Kenneth husker tydeligt den første gang. Mindet fra barndommen står klart i hans hukommelse, selvom han i dag er 47 år.

Han sidder i en høj stol sammen med sin mor og far under aftensmaden. Moren hælder noget mad op på tallerkenen til ham. Men maden falder ikke i Kenneths smag, og han skubber den væk.

- Så giver min far mig en på hatten, så jeg falder ned fra den høje stol. Jeg vil tro, jeg var en fire-fem år, siger han.

Mindet fra de spæde barneår går igen i Kenneths erindringer. For volden gentog sig igen og igen i barndommen, fortæller han.

- Det, jeg oplevede, var jo at få korporlige tæsk flere gange om dagen. Også med genstande, bælter, træbøjler og alt muligt andet. Ja…

Ifølge Kenneth var det hans far, der stod bag volden, der fik stor betydning for hans liv sidenhen. For volden gjorde, at han havde svært ved at følge med i skolen og havde svært ved at få kammerater.

Tævede skolekammerater

I skoletiden blev han ofte mobbet. Men Kenneth oplevede, at hvis han gav skolekammeraterne nogle tæv, så stoppede mobningen.

- Så tænkte jeg: Okay, det virker åbenbart det her.

Du blev selv voldelig?

- Jeg blev selv voldelig, ja. Min måde at tænke på. Min måde at agere på. Den er blevet formet af mit barndomshjem, siger han.

I dag arbejder han med at få ryddet op i fortiden, som han selv udtrykker det. For volden tog han med ind i sit voksenliv. Her blev volden og en mistro til autoriteter afgørende for, at Kenneth anlagde en kriminel løbebane. Han stiftede bekendtskab med bandemiljøer. Han blev hooligan.

Røg et år i Vestre for vold

Senere kæmpede han også med et alkoholmisbrug og stoffer. Det hele kulminerede, da Kenneth røg bag tremmerne i Vestre Fængsel. Et års fængsel lød dommen på, efter at han havde overfaldet sin daværende kæreste.

- Og det kendetegner hele mit liv. Der har været sådan en rød tråd af vold, siger han i dag.

En undersøgelse fra Børnerådet, som DR Nyheder bringer i dag, viser, at 29 procent af børn i 9. klasse har oplevet vold i hjemmet det sidste år. Tallene overrasker Kenneth.

- Jeg tænker, at det er alt for mange. Det burde ikke være nødvendigt, at så mange børn skal opleve vold. Vi bryster os af, at vi er et meget oplyst og meget civiliseret samfund. Det synes jeg jo ikke, vi er, når så mange børn oplever vold, siger han.

Det hele ændrede sig for Kenneth for to et halvt år siden. Her greb han telefonrøret og ringede til en misbrugskonsulent. Kort efter sad han til sit første møde hos Anonyme Alkoholikere. Det har ændret hans liv for altid, siger han i dag.

- Det vigtigste for mig er nu, at jeg ikke er voldelig, og at jeg får formidlet til min søn, at det ikke er en løsning at begynde at slå. Og så er det vigtigt at formidle til andre, at der er et sted, man kan gå hen og få hjælp, siger Kenneth.

Kenneth har ikke ønsket at få bragt sit efternavn i forbindelse med interviewet, men DR Nyheder kender hans fulde identitet.

Du kan se mere om emnet, når DR2 mandag aften klokken 21.30 sender dokumentaren "Vejen væk fra volden", der undersøger, hvad der sker, når børn udsættes for fysisk og psykisk vold.