Kan du blive godkendt? - Sådan sikkerhedstjekker PET

Sikkerhedsgodkendelser og PET er ukendt territorium for de fleste danskere, men alligevel er antallet af sikkerhedstjek næsten fordoblet på tre år.

Politiets Efterretningstjeneste.

På seks år har PET udført 191.622 sikkerhedstjek eller såkaldte personundersøgelser, og tallet har generelt været stigende gennem perioden.

I 2006 blev der foretaget over 23.000 sikkerhedstjek, og i 2009 nåede tallet på grund af klimatopmødet op på over 41.500. I 2011 var tallet 33.461. Det kan man læse i PET's seneste årsberetning.

Men hvordan foregår et sikkerhedstjek? Hvad kigger PET efter?

Loyalitet over for staten

PET kigger efter noget, som giver mulighed for at vurdere ansøgerens loyalitet over for staten.

- Der ses på pågældendes karakter og adfærd og hans relationer. Alt sammen for at afgøre den pågældendes pålidelighed, når der skal håndteres klassificerede informationer, siger PET's tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen.

Undersøgelsen skal være et vurderingsgrundlag for ansættelsesmyndigheden i forhold til ansøgerens loyalitet over for staten.

Skjult straffeattest

Mange arbejdsgivere forlanger i dag, at man som ansøger kan fremvise en ren straffeattest, nemlig den private straffeattest.

Men hvis man er en af de mange tusinde danskere, som skal arbejde med opgaver, der kræver hemmeligholdelse, så skal man sikkerhedstjekkes af PET. Her kommer en anden straffeattest på banen, som er langt mere omfattende.

- Samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven, sådan lyder beskrivelsen af, hvad der står på "Straffeattesten til Politi og Offentlige myndigheder".

Straffeattesten indeholder de samme oplysninger, der er registreret i Kriminalregisteret. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst ti år fra den endelige afgørelse, og man kan ikke selv få den udleveret.

En fartbøde er dog ikke noget, man kan falde på, forsikrer Hans Jørgen Bonnichsen.

- En bøde for overtrædelse af færdselsloven er ikke en sikkerhedsrisiko. Det siger sig selv, forklarer han.

Det er blandt andet ved hjælp af netop Kriminalregisteret, at PET foretager langt de fleste sikkerhedstjek. Hovedparten af undersøgelserne er registeropslag i Kriminalregisteret og i andre registre, som PET har adgang til, forklarer den tidligere PET-chef.

- Forestil dig, hvilket ressourcetræk det ville være på PET, hvis man skulle foretage grundige undersøgelser af 41.500 mennesker på et år, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Undersøgelsesskemaet

Forud for et sikkerhedstjek skal man udfylde et undersøgelsesskema, hvor man blandt flere ting opgiver sin økonomiske situation, oplysninger om sin samlever og eventuelle referencepersoner alt afhængig af sikkerhedsniveauet.

I skemaet skriver man også under på, at PET må indhente oplysninger fra kriminalregisteret. Oplysninger, man som privatperson ikke selv kan få indsigt i.

Hvis man får et afslag, har man ikke ret til at få en begrundelse. Man kan søge aktindsigt i sagen, som man har set det i "Sass Larsen-sagen", men som oftest vil man få afslag, da PET beskytter deres kilder, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

- I visse situationer kan der være følsomme efterretninger fra kilder eller agenter, som man ikke vil eksponere, siger han.

Ansøgerens moral

Selv om det er PET, der laver sikkerhedstjekket, er det ikke dem, som afviser eller godkender ansøgere. Det er i stedet den myndighed eller det firma, som har bestilt sikkerhedstjekket.

Undtagelsen er dog, når folk til politi eller forsvar skal godkendes. I de tilfælde foretager PET både undersøgelsen og afgørelsen.

Der er dog ting, som PET lægger særligt vægt på, når de personundersøger.

- Alvorlige overtrædelser af straffeloven, som indbrud, bedrageri eller vold og handlinger, der fortæller noget om din moral. Eller en håbløs økonomisk situation med bundløs gæld, ludomani, alkohol eller narkotikamisbrug. Alle forhold, der kan gøre dig sårbar over for udnyttelse, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Alle dette fremlægger PET i sin undersøgelse, og så må ansættelsesmyndigheden tage en beslutning på den baggrund.

Selv om det er umuligt at fastslå et omfang af dem, der ikke bliver godkendt, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, at der er tale om "ekstremt få mennesker".

Den grundige undersøgelse

Det fremgår af Statsministeriets sikkerhedscirkulære, at der er fire niveauer, man kan blive sikkerhedsgodkendt til: Tjenestebrug, Fortroligt, Hemmeligt og Yderst Hemmeligt.

- Niveauerne for hemmeligholdelse bestemmer undersøgelsens karakter. Jo højere niveau, desto grundigere undersøgelse, forklarer den tidligere PET-chef.

Det kan for eksempel foregå ved afhøringer af tidligere arbejdsgivere eller de personer, der er nævnt i undersøgelsesskemaet. Det kan være venner eller familie.

Intet facit

-Men hvis nogen tror, man kan få en facitliste på det her, så tror jeg, man skal tænke sig lidt mere om. Det vil være individuelt i hver enkelt situation, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

PET oplyser til avisen, at de endnu ikke har opgjort de seneste tal for, hvor mange der hvert år bliver sikkerhedstjekket.

Fakta

Uddrag af 'Statsministeriets sikkerhedscirkulære'
§ 13. Styrelseschefen træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i styrelsen og ansatte i private firmaer, der arbejder for styrelsen. Styrelseschefens meddelelse af sikkerhedsgodkendelse har kun gyldighed for den sikkerhedsgodkendte persons arbejde for den pågældende styrelse.
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for styrelseschefens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte.
§ 14. Afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse træffes på grundlag af en konkret vurdering af alle de oplysninger, der foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt på, om den pågældende
1) har udvist ubestridt loyalitet og
2) har en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med håndtering af klassificerede informationer.
Stk. 2. Oplysninger om en ægtefælles eller samlevers adfærd og karakter kan tilsvarende tillægges vægt ved afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.
Kilde: www.stm.dk (Statsministeriets hjemmeside)

Straffeattest til Politi og offentlige myndigheder
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregisteret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder f.eks. førerretten.
Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan dog kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.
Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.
Kilde: http://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/straffeattester/straffeattester.htm#SubHeader2