Karen Jespersen ud af Socialdemokratiet

Efter 22 år i S har den tidl. social- og indenrigsminister Karen Jespersen ifølge Jyllands-Posten meldt sig ud af partiet. Det skete i oktober, og partisekretæren kalder det bedragerisk, hvis hun bliver medlem af DF.

Karen Jespersen melder sig ud af S, fordi hun ikke tror på, at partiet vil føre en stram udlændingepolitik. (© DR)

Efter 22 år i Socialdemokratiet har den tidligere social- og indenrigsminister Karen Jespersen ifølge Jyllands-Posten meldt sig ud af partiet.Efter at have været en populær socialminister fra 1994 til 2000 og en kontroversiel indenrigsminister med en hård linje i udlændingepolitikken fra 2000 til 2001 tabte hun under valgkampen i 2001 et opgør med den fløj i partiet, der gik ind for en lempeligere udlændingepolitik.

Efter valgnederlaget til VK blev Karen Jespersen sit partis socialordfører, men hun kom mere og mere på tværs af flertallets holdning til udlændingepolitikken i folketingsgruppen.Forlod Folketinget efter et opgørDet kulminerede, da hun i 2004 imod partiets holdning gik imod Tyrkiets forhandlinger om indmeldelse i EU. Det opgør fik hende til at forlade Folketinget.Partiets partisekretær, Henrik Dam Kristensen siger imidlertid, at Karen Jespersen allerede i oktober meldte sig ud. Han kalder det bedragerisk, hvis hun melder sig ind i Dansk Folkeparti, sådan som gruppeformand Carsten Hansen forudser i Jyllands-Posten.

Facebook
Twitter