Problemer med skimmelsvamp i bygninger, vandskader som følge af gamle kloaksystemer og trætte kampkøretøjer.

Det er bare nogle af de udfordringer, det danske forsvar bakser med, og som der nu skal tages hånd om.

Det viser et kasseeftersyn af Forsvarets tilstand, som forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag præsenterede.

- Vi har brug for milliardinvesteringer alene for at drive det nuværende forsvar videre, sagde Morten Bødskov på et pressemøde på Høvelte Kaserne ved Birkerød.

Der er flere områder, hvor udfordringerne har hobet sig op gennem årene.

For eksempel har eftersynet afsløret en større nedslidning af forsvarets materiel end forventet.

Det er simpelthen blevet væsentligt dyrere at drive og vedligeholde Forsvarets nuværende kapaciteter end først antaget, står der i ministeriets rapport. Det gælder for eksempel infanterikampkøretøjerne i Hæren. De har kørt langt flere kilometer end beregnet og været udsendt i en grad, der har slidt dem ned, står der.

Derudover er der et efterslæb på Forsvarets ejendomsområde, som forsvarsministeren også fremhævede.

- Der er ikke nogen tvivl om, at når man besøger vores establissementer rundt omkring i landet, kan man se, der er et efterslæb. Der er behov for investeringer til drift af vores infrastruktur, men også vedligehold af den, sagde Morten Bødskov.

Store problemer med skimmelsvamp

Nogle af de problemer hedder skimmelsvamp.

Problemer, som oberst Anders Poulsen på Holstebro Kaserne kender alt for godt.

- Jeg vil være ærlig og sige, at vi har store problemer. Jeg vil tro, at hen ved en femtedel af vores bygningsmasse har været eller er ramt af skimmelsvamp, og det har betydet, at vi har måtte afsætte temmelig mange ressourcer bare for at få de her bygninger gjort klar til, at vi kan have folk i dem, siger Anders Poulsen til DR.

For eksempel er bygninger til de værnepligtige på kasernen blevet renoveret på grund af skimmelsvamp, ligesom en kontorbygning nu står tom, fordi der er konstateret skimmelsvamp.

Og det er en dyr proces at renovere og fjerne skimmelsvamp. Derfor giver det for obersten bedre mening simpelthen at rive de gamle bygninger helt ned, så de værnepligtige har nogle ordentlige rammer.

- Den eneste rigtige løsning ville være at få jævnet sådan noget her med jorden og få bygget noget nyt, siger Anders Poulsen ude foran et kontorlokale i de værnepligtiges bygning, hvor der stadig skal laves renoveringsarbejde på grund af skimmelsvamp.

Materiel er blevet dyrere på grund af krig

Det eftersyn, som Morten Bødskov i dag præsenterede, peger overordnet på seks problemstillinger, som der nu skal kigges nærmere på.

Det skal følges op af et udvidet eftersyn, en del 2, der går mere konkret i dybden med de reelle udfordringer, Forsvaret står over for.

Der har gennem årene været mange, der har forsøgt at råbe op om, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på bygninger, køretøjer og kloakker. Hvordan kan det være, man først opdager og gør noget nu?

- Det er noget, vi har vi arbejdet med i flere år. Det er også derfor, vi i den her forligsperiode rent faktisk øger bevillingerne til Forsvaret i nærheden af fem milliarder kroner varigt, når vi er færdige med forliget, siger Morten Bødskov.

Han forklarer yderligere, at ingen kunne have forudset, at der ville komme en coronapandemi og krig på europæisk jord med den russiske invasion af Ukraine. Det er noget, der har presset forsvarets økonomi, fordi det er blevet vanskeligere og dyrere at anskaffe materiel, lyder det fra forsvarsministeren.

Bødskov: Vi har pengene til at gøre noget ved det

Foruden behov for vedligeholdelse af materiel og slidte bygninger, er der også udfordringer på IT-området og nye krav til digitalisering.

Rapporten nævner også problemer med rekruttering og fastholdelse af personel, behov for en styrket finansiel kontrol og en erkendelse af, at flere initiativer fra det forrige forsvarsforlig er blevet forsinket. Det gælder blandt andet områdeluftforsvar og anti-ubådskrigførelse.

- Samlet set peger del 1 af kasseftersynet på et behov for milliardinvesteringer for at fastholde det nuværende aktivitetsniveau i Forsvaret, sagde Morten Bødskov.

Der er allerede en pulje, som partierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhed tilbage i marts har afsat penge til.

Det drejer sig om en reservepulje på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Det er blandt andet målrettet udgifter til forhøjet beredskab og aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret.

- Det er ikke sådan, at der ikke er blevet sat penge af til Forsvaret. Det er der blevet. Men det er klart, at vi står i en situation nu, hvor en covid-19 pandemi og et brutalt overgreb på Ukraine er med til at presse de investeringer, vi skal have forestaget i Forsvaret, sagde Morten Bødskov.

Det er meningen, at pengene til de seks efterslæb skal tages fra Det Nationale Kompromis, som hæver Danmarks bevilling til forsvar og sikkerhed til to procent af bruttonationalproduktet.