Der er tale om "misinformation".
Anklagerne er "grundløse", "krænkende", og de "tilsværter" et helt normalt samarbejde mellem Danmark og Kina.
De hårde gloser stammer fra den kinesiske ambassade i Danmarks kommentar til den hidtil hårdeste kritik af Kina i en ny rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Mens Rusland stjæler rampelyset som den store aggressor på den internationale scene, konkluderer FE, at Kina trækker i trådene fra skyggerne. Både i Ukraine, ved store investeringer rundt om i verden, og herhjemme, hvor truslen fra kinesisk spionage ikke til at undervurdere.
- Kinas indsats udgør den største trussel mod dansk forskning, innovation og teknologi, skriver efterretningstjenesten i den årlige rapport, som tegner den lige linje mellem dansk-kinesiske forskningssamarbejder eller kinesiske investeringer i Danmark og Kinas militære oprustning op i umiskendelige vendinger.
Danmark fører an
Andreas Bøje Forsby, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har knap tal på, hvor mange gange, han har bladret frem til kapitlet om Kina i en FE-rapport som den, der landede i denne uge. Han bemærker, at tonen er skærpet - igen, igen, som han påpeger - og han undrer sig ikke over det bastante kinesiske svar.
Ordvalget ligner tværtimod i påfaldende grad det, der som regel bliver videreformidlet fra Beijing, og det er på sin vis bemærkelsesværdigt i sig selv, for få lande er kritiske overfor Kina i samme grad som Danmark.
- Danmark fører an i EU-sammenhæng, i forhold til hvor skarpt vi trækker tingene op, siger Andreas Bøje Forsby.
Han påpeger dels flere retoriske opjusteringer fra FE's side, men også at statsminister Mette Frederiksen (S) mildest talt ikke lagde fingrene imellem, da hun i sidste uge koblede Kina til en "mørk alliance" mellem Rusland, Nordkorea, Iran og slagkraftige terrororganisationer.
- Mon ikke kineserne har svært ved at forstå, hvordan de kan blive rost for deres samarbejdsvilje af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen (M), red.) for deres rolle i forhandlingerne om det meget omtalte skib Yi Peng 3, og samtidig skal lægge ryg til hårdhændet kritik og høre på statsministeren tegne et dystert billede af verdenssituationen, hvor Kina også bliver fremhævet som en stat, der underminerer demokratiske værdier, siger Andreas Bøje Forsby.
Det interessante er, at Beijing, indtil videre, tilsyneladende accepterer, at der bliver talt med to tunger fra København, mener han.
- Det vidner også om, at Kina for tiden er villig til at strække sig relativt langt for at undgå at støde europæerne fra sig, siger Andreas Bøje Forsby.
De røde linjer
Fra kinesisk side er der imidlertid ingen slinger i valsen, når det gælder budskabet til Danmark.
Mette Thunø, som er lektor i Kinastudier ved Aarhus Universitet har også læst svaret fra den kinesiske ambassade, og hun hæfter sig ved den anden, sidste del af det.
Den handler om Ukraine, og det er påfaldende, for kineserne kunne have valgt at gå i rette med andre ting i rapporten - for eksempel kritikken af den kinesiske ageren i forhold til Taiwan, mener hun.
- Deres prioritering er interessant og vidner om, at Ukraine-krigen lige nu i kinesernes øjne definerer spillepladen mellem EU og Kina, og det er de tilsyneladende ikke ligeglade med, siger hun.
- Halvdelen af deres svar er lige præcist på Ukraine-krigen, de vil tilsyneladende gerne gøre opmærksom på, at Kina agerer indenfor de røde linjer, der er sat op fra Washingtons side, og for eksempel understreges det, at Kina overholder alle de forskellige regler om eksport af våben, uddyber Mette Thunø.
'De ved, hvad vi vil høre'
Et lille, ikke helt subtilt, signal toner frem i det, at kineserne fortsat kalder krigen i Ukraine for en "krise" og ikke en krig.
Men, påpeger Mette Thunø:
- De forsøger i kommentaren at balancere det forhold, at de via Rusland er involveret i krigen i Ukraine og samtidig ønsker at bevare adgang til det europæiske og amerikanske markeder.
Hun påpeger, at Vesten stadig er helt essentiel for Kinas økonomi og for at Kina har adgang til den nyeste teknologiske udvikling.
- Kina befinder sig i en økonomisk afmattende situation - der er ikke så meget gang i det kinesiske forbrug - og den kinesiske politiske top prøver lige nu at skabe mange forskellige typer af økonomiske incitamenter for at få økonomien op i gear igen.
- Derfor vil kineserne nødigt se, at vores opfattelse af Kinas involvering i krigen i Ukraine yderligere får Danmark og EU til at indføre for eksempel toldsatser eller sanktioner mod kinesiske varer, forklarer Mette Thunø.
Andreas Bøje Forsby fra DIIS tilslutter sig langt hen ad vejen den analyse, men understreger samtidig, at der også ligger en kalkuleret kinesisk strategi bag italesættelsen af de røde linjer.
- De ved godt, hvad man gerne vil høre, og hvilke tangenter, de skal trykke på, siger han og uddyber:
- Kineserne ved, at dét, der optager EU, er krigen i Ukraine og den rolle, Kina spiller ved at understøtte Ruslands krigsmaskine.
DR har forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) uden held.
Udenrigsministeriet henviser til Forsvarsministeriet, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) heller ikke har haft mulighed for at forholde sig til den kinesiske trussel og i stedet henviser til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvad angår det danske forsvar mod kinesisk spionage og lignende.