Kan den vestlige del af Danmark slippe lettere for coronavirus end Sjælland og København?

Lige nu er smitten størst øst for Storebælt, og sådan kan det godt fortsætte, siger overlæge.

København og Nordsjælland har indtil videre været hårdere ramt end resten af landet.

Først var det Kina, så Iran og Italien, og nu er USA og Spanien blandt de lande, der er allerhårdest ramt af smitte med coronavirus.

Virusset rammer ikke alle lande på samme tid, men spreder sig i stedet fra område til område.

Selv i et lille land som Danmark er der faktisk forskel på, hvor fremskreden smitten er i de forskellige dele af landet.

Og det kan måske betyde, at den vestlige del af Danmark slipper lettere end den østlige i den her omgang.

Det vurderer Henrik Nielsen, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, i hvert fald.

- Normalt ønsker vi ikke at være bagud i forhold til København, men lige præcis her er det ikke sikkert, at det er så dumt, siger han.

Lige nu regner man med, at København og dele af Sjælland er cirka en uge foran resten af Danmark i forhold til udbrud af smitte.

I skrivende stund er 472 personer i København by ifølge Statens Seruminstitut bekræftet smittet med Covid-19. Det svarer til godt 59 personer for hver 100.000

indbyggere
.

I Nordjylland er 112 personer bekræftet smittet. Det svarer til 19 personer for hver 100.000

indbyggere
.

Når der er en mulighed for, at Jylland og Fyn vil komme nemmere gennem denne bølge, så skyldes det, at de

restriktioner
, der skal
begrænse
smitten, er lagt ned over hele landet på én gang og ikke landsdel for landsdel afhængig af, hvor langt smitten er nået.

Hvis restriktionerne virker som ønsket, kan smittekurven

potentielt
bliver fladere i den vestlige del af landet, forklarer Henrik Nielsen.

Det er nemlig

afgørende
, hvornår man sætter ind, når man forsøger at
begrænse
smitten i at sprede sig, siger han.

Selvom forskellene er væsentligt mindre her i Danmark, kan situationen til en vis grad sammenlignes med Danmarks position i forhold til Italien, hvor udviklingen har været særlig dramatisk med mange

dødsfald
.

- Italien er tydeligvis foran os i forhold til smitte, og derfor har Danmark haft tid til at gøre noget. Det havde Italien ikke, før det var fuldt udviklet, siger Henrik Nielsen.

Kommer alle parter til gode

Når det lige er København, der bliver hurtigst ramt, kan det hænge sammen med, at det er der, hvor der bor flest mennesker, og at der dermed er flere, der kan tage smitten med hjem fra udlandet til et forholdsvist tætbefolket område.

Det modsatte er tilfældet i Nordjylland, hvor folk bor langt fra hinanden.

Hvis der hen over perioden kommer færre smittede i Nordjylland, vil det dog blive en gevinst for alle, fordi man så skal bruge færre af

sundhedsvæsenets
ressourcer i den del af landet.

Dermed kan det

aflaste
en del af trykket, lyder det fra Henrik Nielsen.

- Det vil komme alle parter til gode, siger han.

Lige nu er det imidlertid usikkert, om det vil gå sådan. Det er nemlig først for alvor fra næste uge og den kommende uge, at man vil kunne se

effekten
af de
restriktioner
, der er gennemført, og hvordan det påvirker smittespredningen på tværs af landet.

Ledende overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard er lidt mere forsigtig end hans kollega mod nord i forhold til at forudse udviklingen i vest kontra øst.

I de seneste dage har man da også set, at der er sket en stigning i antallet af tilfælde nogle steder i Vestjylland.

- Jeg synes ikke, vi har helt data nok til at sige noget om det endnu, siger Lars Østergaard.

- Men man kan i hvert fald sige, at man ikke har haft lige så mange patienter inde på kort tid, som man har haft i København.

Politikerne har da også

erkendt
, at smittespredningen er forskellig afhængig af, hvilken del af landet du bor i.

Det er blandt andet i det lys, man skal se

opfordringen
til ikke at tage i sommerhus i
påsken
.

Mange rejsende frem og tilbage kan betyde, at folk fra et område med relativt mange smittede tager smitte med til områder med relativt få smittede.

- Lige nu kan vi se et Danmark, hvor smitten er spredt og så at sige skævt fordelt, og derfor er vi meget opmærksomme på, hvilken trafik vi kigger ind i, lød det fra statsminister Mette Frederiksen i TV-avisen mandag aften.

Et andet perspektiv er, at det ofte er uden for København og de store byer og i særdeleshed i sommerhusområder, at der bor mange ældre.

De er ekstra udsatte i forhold til Covid-19, og derfor vil det også i den henseende være godt, hvis man kan undgå rejser og smittespredning til de områder.

Det mener blandt andre 66-årige Jonna Weldon, der er pensioneret sygeplejerske.

Hun bor med sin mand i Hune tæt på ferieområdet Blokhus på den nordlige del af vestkysten.

- Os der bor her fast vil egentlig helst have, at det forholder sig i ro, siger hun.

- Vi er pensionister begge to, og vi har ikke lyst til at ligge på intensiv om nogle måneder.

Det forventes, at den første bølge af corona-pandemien vil vare omkring tre måneder.