Kanelkrigen er forbi

Fødevarestyrelsen har bøjet sig i striden om kanelsneglene, fortæller bagermestrene.

- Kanelsneglen er reddet, siger formanden for de danske bagermestre. (© Colourbox)

- Vi har reddet kanelsneglen.Sådan lyder det fra bagermester Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestrene i Danmark.Han siger til DR Nyheder, at Fødevarestyrelsen har bøjet sig i striden om kanelsneglen.På et møde mellem bagerne og andre store aktører i fødevareindustrien mandag eftermiddag blev man enige om en pressemeddelelse, som Fødevarestyrelsen dog først vil have omkring fødevareminister Dan Jørgensens bord.Grænseværdi hævesMen ifølge Hardy Christensen accepterer styrelsen nu, at alt bagværk, hvor ordet kanel indgår i navnet, får prædikatet ”traditionelt, dansk bagværk”.

Det betyder, at der gælder en højere grænseværdi for giftstoffet kumarin, som findes i varierende mængder i kanel.I efteråret gik Fødevarestyrelsen på jagt efter bagernes kanelbagværk. Der blev indsamlet prøver, og analyser viste, at flere bagere lå over den lave grænseværdi for kumarin, som gælder alt bagværk, der ikke har betegnelsen ”traditionel”.

Bagerne klagede over Fødevarestyrelsens fortolkning af nye EU-regler for aromastoffer, og pegede blandt andet på, at de svenske myndigheder havde anerkendt den svenske Kanelbulla som ”traditionel".Kan give leverskaderKumarin er et giftstof, som kan skade leveren, hvis man får for meget af det.Ifølge gifteksperter skal en voksen mand spise to snegle med meget kanel i dagligt året rundt for at komme i risikozonen, men ifølge de samme gifteksperter er kumarin et reelt problem i de tilfælde, hvor småbørn får for meget kanel på grøden.Er der sket leverskader som følge af for meget kumarin, reparerer leveren oftest sig selv, hvis man holder op med indtage stoffet.Stor ståhej”Kanelgate”, som sagen blev kaldt, fik stor opmærksomhed, titusindvis af fecebookbrugere erklærede deres støtte til sneglen, og fødevareministeren fik spørgsmål i Folketinget, mens EU-politikere som DFs Morten Messerschmidt, der selv havde stemt for EU's aromadirektiv, gik på barrikaderne for kanelsneglen.Selv i valgfilmen om Voteman, som Folketinget valgte at trække tilbage, fik kanelsneglen plads.

Postyret fik i efteråret Fødevarestyrelsen til at indkalde bagerne og industrien til dialog, og det er den dialog, der nu har ført til en løsning.Fødevarestyrelsen har undervejs ”konsulteret” EU for en bedre fortolkning af reglerne, men ifølge Hardy Christensen er det en dårlig undskyldning.- De kunne have læst ud af de oprindelige papirer, at kanelsneglen må kaldes traditionelt bagværk, siger han.

Facebook
Twitter