Kilder: NSA snagede i det danske milliardindkøb af kampfly

Efterretningstjenesten NSA spionerede mod europæiske konkurrenter til amerikanske kampfly, erfarer DR Nyheder.

USA's formodede spionage skete ifølge DR Nyheders oplysninger gennem et samarbejde mellem NSA og FE. (Foto: Mads Claus Rasmussen. Grafik: Mads Peter Ogstrup Nielsen)

Europæiske kampflyproducenter var et hovedmål for den amerikanske spionage, som en intern whistleblower fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) omkring 2015 beskrev i et antal rapporter til FE’s ledelse.

Det erfarer DR Nyheder fra flere af hinanden uafhængige kilder, som har haft indsigt i rapporterne.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA brugte ifølge kilderne et samarbejde med FE om at tappe danske internetkabler for informationer til at spionere mod blandt andet det europæiske kampfly Eurofighter, det svenske Gripen-kampfly fra Saab og den danske forsvarsvirksomhed Terma, der leverer komponenter til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter F-35.

Den formodede spionage er ifølge DR Nyheders oplysninger sket gennem et ekstremt avanceret spionprogram, som NSA og FE bruger til at søge efter for eksempel telefonoplysninger eller indhold i mailkorrespondancer.

- De er dybt inde og grave i nogle danske industrihemmeligheder, hvilket normalt er det, vi beskylder kineserne for at gøre hele tiden, siger efterretningsforsker Tobias Liebetrau fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

    Spionage i indkøbets slutfase

    NSA’s formodede spionage skete ifølge DR Nyheders oplysninger på et afgørende tidspunkt i Danmarks militære milliardindkøb, hvor politikerne på Christiansborg skulle beslutte, hvilken type kampfly der skulle erstatte den aldrende flåde af F-16-kampfly.

    USA havde to kampfly med i opløbet – Boeings Superhornet og Lockheed Martins Joint Strike Fighter F-35 – som var oppe imod det europæiske Eurofighter og svenske Saabs kampfly Gripen.

    I maj 2016 oplyste den daværende danske regering, at det var blevet besluttet at købe 27 F-35-fly, hvis indkøbspris dengang lød på omkring 16 milliarder kroner.

    - F-35 har det største potentiale for at fremme danske interesser både sikkerhedspolitisk og militærstrategisk, sagde daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) ved et pressemøde om kampflyindkøbet i maj 2016.

    Klar interesse i indblik hos konkurrenter

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at fastslå, præcis hvad den amerikanske efterretningstjeneste forsøgte at opnå ved at spionere mod de europæiske kampflyvirksomheder.

    Men amerikanerne kan have haft en klar interesse i at få så mange oplysninger som muligt om konkurrenterne til de amerikanske kampfly og om den danske beslutningsproces, vurderer professor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet.

    - Danmark står i en situation, hvor man skal træffe beslutning om, hvorvidt man vil købe et amerikansk fly, et europæisk fly eller et nordisk fly i form af det svenskproducerede Saab-fly, siger Jens Ringsmose, der har forsket i kampflyindkøbet.

    - Og landene og producenterne gør, hvad de kan, for at fremme de forskellige flys chancer for at vinde konkurrencen.

    - Understøtte egen industri

    NSA er tidligere blevet taget i at spionere mod samarbejdspartneres forsvarsindustri, herunder europæiske Eurocopter og EADS, som nu hedder Airbus.

    Men det er alligevel overraskende, at NSA bruger det dansk-amerikanske samarbejde til at spionere mod det danske kampflyindkøb, vurderer efterretningsforsker Tobias Liebetrau.

    - Det leder jo tanken henimod, at amerikanerne kan have brugt det her til at understøtte deres egen industri i forhold til produktion og salg af kampfly, og det er superkritisabelt og virkelig noget, der overrasker mig, siger han.

    Det er også i dét lys, efterretningsforsker ved Lunds Universitet Tony Ingesson ser den amerikanske spionage mod svenske Saabs Gripen-kampfly.

    - Der har været et konkurrenceforhold mellem svenske og amerikanske kampfly i en række forskellige kampflyindkøb. Det kan ikke udelukkes, at det kan være sådanne rent økonomiske interesser, som har spillet en rolle i det her, siger den svenske forsker til SVT, der dækker sagen i samarbejde med DR Nyheder.

    Svenske Saab ønsker ikke at kommentere DR Nyheders oplysninger om amerikansk spionage mod Gripen-kampflyet, men medgiver på et generelt plan, "at en række aktører rundt omkring i verden viser interesse for svensk, højteknologisk industri".

    - Vi er udmærket klar over dette og har længe haft et omfattende sikkerhedsarbejde for at forhindre, at strategisk information ender i de forkerte hænder, udtaler Saab i en kommentar til SVT.

    FAKTA: Sådan fungerer selektorer

    • Efterretningstjenesterne trækker enorme mængder data ud af internetkabler.

    • Derefter bruger efterretningstjenesterne selektorer til at finde frem til oplysninger, de kan bruge i deres arbejde.

    • En selektor kan for eksempel være en e-mailadresse, et telefonnummer eller identifikationsnummeret på en telefon.

    • Selektorerne bliver lagt ind i et program, der i døgndrift og automatisk gennemsøger de enorme informationsmængder.

    • Søgeresultatet kan blandt andet være indholdet af chat- og mailsamtaler eller oplysninger om, hvor folk befinder sig.

    • Målet er at afdække, hvordan, hvornår, med hvem, om hvad og hvor en person kommunikerer.

    En kæde af lande

    Danmarks kampflyindkøb er ifølge Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet blot en dråbe i vandet sammenlignet med de gigantiske ordrer, som en lang række andre lande indgår på kampflyområdet.

    - Men alligevel har det nok været vigtigt for amerikanerne at sælge til os, fordi man har en kæde af lande, man gerne vil sælge til, og man skal helst sikre sig, at den kæde ikke bliver brudt. Så man skal helst undgå, at en lille, tæt allieret som Danmark for eksempel kunne finde på at vælge Eurofighter eller Saab eller noget andet, siger han.

    DR Nyheder har bedt om interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S), Terma, tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, den hjemsendte indhentningschef fra FE, konstitueret FE-chef Svend Larsen og NSA.

    Ingen af dem ønsker at stille op til interview om sagen.

    Eurofighter har ikke besvaret en henvendelse fra DR Nyheder.

    Den hjemsendte FE-chef Lars Findsen, der stod i spidsen for efterretningstjenesten fra 2015 til august i år, udtaler i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at han med ro imødeser enhver undersøgelse af sagen.

    Mere fra dr.dk

    Facebook
    Twitter