Karl-Erik lever af russiske fiskere på Færøerne

250 gange om året anløber en russisk trawler eller fragtskib Færøerne og sikrer Karl-Erik Reynheim arbejde. Snart kan det være slut.

Karl-Erik Reynheim, indehaver af Faroe Agency, håber, at de færøske politikere beslutter sig for at genforhandle fiskeriaftalen med Rusland. (Foto: © Maja Flinthøj / DR)

Når besætningen på en russisk trawler eller fragtskib anløber havnen i Runavik på Færøerne, er det Karl-Erik Reynheim, der tager imod.

Det gør han også denne onsdag i november.

Sammen med en anden slæbebåd dirigerer han en trawler på plads med lasten fuld af fisk. Omkring 1200 ton blåhvilling for at være præcis, som skal omlastes på havnen til et fragtskib.

Karl-Erik Reynheim er havneagent og ejer virksomheden Faroe Agency. Virksomhedens levebrød er først og fremmest de russiske skibe, der fisker blåhvilling, sild eller makrel i færøsk farvand.

Det kan de på grund af en fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland. Den betyder, at færøske trawlere først og fremmest kan fiske torsk i den russiske del af Barentshavet, mens russiske trawlere kan fiske ved Færøerne.

250 gange om året anløber en russisk trawler eller fragtskib Færøerne som følge af aftalen. Det sikrer arbejde til Karl-Erik Reynheims ti mands store virksomhed.

- Vi koordinerer sådan set hele operationen for at sige det på en enkel måde. Alt det skibene har brug for, som forsyninger til en ny rejse, det koordinerer vi også for dem og får det arrangeret, så det kommer ombord, fortæller Karl-Erik Reynheim.

Forsyningerne tæller olie, proviant og forskellige former for forsyninger – sågar hjælp, hvis en fra besætningen har brug for en tandlæge, uddyber han.

Krig sætter ny fiskeriaftale i limbo

Selv om Faroe Agency også er havneagenter for eksempelvis grønlandske trawlere, lever virksomheden hovedsageligt af de russiske fragtskibe og trawlere.

Karl-Erik Reynheims virksomhed har et overskud om året på halvanden til to millioner. 80 procent af det overskud er skabt på baggrund af opgaverne med at servicere de russiske skibe.

Derfor vil det ramme virksomheden hårdt, hvis fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland ikke bliver genforhandlet, som der har været tradition for de sidste 45 år.

- Hvis aftalen falder væk, kommer der ikke nogen russiske skibe her. Så har vi sådan set ikke nogen betydelig beskæftigelse, så er den på et absolut minimum, siger Karl-Erik Reynheim.

Det er Ruslands krig i Ukraine, som for alvor har givet moralske skrupler hos de færøske politikere.

Et af de tre regeringspartier, det kristne Midterpartiet, har meldt ud, at samarbejdet med Rusland skal stoppe. Oppositionspartiet Javnaðarflokkurin hører også til dem, der heller ikke vil genforhandle aftalen, fordi partiet mener, det vil være moralsk forkert.

- At forhandle med et regime, der begår de ting som det russiske regime begår i øjeblikket, er ikke holdbart, har Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, for eksempel sagt.

Så enkelt mener Karl-Erik Reynheim dog ikke, at man kan stille tingene op.

Han påpeger, at Vesten ikke har indført sanktioner mod Rusland, når det gælder eksport og handel med fødevarer. Svinger man sig op på den moralske hest, mener han, at politikerne skal huske på, at de blåhvillinger, som russiske trawlere fisker ved Færøerne, er en vigtig madressource. Det er det, fordi det er en relativ billig fisk, som er rig på protein og derfor vigtig for økonomisk trængte familier i Rusland.

- Hvor figurerer det her i moral og etik, at man afskærer forsyninger af madvarer? Det er typisk folk, der lever langt under det, vi kalder for fattighedsgrænsen, som får de her fisk, siger han.

Han mener ikke, at det bidrager til at slutte Putins angreb på Ukraine ved at ”tage maden ud af munden på dem der har allermindst i Rusland.”

'Krigen er vi alle kede af'

Det er ikke kun Karl-Erik Reynheim, der håber, de færøske politikere beslutter sig for at genforhandle aftalen med Rusland.

Símin Pauli Sivertsen er direktør i Bergfrost Coldstore. Et fryselager for fisk i et færøsk fjeld med seks tunneller. Lageret huser blandt andet 6.000 ton, som færøske trawlere har fisket i Barentshavet, og som nu er på frost.

  • Símin Pauli Sivertsen, direktør i Bergfrost Coldstore, der blandt andet fryser fisk ned, som færøske trawlere fanger i Barentshavet. (Foto: © Maja Flinthøj / DR)
  • Indgang til Bergfrost Coldstore - Nordatlantens største fryselager med plads til 25.000 ton fisk (Foto: © Maja Flinthøj / DR)
  • En af de seks tunneller, hvor virksomheden Bergfrost Coldstore opbevarer fisk (Foto: © Maja Flinthøj / DR)
  • Lageret huser blandt andet 6.000 ton, som færøske trawlere har fisket i Barentshavet, og som nu er på frost. (Foto: © Maja Flinthøj / DR)
  • Bergfrost Coldstores fryselager kan rumme over 25.000 ton fisk (Foto: © Maja Flinthøj / DR)
1 / 5

Men med et lager, der kan rumme over 25.000 ton fisk og som er Nordatlantens største, ser Símin Pauli Sivertsen på sigt muligheder for at opbevare russiske fisk, som fanges i færøsk farvand.

- De russiske skibe losser jo tilsammen 350.000 ton fisk om året i Færøerne, så der ligger et stort potentiale for et så stort lager som dette at opbevare russisk fisk, siger han.

- Krigen i Ukraine er vi alle kede af, men når det kommer til fiskeri, er det jo mad til mange folk, så jeg håber vi får en aftale.