Kendt forsvarsadvokat om datafejl i straffesager: 'Ekstremt kritisk'

10.000 straffesager kan være blevet påvirket af fejlbehæftede teleoplysninger.

I hovedparten af forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens sager, spiller teleoplysninger en rolle. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det er et kæmpe retsikkerhedsmæssigt problem, at der er fundet en fejl i det system, politiet bruger til at behandle data fra teleselskaber.

Det mener forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

I omkring 10.000 straffesager, hvor teleoplysninger indgår, kan fejlen i systemet nemlig betyde, at forsvarsavokater, politi, anklagere og retten ikke har haft alle tilgængelige oplysninger.

- Det, synes jeg, er ekstremt kritisk, fordi der er folk, som bliver dømt med teleoplysninger som en væsentlig faktor, siger han.

En uheldig og tankevækkende fejl, mener de hos Advokatrådets Strafferetsudvalg.

- Det er bekymrende, at der er en risiko for, at der er nogle sager, der har fået et forkert udfald, siger formand for udvalget og forsvarsadvokat Karoline Norman.

Rigsadvokaten og Rigspolitet skal gennemgå straffesagerne med teleoplysninger i perioden fra 2012 til marts 2019 i år.

Netop den slags sager har Michael Juul Eriksen mange af.

- Hovedparten af mine sager, som drejer sig om drab, drabsforsøg, afpresning, narkosager og så videre, hvor det er relevant at få fastslået, om en person er et sted på et bestemt tidspunkt eller ej.

'En nærmest umulig opgave'

Strafferetsudvalget, Advokatrådet og Rigsadvokaten har opfordret forsvarsadvokater til at henvende sig, hvis de kender til en sag, hvor de mener, der er sket en fejl.

Men den opgave er nærmest umulig, mener Michael Juul Eriksen, fordi de efter den nye persondatalov, har skullet slette alle oplysninger om tidligere sager og klienter.

- Vi sidder ikke inde med redskaberne til at gå ind og foretage sig det helt store i det her. Så beror det ligesom på myndighedernes vurdering af, om de synes, det har haft en betydning for sagerne. Det kan man måske godt være en lille smule utryg ved.

Derfor mener han, der skal reageres på selv den mindste snert af en fejl.

Hvis der i gennemgangen bliver opdaget manglende oplysninger, bliver den tidligere forsvarer kontaktet.

Rigsadvokaten åbner op for, at der i sidste ende måske er sager, der skal genoptages, og selvom fejlen i systemet er rettet, forholder formanden for strafferetsudvalget sig med en vis skepsis over for, hvordan man vil opfatte den slags beviser i fremtiden.

- Det er ret tankevækkende, fordi vi er tilbøjelige til at tilægge beviser som særligt disse en enorm høj validitet. Det er ikke noget, vi som sådan stiller spørgsmålstegn til. De bliver betragtet som nærmest objektive, siger Karoline Norman.

Facebook
Twitter