Kanelpapegøjedue, næsehornsfugl og stødfisker: Alle verdens fuglearter har fået et dansk navn

Efter 25 års arbejde har ildsjæle i Dansk Ornitologisk Forening givet danske navne til alle verdens fuglearter.

En Hvidhaget Jacamar, som er en underart af en sydamerikansk glansfugl. (Foto: Juan Jose Arango/VWPics © 2017 AP)

Tiden flyver, når man har det sjovt, og før man får set sig om, kan man have været med til at give 30.938 forskellige fuglearter danske navne.

Det er i hvert fald det, Mogens Behnke-Pedersen har haft gang i over de seneste mange år.

Sammen med Dansk Ornitologisk Forenings Navnegruppe, som blev stiftet i 1996, har han systematisk været med til at give 30.938 fuglearter et dansk navn, og nu er sidste danske navn blevet givet.

Tilbage i 2008 nåede Navnegruppen, der dengang talte 11 medlemmer, milepælen at have navngivet alle verdens omtrent 11.000 arter på dansk. Siden har tre mand ført arbejdet videre, og omtrent 20.000 underarter har også fået sig et dansk navn. En af de tre er Mogens Behnke-Pedersen.

- Alle fugle har jo et latinsk navn, men det forstår mange mennesker jo ikke ret meget af. Så vi lavede en ordbog, og da vi var færdige med den, så fortsatte vi med at give danske navne til underarter, og det er det, vi er færdige med nu, siger Mogens Behnke-Pedersen.

Groft sagt har Mogens Behnke-Pedersen sammen med Jørgen Møller Hansen og Svend Rønnest mødtes og taget et stykke af listen over alle verdens fugle et stykke på et par hundrede arter ad gangen.

- Vi har gjort det, at vi er gået ind i forskellige materialer og har hentet systematiske og engelske navne, og dem har vi så ændret til et dansk navn.

- Vi har så vidt muligt bibeholdt hævdvundne danske navne. Kun hvis de har været meget misvisende, har vi ændret det, siger Mogens Behnke-Pedersen.

En Rødnæbbet Vimpelhale. (Foto: Mogens Behnke-Pedersen)

Men hvad skal vi bruge det til, at vi nu har et dansk navn, Rødnæbbet Vimpelhale, for kolibrien Trochilus polytmus, der findes på Jamaica?

- Når nu vi har danske navne på alle fugle, så er der ikke nogen tvivl om, hvilken fugl, man taler om, fordi man altid vil kunne slå den op i det værk, der nu ligger på internettet.

- Formålet er, en gang for alle, at give fuglene et navn. Mange bruger forskellige navne. Eksempelvis i fjernsynet i naturserier, hvor et navn bare er blevet oversat efter det engelske navn, siger Mogens Behnke-Pedersen.

Hvordan navngiver man en fugl?

Typisk navngives fuglearter ud fra særegne karakteristika, og det har Navnegruppen så vidt muligt forsøgt at bibeholde. Men der har også været fokus på, at de danske navne skulle være så korte som muligt og helst ikke indeholde personnavne.

- Vi har kigget på fuglen, vi har kigget på dens udbredelsesområder, eventuelt dens sang og så videre. Det har været forskellige ting, hvor vi har kunnet slå op i vores biblioteker. Vi har alle sammen hver især ret omfangsrige biblioteker, som vi kan bruge.

- Et typisk kendetegn kan være for eksempel en gul pande, en gul isse eller mange andre forskellige ting. Mange gange kan det være lidt uforklarligt, hvorfor vi har givet en fugl netop det navn, men der skal man altså se fuglen for at forstå det, siger Mogens Behnke-Pedersen.

  • En Rødbrun Næsehornsfugl. (Foto: Frank May © usage worldwide)
  • En Toppet Stødfisker. (Foto: Johnny Madsen)
1 / 2

Nias Kanelpapegøjedue, Rødskægget Frugtdue, Trebåndet Præstekrave, Halsbåndsdværgalk, Rødbrun Næsehornsfugl, Toppet Stødfisker er blot nogle af de omtrent 30.000 danske navne, det er blevet til for alverdens fuglearter.

Men selvom Mogens Behnke-Pedersen har været med til at give danske navne til mange af dem, så har han ikke et yndlingsnavn eller et med særlig betydning.

- Der er for mange at vælge mellem. Man kan ikke huske dem alle. Men når man ser dem, kan man godt genkende dem, siger han.

Arbejdet betyder også, at Mogens Behnke-Pedersen og hans to mednavngivere har så godt som studeret samtlige fuglearter i verden.

- Det er jo hyggeligt. Man lærer en masse fugle at kende.

- Jeg har brugt så meget tid, jeg kunne hver dag. Så skal man lige nå det og det også, og så lige pludselig bliver klokken 2, så det er meget normalt, at jeg kommer i seng mellem klokken 1 og 2 om natten, siger Mogens Behnke-Pedersen.