Kig op og let på speederen: Nu går flere kommuner i gang med at sænke fartgrænsen i byerne

Vejskilte med 50-grænse skal i nyt forsøg erstattes af skilte med 40 for øget trafiksikkerhed. I København vil man også sænke farten af hensyn til klimaet.

I en ny forsøgsordning i 16 kommuner vil man sænke hastigheden fra 50 til 40 kilometer i timen i udvalgte områder. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Nu skal bilister i 16 af landets kommuner snart lette på speederen, når de kører i udvalgte byzoner.

I en forsøgsordning har kommunerne fået lov til at sænke lokale hastighedsgrænser fra 50 til 40 kilometer i timen på udvalgte strækninger i byområder - uden at spørge politiet om lov, og så længe det ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

Den lavere hastighed skal gøre vejene sikrere.

En af de kommuner er Aalborg, hvor de allerede i år indfører nedsatte fartgrænser på en række udvalgte veje. Blandt andet i den lille landsby Gunderup.

Her har de 123 indbyggere i flere år arbejdet for at få sat farten ned. Én af dem er lagerarbejder Per Stig Larsen, der bor lige ud til den store vej, der går igennem byen. Lige i svinget.

Per Stig Larsen håber, at bilerne vil overholde den kommende fartgrænse.

- Især lastbilerne er lidt for friske på speederen ind igennem byen. Vi har hørt dem bremse så hårdt, at dækkene fløjtede. For et par år siden fik en vogn luft under hjulet i svinget, fordi han kørte så stærkt, og min kones bil er blevet påkørt, mens hun sad i den, fortæller Per Stig Larsen.

Det har skabt utryghed for børn og voksne.

- Det vil være rigtig dejligt, hvis det lykkes at få sat hastigheden ned, så det bliver mere sikkert. Forhåbentlig bliver der mere ro, og vi har også nemmere ved at komme ud fra vores indkørsel, siger Per Stig Larsen.

Efter planen skal alle veje i landsbyen Gunderup nær Aalborg skiltes med 40 kilometer i timen. Foto: Janus Benjamin Jacobsen (DR)

Sikre skoleveje og tryghed

Aalborg Kommune har fået henvendelser fra indbyggerne, og kommunen har haft et generelt ønske om at skabe tryghed, sikre skoleveje og en mere tilgængelig bymidte.

Derfor har kommunen udvalgt flere strækninger inde i midtbyen omkring skoler og offentlige institutioner og på strækninger med mange cyklister. Derudover er to landsbyer foruden Gunderup med i planen over, hvor hastigheden skal sættes ned.

Det fortæller Jan Nymark Thaysen, der er rådmand for By og Land-afdelingen.

- Vi ved, at hastigheden har været til stor gene for mange borgere og har skabt utrygge forhold. Hvis vi kan komme dem i møde, vil vi gerne det. Det er vigtigt at kunne færdes på en ordentlig måde og skabe bedre forhold i trafikken, siger Jan Nymark Thaysen.

Inden udgangen af 2022 har Aalborg Kommune sat skiltning op på alle de udvalgte strækninger, hvor hastighedsgrænsen skal sættes ned.

Flere formål og flere veje

I Københavns Kommune er de længere. Her skal der stemmes om fartnedsættelse allerede på mandag, og man går også skridtet videre.

Forslaget i hovedstadskommunen er, at der i hele indre by maks må køres 30 kilometer i timen. I den ydre del af kommunen hedder det 40 kilometer i timen, og på enkelte store veje bevares skiltene med 50.

Det skal gælde i hele Københavns Kommune, for her er øget trafiksikkerhed ikke det eneste formål, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfoed (Ø).

- Vi vil gerne sænke hastigheden, fordi det kan være med til at nedbringe CO2-udslippet. Vi får bedre byrum, færre alvorlige trafikulykker, mindre luftforurening og støjgener, siger Line Barfoed.

På den måde er hastighedsnedsættelserne både en del af forsøgsordningen og en del af en aftale om at nedbringe CO2.

I Københavns Kommune færdes bilister, cyklister og fodgængere tættere på hinanden i trafikken.

Trafiksikkerhed og bilister

Hos FDM, som er en interesseorganisationen for bilister, mener man, at forsøgsordningen kan give meget fin mening set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Men det skal gøres de rigtige steder og ikke bare være en generel hastighedsnedsættelse, siger chefkonsulent Dennis Lange.

- De enkelte kommuner skal konkret tage stilling til, i hvilke områder der er særlige behov. I et villakvarter eller foran en skole eksempelvis. Den måde, Københavns Kommune vil gøre det på, er forkert. Forsøgsordningen lægger ikke op til at sætte hastigheden ned i hele kommunen, siger Dennis Lange.

- Det handler mere om en politisk modvilje mod biler og om at forsøge at sætte bilerne ud, mener han.

Kritikken bider imidlertid ikke på teknik- og miljøborgmester Line Barfoed.

- FDM har som opgave, at de gerne vil have, at bilerne kan komme til så mange steder som muligt. Vi har valgt at bruge de regler, der er kommet fra Christiansborg, og så må FDM tale med Christiansborg, hvis de mener, at reglerne skal laves om igen. Vi kommer ikke til at lave om på dem.

Hvis forslaget om hastighedsnedsættelser bliver stemt igennem på mandag, begynder kommunen med at sætte farten ned i Valby, og derpå rulles tiltaget ud over resten af byen løbende over de næste år.

DR Nyheder har været i kontakt med syv af de 14 andre kommuner, der er med i forsøgsordningen, og her skal de først i gang med at se på konkrete vejstrækninger og økonomien i det hele.

Det gælder blandt andet i Furesø Kommune, hvor vejingeniør Anne Lisbeth Sørensen fortæller, at man for nuværende har udset sig tre zoner, hvor fartgrænserne skal ned.

- Vi skal som det første lave nogle hastighedsmålinger, så vi kan se, hvor der helt præcist i de områder er behov for at lave ekstra hastighedsdæmpende foranstaltninger som skilte, chikaner og vejbump. Det sker allerede i år. Først i 2023 går vi fysisk i gang med arbejdet, for vi har ikke fået pengene bevilget til det her endnu, siger Anne Lisbeth Sørensen.