Kan Trump overhovedet købe Grønland? Det vil kræve en hulens masse arbejde, siger ekspert

Landstyreformand siger, at Grønland ikke er til salg. Men kan Grønland overhovedet sælges?

Trump vil have mere kontrol over Grønland, siger han. (Foto: © Kim Dang Trong, DR)

Donald Trump vil have ejerskab og amerikansk kontrol over Grønland. Men hvis det ønske skal blive til virkelighed ved at købe Grønland, som Trump tidligere har nævnt, så bliver det meget svært.

Det vurderer Miriam Cullen, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun forsker i international ret med særligt fokus på Grønland.

- Det ville kræve en hulens masse arbejde, siger hun.

Selvom Trump tidligere har tilbudt Danmark at købe Grønland, er han ikke denne gang kommet med et købstilbud.

Men hvis den kommende amerikanske præsident igen vil tilbyde at indgå en købsaftale med Danmark uden hensyntagen til grønlænderne, så er det så godt som umuligt, siger Miriam Cullen.

Det er der flere grunde til.

Flere love gør direkte salg besværligt

Selvom Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917, så er der nu flere regler, som gør et salg af Grønland sværere.

For det første vil det ses som et brud på international lov, hvis Danmark uden at involvere grønlænderne beslutter sig for at overdrage øen til USA, forklarer Miriam Cullen.

Derudover er Danmark underlagt særlige internationale love om beskyttelse af det oprindelige folk i Grønland, som gør en overdragelse uden grønlandsk accept i strid med international lov.

For den nationale sikkerhed og frihed i verden føler USA, at ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed, skriver Donald Trump i sit opslag på Truth Social. (Foto: © CHENEY ORR, Ritzau Scanpix)

Den grønlandske selvstyrelov fra 2009 gør også sådan et salg sværere, da den beskriver, at grønlænderne selv har ret til at bestemme over deres land, fortæller hun.

- Hvis Danmark beslutter at sige ja til at overdrage suverænitet over Grønland til USA uden accept fra Grønland, så ville en række stater og potentielt FN modsætte sig det, og Danmark ville angiveligt blive stillet for FN’s Internationale Domstol i Haag. Jeg vurderer, det vil give Danmark en masse juridiske problemer, siger Miriam Cullen.

Danmark vil få svært ved at gå imod grønlandsk ønske

Hvis grønlænderne selv beslutter sig for det, er sagen dog en anden, forklarer hun. Men det vil stadig være en utrolig omfattende affære.

Det ville ifølge hende først og fremmest kræve en folkeafstemning i Grønland for at sikre, at grønlænderne vil være en del af USA.

Hvis grønlænderne og de grønlandske politikere i så fald ønsker at blive en del af USA, og Danmark modsætter sig grønlændernes ønske, vil det også skabe problemer.

- Hvis Danmark går imod det grønlandske folk og afviser grønlændernes ønske, vil man kunne se det som, at Danmark går imod den grønlandske ret til selvbestemmelse, som Danmark jo selv anerkender, siger hun.

Dansk accept vil betyde masser af arbejde

Hvis Danmark modsat vælger at acceptere et eventuelt grønlandsk ønske om at blive en del af USA, vil det ifølge Miriam Cullen betyde, at den danske grundlov bliver ændret, fordi Grønland er skrevet ind i den.

Derudover forklarer hun, at USA, Danmark og Grønland skal blive enige om en traktat, hvor detaljerne om overdragelsen bliver fastlagt.

- Det er bestemt ikke umuligt, men det vil blive yderst kompliceret. Det vil omhandle skatter, statsborgerskaber, immigration, shipping, fiskeri og utallige andre forhold mellem USA, Grønland og Danmark, siger hun.

Grønland er verdens største ø med et areal på 2.486.000 kvadratkilometer. Kystlinjen er ifølge lex.dk på over 44.000 kilometer. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Grønlands landsstyreformand, Múte Bourup Egede, har i en skriftlig kommentar understreget, at Grønland ikke er til salg.

- Grønland er vores. Vi er ikke til salg og vil aldrig komme til salg. Vores årelange kamp for frihed skal vi ikke miste, skriver han.

- Dog skal vi fortsætte med at være åbne for samarbejde og handel med hele verden, især med vores naboer, lyder det fra landsstyreformanden.