Piger slår drengene i karakterer, men i nogle egne slår de hårdere end andre. I Struer, Thisted, Ishøj og Guldborgsund lå pigerne ved 9. klasses afgangseksamen mindst to karakterer over drengene i dansk i gennemsnit.

I Herlev og Glostrup var forskellen til gengæld mindst. Lidt under én karakter adskilte piger og drenge i dansk. Det viser tal fra Undervisningsministeriets Databank fra afgangsprøven i sommer, som DR har analyseret.

I Struer oplever skoleleder på Parkskolen Jesper Møller, at forældrenes forventninger til drenge er for lave.

- Der er en naturlig forventning om, at piger laver lektier, og for drenge skal det nok gå, hvis de ikke gør, siger han.

Pigerne er mere ambitiøse

Han mener, at forældrenes egne oplevelser fra skoletiden spiller ind. Nogle fædre husker, da de var vilde knægte, og alligevel klarede sig. Holdningen kan blive:

- Der er ikke nogle begavede drengebørn, som hopper over, hvor gærdet er højest, siger Jesper Møller.

Skolelederen peger på, at karakterforskellen også skyldes, at piger på Parkskolen ofte er mere ambitiøse end drenge. Mange har valgt en international linje, hvor de får 10 og 12. Færre drenge opnår det samme.

I Ishøj Kommune lyder forklaringen, at kommunen har mange elever med udenlandsk baggrund. Hos indvandrere og efterkommere klarer pigerne sig også ofte bedre ed drengene.

Som far så søn

Forældrenes holdninger til skolen præger børnene, mener Lise Tingsleff Nielsen, chef for grundskoleområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut.

- Undersøgelser viser, at forventningerne til drenge og piger betyder noget for, hvordan de udnytter mulighederne, siger hun.

De store karakter-forskellen kan også hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau, som svinger fra egn til egn, forklarer Lise Tingsleff Nielsen.

I yderkommunerne er gabet i karakterer mellem drenge og piger størst. Samtidig er omkring en fjerdedel af forældre-generationen ufaglærte. I byerne er der mindst forskel i karakterer, og forældrene er generelt højere uddannet.

Drenge er mere skoletrætte

Generelt keder drenge sig mere i skolen end pigerne. Karakterforskellene kan altså også skyldes, hvor gode kommunerne er til at lave en spændende varieret undervisning, mener Lise Tingsleff Nielsen.

- Man skal blive dygtigere til at lave en varieret undervisning, som giver muligheder for at lære på mange forskellige måder, siger hun, men mener ikke, at man skal gøre noget specielt for at tilgodese drenge.

De kommer naturligt med, når undervisningen er varieret og kan anvendes direkte i praksis.

Naturfag tændte knægtene

Glostrup Kommune er et af de steder, hvor der er mindst forskel på drenge og pigers karakterer. Kommunen har dog ikke arbejdet bevidst på undervisning målrettet drenge.

I stedet har man tænkt på at skabe interessefællesskaber, fortæller Michael Ingelhardt, souschef for skolelederne.

En ting, som har tiltrukket drengene, har været en naturfags-klasse.

- Langt de fleste i naturfags-klassen er drenge. Når børn aktivt vælger at gå sammen om en interesse, kan det give et bedre skoletilbud, siger Michael Ingelhardt og kalder det vigtigt med en skole, der fanger begge køn.

Ishøj Kommune har fokus på at få drengene mere med og er blandt andet i gang med at udvikle konceptet: ”Styrk drengenes kompetencer.”

Holdninger tager tid at ændre

I Struer har piger slået drengene i karakterer i årevis, husker skoleleder Jesper Møller. Det er svært at ændre.

- Vi har ikke fundet løsningen. I overbygningen bliver skolegangen mere akademiseret, og pigerne er formentlig mere modne, siger han og peger på, at det også drejer sig om at ændre synet på drengenes formåen.

Synet på drengerollen tager tid at ændre, mener Lise Tingsleff Nielsen fra Danmarks Evalueringsinstitut.

- Der er ikke et kvik-fix. Synet på køn skabes ikke kun i skolen, men det er også holdningen fra forældre, samfundet og medierne. Det betyder noget for børnene, om far og mor interesserer sig for den novelle, de skal læse i skolen, siger hun.