Kendt forsvarsadvokat med kurdisk baggrund: Man kan ikke kalde Ali dårligt integreret - han er pæredansk

Ifølge DF's Martin Henriksen er det forkert per definition at regne alle, som er født i Danmark, for integreret.

Erbil Kaya (tv) og Ali Izzat (th) i dokumentaren 'Ali og hans brødre'.

22-årige Ali Izzat har dansk statsborgerskab, hans straffeattest er plettet, han har hverken fast job eller uddannelse, hans forældre er fra henholdsvis Irak og Tyrkiet, og han siger selv, han egentlig ikke føler sig dansk.

Trods det kan man ikke kalde Ali Izzat uintegreret.

Det mener i hvert fald forsvarsadvokat Erbil Kaya, der medvirker i dokumentaren om Ali og hans brødre, som sendes på DR1 torsdag klokken 20.30.

- Er man født i Danmark, er man dansker. Punktum. Derfor giver det ikke mening at bruge ordet integration om unge som Ali, siger Erbil Kaya, der selv kom til Danmark i 1980'erne fra Tyrkiet.

Ali Izzat er født og opvokset i Danmark. Han har aldrig boet i andre lande end Danmark, og sammenlagt har han opholdt sig i Irak i 14 dage i sit liv.

Ali Izzat (forrest til højre) og hans venner er alle født i Danmark. I DR-dokumentaren 'Ali og hans brødre' sidder de på vandpibecaféen og taler om at være udlænding både i Danmark og i deres forældres hjemland.

I ghettoen i Taastrupgaard vest for København, hvor Ali Izzat voksede op med sine brødre, kastede børn og unge sten mod politiet. Ali fortæller, at han senere bevæbnede sig og røg hash.

Men Ali Izzats rodløshed skyldes ikke dårlig integration, men dårlige sociale kår gennem opvæksten, siger Erbil Kaya.

Ali Izzats forældre havde begrænsede ressourcer til at støtte ham i hans opvækst og skoletid. Men det handler ikke om Alis kulturelle baggrund, siger Erbil Kaya.

- Ali er pæredansk, han har intet med Irak at gøre, siger Erbil Kaya.

- Der er jo ingen forældre, der har en kultur og et ønske om, at deres børn bliver kriminelle. Det er sociale påvirkninger, der skyld i utilpassede unges skæbner.

Erbil Kaya mener, at retorikken i integrationsdebatten er negativ. Han peger blandt andet på, at det er et problem, at mange ikke vil anerkende personer som Ali Izzat som 'rigtige' danskere. Det har alvorlige konsekvenser for unge som Ali Izzat, siger han:

- Når de ikke bliver anset som en del af fællesskabet, så har de intet at miste, de mister motivationen, og de bliver ligeglade med alting, siger Erbil Kaya og henviser til, at han ofte oplever den holdning blandt hans ikke-etnisk danske klienter.

Derfor er det ifølge ham vigtigt, at det danske samfund stopper med at tale om dårlig integration, når det gælder mennesker, som har boet hele deres liv i Danmark.

Se et klip fra dokumentaren om Ali og hans brødre. I klippet forklarer Ali, hvorfor han omtaler sig selv som iraker, selv om han er født i Danmark.

- Integration bør handle om evner, ikke om baggrund

Garbi Schmidt, der er integrationsforsker fra Roskilde Universitet er enig i Erbil Kayas syn på, at det ikke bør være en persons kulturelle baggrund, der afgør, om en person er integreret.

- Integrationen af en person fejler, når vedkommende ikke har mulighed for eller vil bidrage til samfundet. Det gør, at det burde være personens evner, som er i fokus - ikke hans eller hendes baggrund, siger hun.

- Men hvis man på grund af sin baggrund i nogle øjne aldrig rigtig kan blive anset som en del af fællesskabet, er det udtryk for stigmatisering og forskelsbehandling, siger hun.

- I et parallelsamfund kan man ikke være integreret

Socialdemokraternes integrationsordfører Dan Jørgensen mener modsat Erbil Kaya, at utilpassede efterkommere kan kaldes uintegrerede:

- Integration betyder "at samle dele til en helhed" eller "at blive en del af noget". Derfor giver det desværre god mening at tale om, at der er for mange – også folk, der er født i Danmark – der ikke er integrerede, siger Dan Jørgensen.

- Når man bor i et parallelsamfund, ikke taler særligt godt dansk, ikke deltager i demokratiet, ikke har et job, har helt andre normer end danskere, så er man ikke integreret i det danske samfund. Uanset om man er født her, siger han.

- Virkeligheden kan ikke ændres med ord

Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen kalder Erbil Kayas perspektiv på debatten for 'noget sludder'.

- Han antyder, at hvis bare man er født i Danmark, så kan man ikke sætte spørgsmåltegn ved, om man er en del af samfundet. Sådan forholder det sig jo ikke, siger Martin Henriksen.

- Det værste, vi kan gøre, er at sige, at det hele bare er sociale problemer og ikke har noget med kultur og religion at gøre. Man kan ikke lave virkeligheden om ved at bruge nogle andre ord, siger han.

Integration i tal

  • 22 procent af nydanskere føler sig som danskere. 47 procent af dem føler sig som danskere med indvandrerbaggrund.

  • 16 procent af nydanskere føler sig som indvandrere, mens blot 2 procent føler tilhørsforhold til en bestemt religiøs gruppe.

  • 27 procent af 20-30-årige af efterkommere fra ikke-vestlige lande har hverken arbejde eller uddannelse. For etniske danskere er tallet 16 procent.

Kilde: Danmark Statistik og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse. Læs den her.