Karakterkrav på videregående uddannelser stiger: "Det skaber større social skævhed"

Siden 2011 er karakterkravene på videregående uddannelser steget markant.

Det var langt flere videregående uddannelser, som sidste år krævede et specifikt karaktersnit sammenlignet med for syv år siden. (Foto: Thomas lekfeldt © © Scanpix)

Det er problematisk, at karaktererne kommer til at betyde mere og mere i uddannelsessystemet.

Det siger Palle Rasmussen, der er professor ved Institut for Læring og Filosofi, forud for, at mange tusinde unge i nat får at vide, om de er kommet ind på en videregående uddannelse eller ej.

- Al forskning siger, at det er nemmere at opnå højere karakterer, hvis man har velstillede og veluddannede forældre. Når karakterkravene øges, skaber det en større social og kulturel skævhed i uddannelsessystemet, end der er i forvejen, siger han.

Når klokken bliver et minut over midnat i nat, bliver karakterkravene til alle videregående uddannelser frigivet. Derfor har DR's Undersøgende Databaseredaktion kigget på udviklingen i netop karakterkravene fra 2011 til sidste år.

Gennemgangen af de seks års optag via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser, at der gradvist er kommet en større andel af uddannelser, der kræver en bestemt minimumskarakter for, at man kan blive optaget.

I 2011 var det godt hver tredje videregående uddannelse, der krævede et specifikt snit fra ungdomsuddannelsen. Den andel er steget støt frem mod sidste år, hvor der var karakterkrav på mere end hver anden videregående uddannelse.

I alt er det en stigning på 51 procent eller 18 procentpoint.

En polarisering i uddannelsessystemet

Det er dog ikke kun den udvikling, som viser, at karakterkravene til de videregående uddannelser er på fremmarch.

Også på de enkelte uddannelser er karakterkravene skærpet.

Udregningen viser nemlig, at der gennemsnitligt årligt har været en stigning i karakterkravene på hver tredje af alle videregående uddannelser. Det står i kontrast til, at det er under hver femte uddannelse, som årligt i samme periode har sænket sit karakterkrav.

Professor Palle Rasmussen har nærlæst udregningerne og mener, at der er en klar tendens til, at stadig flere uddannelser optager på grundlag af karakterer, og at man generelt ser, at det er sværere at komme ind på en videregående uddannelse.

Samtidigt hæfter han sig ved, at der også er mange uddannelsesområder, hvor optagelseskravene falder.

- Det kan ses som udtryk for en polarisering, hvor afstanden mellem de mest eftertragtede og de mindre eftertragtede uddannelser bliver større, siger han.

(© (c) DR)

Gymnasieformand: Mange får ikke deres drømmeuddannelse

Hos Danske Gymnasier fortæller formand Birgitte Vedersø, at udviklingen i karakterkravene har stået på i flere år. Det er sket, fordi universiteterne er skiftet fra at have et meget bredt optag til et smallere, hvor de satser mere på at få de dygtigste studerende ind.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det betyder, at presset på de unge i gymnasiet vokser, siger Birgitte Vedersø, der er også er rektor på Gefion Gymnasium i København.

Gymnasieformanden har stadig tiltro til, at man kan undgå at tabe de unge på gulvet, for det kan lykkes langt størstedelen af de unge at komme ind på en uddannelse. Det bygger hun på, at der hvert år er mange ledige studiepladser, når den første uddannelseskabale er lagt.

- Der er mange, som må sande, at de ikke kommer ind på deres drømmeuddannelse - især ikke på deres drømmested. Men mange uddannelser udbydes flere steder landet, og jeg tror, det er vigtigt, at man gør det klart for sig selv, at der ikke kun er én drømmeuddannelse, siger Birgitte Vedersø.

Hvad bekymrer dig ved denne her tendens?

- Det er bekymrende, at de unge sætter så meget ind på at komme ind på en bestemt drømmeuddannelse. Det er synd og ærgerligt, fordi de kommer til at opleve det som et nederlag, hvis de ikke bliver optaget, når der er mange andre muligheder, siger hun.

Minister: Vi har et retfærdigt kvotesystem

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mener, at stigningen i karakterkravene grundlæggende er et udtryk for, at flere vil have en videregående uddannelse. Ligeledes har det øgede optag via kvote 2 skubbet til karakterudviklingen, forklarer ministeren.

Han mener dog ikke, at de øgede karakterkrav er et sygdomstegn for vores uddannelsessystem.

- I morgen er der rundt regnet 65.000, der får besked om, at de er optaget. Og det vidner om, at vi har et system, hvor der er lige muligheder for, at alle kan uddanne sig, siger Tommy Ahlers.

Han pointerer også, at alle uddannelser også optager studerende via kvote 2, og at det er under 10 procent af uddannelserne, som sidste år havde et karakterkrav på 9,0 eller højere.

Søg bredt og tænk frit

Ministeren giver professor Palle Rasmussen ret i, at der er en sammenhæng mellem, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet og deres forældres uddannelsesmæssige baggrund.

- Det er kernen i problemet, og der ville jeg ønske, at vi i det danske skolesystem blev bedre til at afkoble den sammenhæng. Der skal sættes ind tidligt, for det er den tidligere indsats, der er afgørende for at afkoble ens egne muligheder fra forældrenes, siger Tommy Ahlers, der dog ikke mener, at det rokker ved, at vi har et retfærdigt kvotesystem.

Hvordan ville dit bedste råd til ansøgere lyde, når de skal agere i et system, hvor karakterkravene stiger?

- Man må gerne søge lidt bredt, når man søger en uddannelse - både geografisk og i forhold til fagområde. Og så er det helt generelle råd, at udviklingen er på vej mod, at der i højere grad ikke er en én til én sammenhæng med, hvad man læser, og hvad man kommer til at arbejde med. Det betyder, at man kan være lidt mere frit tænkende i forhold til sit uddannelsesvalg.

Klokken 00.01 i nat bliver alle karakterkrav til de videregående uddannelser offentliggjort. På dr.dk vil du på det tidspunkt kunne se, hvilket snit det kræver at komme ind på din drømmeuddannelse.

Sådan gjorde vi:

  • For at undersøge udviklingen i antallet af uddannelser med karakterkrav har vi hvert år i perioden 2011 og frem til 2017 optalt det samlede antal uddannelser og herefter kigget på hvor mange uddannelser, der havde et karakterkrav.

  • For at undersøge udviklingen af karakterkravene på de enkelte uddannelser har vi taget udgangspunkt i uddannelsernes KOT-nummer (fx 10110 for Medicin på Københavns Universitet) og taget karakterkravet år for år. Er uddannelsen gået fra intet karakterkrav til et karakterkrav, er det blevet registreret som en stigning, hvorimod det er blevet registreret som et fald, hvis det modsatte har gjort sig gældende.

  • Læreruddannelserne er ikke medtaget i beregningerne, da de har et adgangskrav på mindst 7,0 – uanset om der fuldt optag eller ej.

  • Vi er kun gået tilbage til 2011, da det er første gang uddannelser blev koblet sammen med et KOT-nummer på Uddannelses- og Forskningsministeriets side med KOT hovedtallene.

Facebook
Twitter