alm. (foto: DR Nyheder)
  • Det er i denne miniature-udgave af et energilager, at stenene skal fyldes ned i og varmes op. (foto: DR Nyheder)
1 / 2

Hele verden har behov for en løsning

Teknologien, der er i gang med at blive udviklet på Risø, er ikke kun vigtig for Danmark. Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er der brug for den slags energilagrings-teknologier i hele verden.

- Alle venter på nogle teknologier, der kan træde ind, når der ikke er strøm fra vinden. Projektet i Risø har rigtig god mulighed for at komme op i stor skala, siger han og fortsætter:

- På lang sigt har vi store udfordringer, hvor vi har brug for alle de teknologier, vi kan sætte i spil. Denne her konkrete teknologi kan hjælpe os med at blive mere konkurrencedygtige i forhold til at få et samlet system, der kan levere den strøm, vi har brug for.

COP24 i Polen er gået ind i sin anden og afgørende uge. Det begyndte mandag i sidste uge og fredag, når det slutter, forventes det, at de mange lande er blevet enige om reglerne for, hvordan landene skal leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen for tre år siden, og hvordan det skal finansieres.

Et af målene er blandt andet, at den globale middeltemperatur maksimalt må stige med to grader i 2100 og gerne halvanden grad.

Facebook
Twitter