A-kasser kritiserer regeringens opholdskrav: Umuligt at kontrollere

Flere end 100.000 danskere risikerer at vente på dagpenge, hvis regeringen strammer regler.

Regeringens opholdskrav for ret til dagpenge bliver i praksis nærmest umuligt at administrere, advarer de danske a-kasser. Lovforslaget skal for Folketinget i løbet af oktober. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Et stort, bureaukratisk monster, der i praksis er umuligt at administrere. Sådan lyder advarslen fra de danske a-kasser til regeringen, der vil skærpe kravene for at få dagpenge med et såkaldt opholdskrav fra nytår.

For at opfylde opholdskravet, skal man have opholdt sig i Danmark, EU eller et EØS-land i syv ud af de seneste otte år, når lovforslaget er fuldt implementeret.

Men ifølge brancheorganisationen eksisterer der intet register, der hurtigt og enkelt kan afgøre, om en person lever op til opholdskravet eller ej. A-kasserne kan se, om en person har forladt landet, men de kan ikke med sikkerhed se, hvor vedkommende har opholdt sig i den konkrete periode og dermed lever op til opholdskravet eller ej.

Økonomi- og indenrigsministeriet bekræfter, at det Centrale Personregister (CPR) ikke er fyldestgørende hvad angår adresser i udlandet.

- Oplysninger om en borgers aktuelle udlandsadresse bliver således ikke nødvendigvis ajourført. En borger kan for eksempel være registreret som udrejst til Tyskland i CPR, selv om vedkommende ugen efter udrejsen til Tyskland flyttede videre til USA, skriver kontorchef Carsten Grage.

Skal spørge myndighed i udlandet

Ifølge a-kasserne er den eneste mulighed derfor at henvende sig direkte til myndighederne i de pågældende lande, hvilket man frygter bliver en bureaukratisk og langvarig proces.

- Det er i forvejen tungt, når vi skal have dokumenter fra udenlandske myndigheder, og vi frygter, at det kun bliver endnu mere tungt og omfattende. Vi aner ikke engang, hvilken myndighed vi skal henvende os til for at få svar, siger forsikringschef Ulrik Frese, A-kassen LH under Ledernes Hovedorganisation.

Danske A-kasser har spurgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan det i praksis er meningen, at loven skal administreres. Foreløbigt uden svar.

Kan ikke se opholdsland i registrene

Som det er i dag, har a-kasserne kun adgang til at se, om en person har haft fast indkomst og dermed bopæl i Danmark.

- Derfra skal vi finde ud af, hvor vedkommende har været resten af tiden. Svarer vedkommende Tyskland, så skal vi rette henvendelse til den pågældende myndighed i Tyskland for at få bekræftet, at det er tilfældet. Alene der bliver det svært, for hvor skal vi henvende os, og hvornår får vi svar, siger Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-Kasser.

Flere end 130.000 flyttet hjem

De seneste otte år er flere end 132.000 danske statsborgere over 18 år vendt hjem fra udlandet ifølge Danmarks Statistik. Lovforslaget er med tilbagevirkende kraft. Hvis det bliver vedtaget, risikerer mange at skulle vente på dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse, mens a-kassen indhenter dokumentationen.

Hos Ledernes Hovedorganisation har a-kassen mange medlemmer, der arbejder i udlandet i en periode. Her frygter man, at kunderne i sidste ende ikke kan få den vare i form af arbejdsløshedssikring, som de har betalt for.

- Hvis et medlem siger, at vedkommende har boet i England, Spanien og Italien, skal vi indhente dokumentation for det ved de enkelte landes myndigheder, før vi kan udbetale dagpenge. Det kender vi allerede nu fra eksempelvis forsikringssager, og det er velkendt, at det kører ualmindeligt trægt, siger forsikringschef Ulrik Frese.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at a-kasserne får adgang til cpr-registrets adresseoplysninger, og at øvrige EU-lande har pligt til at give de oplysninger, der mangler.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Ministeren forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget i løbet af oktober.

Facebook
Twitter