Karen var lærer på muslimsk friskole: Det var ikke en del af kulturen at gå til myndighederne

Tidligere lærer på muslimsk friskole oplevede, at der ikke blev underrettet om udsatte børn - ekspert vil have Undervisningsministeriet på banen

(Foto: Knud Erik Christensen © ColourBox)

Da Karen Høgh Larsen som nyuddannet lærer i 2012 fik job på en nu lukket muslimsk friskole i Københavns Nordvestkvarter, bemærkede hun, at flere af eleverne viste tegn på mistrivsel. Men skolen indviede ikke de sociale myndigheder i børnenes situation.

- Jeg hørte ikke noget om underretninger, da jeg var på skolen. Men der var helt klart børn, som man kunne have lavet underretninger på. Vi havde børn med meget svære hjemmeforhold, der kom i skole uden vådt eller tørt og uden skoletaske. Så med den erfaring, jeg har i dag, ville jeg helt klart have lavet underretninger, siger Karen Høgh Larsen, der i dag underviser på en folkeskole på Fyn.

En kortlægning af elev- og underretningstal fra kommunerne, som DR har lavet, viser, at de muslimske friskoler er langt mere tilbageholdende med at gå til kommunen med bekymringer om udsatte børn end i den øvrige grundskole, det vil sige folkeskoler, efterskoler, specialskoler, fri- og privatskoler m.m.

Regeringen vedtog i marts 2016 et skærpet tilsyn på friskoleområdet for at sikre, at friskolerne er gode nok til at forberede deres elever til at indgå som borgere i det danske samfund.

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti lagde dengang ikke skjul på, at aftalen var særligt målrettet de muslimske friskoler.

Men der burde fra myndighedernes side også være mere opfølgning og hjælp til de muslimske friskoler, så de bliver bedre til at få indberettet mistanker om børn, der ikke trives.

Det mener lektor på University College Sjælland Annette Ihle Haaber, der har forsket i de muslimske friskoler i Danmark.

- Der er ikke nogen, der tjekker op på, om skolerne får lavet underretninger. Hvis ikke friskoleforeningen gør noget, mener Undervisningsministeriet, at skolerne må selv om det. Undervisningsministeriet og kommunerne kunne i højere grad sørge for at oplyse og stille krav til, at de enkelte skoler har en strategi for, hvordan de vil overholde underretningspligten.

- Det handler også om at få skolelederen til at forstå, at det er vigtigt at underrette, og at det ikke handler om snagen eller fordomme, men at det er et krav, der er til alle skoler i Danmark, siger Annette Haaber Ihle, der mener, at de markant færre underretninger fra de muslimske friskoler kan tilskrives en mere indadvendt kultur.

Det var også den oplevelse, Karen Høgh Larsen fik som lærer på den muslimske friskole, hvor hun arbejdede i et halvt år, før hun søgte over i folkeskolen.

Karen Høgh Larsen arbejdede som lærer på en muslimsk friskole og oplevede, at man på skolen var meget tilbageholdende med at gå til kommunen og underrette om børn. I dag er hun lærer på en folkeskole.

-Jeg oplevede ikke, at det var en del af kulturen at gå til myndighederne, og der var ikke nogen procedurer eller specialiserede lærere, man kunne gå til, når der var børn, som havde det svært. Omvendt havde jeg ikke en opfattelse af, at ledelsen ville gå imod mig, hvis jeg havde valgt at underrette, siger hun.

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, der organiserer hovedparten af de muslimske friskoler, mener ikke, at mere kontrol er vejen frem.

- Men vi vil tage fat i det her og fortælle vores medlemsskoler om de forpligtelser, der er om underretninger om børn, og hvordan man kan udføre det i praksis.

- Om staten synes, der skal føres mere kontrol, det vil jeg overlade til dem, siger han.

Grafik: Så meget underretter skolerne

Undervisningsminister: Vi skal tage det alvorligt

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at aftalen fra foråret 2016, der giver mulighed for skærpet tilsyn med friskoler, er et dækkende værktøj til at holde øje med underretningspligten.

- Vi har lavet en aftale om et eftersyn, hvor vi ikke kun kigger på fagligheden, men også på, hvordan skolen fungerer, og om den lever op til det grundlag, vi har i Danmark med fokus på individets og demokratiske rettigheder.

- Hvis en skole kommer under skærpet tilsyn kan ministeriet i samarbejde med andre myndigheder se på, hvordan skolen lever op til sine sociale forpligtelser, herunder underretningspligten, siger Merete Riisager.

Hun finder det bekymrende, hvis udsatte børn på muslimske friskoler overses, fordi skolerne ikke underretter, som de skal.

- Hvis tallene står til troende, skal vi tage det her alvorligt. Jeg synes, det lyder bekymrende, at der er så stor forskel på de muslimske friskoler og andre skoletyper.

- Vi har en fantastisk friskoletradition i Danmark, som vi skal værne om. Men vi skal også værne om at den ikke bliver brugt til at skabe parallelsamfund, hvor børn ikke har de samme rettigheder som børn i Danmark i øvrigt, siger undervisningsministeren.

Facebook
Twitter