Kirkeminister klar til at gribe biskoppers opfordring: Det skal være slut med at diskriminere kvindelige præster

Alle Danmarks biskopper bakker op om at fjerne reglen, der "har udlevet sig".

Man skal ikke længere kunne vælge en præst fra alene på grund af køn, mener landets biskopper. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Ritzau Scanpix)

Det skal ikke længere være tilladt for menighedsråd at fravælge kvindelige præster på grund af deres køn.

Sådan lyder det i dag fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), efter alle 12 biskopper har sendt en opfordring til Kirkeministeriet om at ophæve den såkaldte undtagelsesbestemmelse i Ligebehandlingsloven for folkekirken.

- Jeg vil meget gerne tage imod opfordringen til at få undtagelsen afskaffet, så der i fremtiden ikke længere er mulighed for at diskriminere på køn, når man ansætter i den danske folkekirke.

I dag er der en paragraf i Ligebehandlingsloven, der undtager ansættelse af præster.

Det er flere måneder siden, at DR kunne fortælle om kønschikane i folkekirken. Dengang sagde kirkeministeren, at hun vil ændre reglerne, hvis folkekirken sendte et klart signal om, at det er noget, den ønsker. Den opfordring kan kirken nu siges at have taget til sig.

Siden historien kørte i slutningen af august, har Ane Halsboe-Jørgensen brugt tiden på at snakke med grupper, for hvem paragraffen er vigtig - blandt andre Indre Mission.

- Men jeg lytter til biskopperne, der i dag er kommet med et fælles udspil. Nu er de klar, og så skal de vide, at jeg også er klar, siger kirkeministeren.

Forældet regel

Alle Danmarks biskopper er enige om at ville afskaffe undtagelsen, så det står helt klart, at kvinder og mænd har lige adgang til at søge jobbet som præst, siger Peter Birch, der er biskop for Helsingør Stift.

- Vi vil gerne understrege, at præster ansættes i folkekirken på baggrund af deres teologiske og personlige kvalifikationer og ikke på grund af køn, siger han.

Det er efterhånden 75 år siden, at den første kvinde blev præst i folkekirken i Danmark, men fordi debatten kører nu, er det på tide at få afskaffet paragraffen, siger Peter Birch, der mener, at den i bedste fald er irrelevant og i værste fald kan lede tankerne hen på kønsdiskrimination.

- Undtagelsesbestemmelsen har udlevet sig selv, den er ikke længere relevant, men kan måske sende et uhensigtsmæssigt signal om, at vi tillægger køn en betydning.

Både biskoppen og ministeren lægger vægt på, at der stadig vil være frit præstevalg, hvis reglen bliver ændret.

Når det ikke inden valget

Selvom Ane Halsboe-Jørgensen ikke tøver med at ville ændre paragraffen, vil hun ikke gøre det inden valget i morgen.

- Jeg kommer ikke til at ændre en så vigtig paragraf, vi har haft i omkring 50 år, midt i en valgkamp.

Derfor kræver det, at hun bliver genvalgt og genindsat som kirkeminister, hvis hun skal komme i mål med ændringen.

Ane Halsboe-Jørgensen ønsker heller ikke at se på muligheden for at ophæve samme bestemmelse hos andre trossamfund.

- I folkekirken har vi længe haft kvindelige præster, og det er godt. Men det er ikke alle trossamfund, som har haft det, og det skal respekteres, siger hun.

Ligehandlingsloven stammer fra 1978. Den forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til vilkår for ansættelse.

Alle trossamfund blev dog fritaget for at skulle følge loven, idet man under udarbejdelsen blev opmærksom på, at det i nogle trossamfund kunne være i strid med Grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed.