Kirsten og Poul vil lave en fremtidsfuldmagt: Man kan blive en grøntsag på et splitsekund

Nu kan du bestemme, hvem der i fremtiden skal tage beslutninger på dine vegne, hvis du for eksempel bliver dement.

Kirsten og Poul Kjeldsen elsker at passe deres have. Men hvis én af dem skulle ende på plejehjem på grund af sygdom eller en ulykke, vil de være sikre på, at den anden kan sælge deres fælles hjem og flytte til noget mindre. (Foto: Jonas Gravgaard © dr)

Når det om få dage bliver muligt at oprette en såkaldt fremtidsfuldmagt over nettet, vil Kirsten og Poul Kjeldsen være nogle af de første, der sidder klar med deres Nemid.

- Vi vil gerne have sikret hinanden, når vi nu bliver ældre, og der er risiko for at blive dement eller syg, forklarer Poul Kjeldsen, der har været gift med Kirsten i 36 år.

Det er også for helt almindelige unge mennesker, der lever i et parforhold.

Justitsminister Søren Pape Poulsen

Ægteparret, der bor i Hadsten syd for Randers, har besluttet, at de vil registreres som hinandens fremtidsfuldmægtige. På den måde vil de hver især kunne tage beslutninger på den andens vegne, hvis det en dag skulle blive nødvendigt på grund af for eksempel sygdom eller en trafikulykke.

Kirsten Kjeldsen, var ikke i tvivl, da hun hørte, at den nye lov om fremtidsfuldmagter var undervejs.

- Uheld kan ramme alle. Man kan ryge i koma, blive en grøntsag, der ikke er ved sine fulde fem, på et splitsekund. Vi kender ikke dagen i morgen - om vi er sunde og raske. Så jeg synes, det er en rigtig vigtig ting at tage en beslutning om, siger hun.

Kan sælge din bil og tjekke din lægejournal

Loven træder i kraft på fredag den 1. september og giver mulighed for, at danskere over 18 år kan udpege én eller flere fremtidige repræsentanter; såkaldte fremtidsfuldmægtige.

De skal tage sig af ens økonomiske og personlige forhold, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det.

Samtidig åbner et nyt fremtidsfuldmagtsregister, hvor man kan oprette fremtidsfuldmagten digitalt.

For at fuldmagten skal være gyldig, skal man også forbi en notar, som blandt andet skal sikre, at man ikke opretter fuldmagten under pres fra andre.

Også for de unge

Fremtidsfuldmagterne kan eksempel være relevant for danskere med begyndende demens, forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen.

- Det er en god mulighed, hvis man ved, at man om et år eller to kan være i en situation, hvor man ikke længere er frisk. Så kan man sikre sig hundrede procent, at der er styr på det, så man ikke ender i panikløsninger, siger ministeren.

Han sammenligner fremtidsfuldmagten med at lave et testamente.

- Det er også for helt almindelige unge mennesker, der lever i et parforhold. Hvis de kommer ud for en ulykke, og der sker noget grimt med en af dem, så er man fra dag ét sikker på, at man kan agere, og at den anden kan tage over.

Det er Statsforvaltningen, der vurderer, om hele- eller dele af fremtidsfuldmagten skal træde i kraft, hvis det engang skulle blive relevant. Det sker blandt andet på baggrund af en lægeerklæring.

Frygter at blive bundet til huset

For ægteparret i Hadsten har overvejelserne rumsteret længe, forklarer Poul Kjeldsen. Hans egen far endte sine dage som dybt dement.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan han til sidst sad helt uden at kunne sige et ord. Hvis jeg skulle være så uheldig også at blive ramt af det, så ville Kirsten stå i en situation, hvor det vil være rigtig svært for hende at holde haven, huset og de andre ting, vi sammen har været så glade for.

Så var det lige pludselig, det gik op for os, at man faktisk ikke har nogen sikkerhed. At man kan komme frygteligt galt afsted, hvis ikke man har noget på skrift fra hinanden.

Kirsten Kjeldsen, Hadsten

Derfor tog de for nylig kontakt til en jurist for at forhøre sig om mulighederne for at sælge deres parcelhus, hvis den ene af dem skulle blive for syg eller invalideret til selv at kunne give samtykke til det.

- Så var det lige pludselig, det gik op for os, at man faktisk ikke har nogen sikkerhed. At man kan komme frygteligt galt afsted, hvis ikke man har noget på skrift fra hinanden, siger Kirsten Kjeldsen

Fremtidsfuldmagten skal derfor sikre, at ingen af de to bliver stavnsbundet, forklarer hun.

- Hvis ikke jeg har Pouls samtykke om, at det er okay, at jeg sælger huset, så kan det blive rigtig svært. Og så kan man ende i den ulykkelige situation, at man først kan komme videre i sit liv, når den anden ikke er her mere. Så ville man blive ramt to gange.

Bedre end almindelige fuldmagter

I dag kan man lave en almindelig fuldmagt eller en såkaldt generalfuldmagt, hvis man for eksempel vil give andre lov at stå for ens bankforretninger.

Modsat de nye fremtidsfuldmagter skal den slags fuldmagter hverken registreres et centralt sted eller sættes i kraft af myndighederne. I princippet kan sådan én været skrevet på en krøllet lap papir, som man opbevarer i skuffen derhjemme.

Men dén løsning er langt fra problemfri, og derfor har der i den grad været behov for et alternativ, lyder det fra både Hjerneskadeforeningen og Alzheimerforeningen.

- Vi har eksempler på, at bankerne ikke har villet acceptere en generalfuldmagt. Også selvom du har udfyldt den på den fuldstændig rigtige måde og har overdraget den til dine pårørende, siger Nis Peter Nissen, der er direktør hos Alzheimerforeningen. Han opfordrer alle med en demenssygdom til i god tid at overveje at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hos bankernes brancheorganisation, Finansdanmark, erkender man, at det rundt omkring i filialerne kan være svært at bedømme gyldigheden af de almindelige fuldmagter.

Organisationens juridiske direktør, Kenneth Joensen, mener, at den nye ordning vil gøre både bankernes og kundernes liv lettere.

- Udfordringerne har været, at vi har set nogle meget forskellige fuldmagter. Og derfor har det været vanskeligt altid at vurdere, hvornår noget var godt nok, og hvornår det ikke var. Nu får vi en fælles ramme, og det er vi rigtig glade for, siger han.

Poul Kjeldsen er 62 år og arbejder til daglig som håndværker. Kirsten Kjeldsen er 56 år og teknisk tegner. Sammen har parret tre voksne børn. (Foto: Jonas Gravgaard © dr)

Som at tage stilling til organdonation

Hos Ældresagen anbefaler konsulent Ingrid Stokholm Lauridsen, at man løbende tager indholdet af sin fremtidsfuldmagt op til revision frem til det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen eventuelt måtte sætte den i kraft, fordi man ikke længere kan tage vare på sine egne forhold.

Indtil da kan du nemlig selv ændre og tilbagekalde fremtidsfuldmagten. Hvis først fuldmagten blevet sat i kraft, kan den kun ændres og tilbagekaldes, hvis Statsforvaltningen vurderer, at du er i stand til at forstå betydningen af det.

Ingrid Stokholm Lauridsen foreslår, at man for eksempel genovervejer de grundlæggende spørgsmål bag fuldmagten hvert femte år.

- Gælder den de områder, du ønsker, den skal gælde? Og er det stadigvæk de personer, du ønsker, skal være fremtidsfuldmægtige?, uddyber hun.

Hun mener også, at man, som Kirsten og Poul Kjeldsen, bør søge juridisk hjælp til at få udformet fremtidsfuldmagten, når man opretter den. På den måde er man mere sikker på, at dét, man ønsker, rent faktisk også er det, der kommer til at ske i fremtiden.

I Hadsten mener ægteparret selv, at det først og fremmest handler at få taget stilling og vælge, hvem af ens pårørende, der skal varetage ens interesser, hvis det en dag skulle blive aktuelt.

- Jeg synes, det er ligeså vigtigt at træffe sådan en beslutning her som at tilmelde sig organdonationsregistret: At man selv tager en beslutning om, hvad der skal ske, og ikke lader det være overladt til ens efterladte, siger Kirsten Kjeldsen.

Her gælder fremtidsfuldmagten ikke

En fremtidsfuldmagt er en frivillig ordning og et alternativ til det offentligt fastsatte værgemål og til en almindelig fuldmagt, som man kan oprette efter Aftaleloven.

  • Du bliver ikke frataget din personlige handlefrihed, hvis Statsforvaltningen vurderer, at din fremtidsfuldmagt skal træde i kraft.
  • Den eller de personer, du på forhånd har udpeget som dine fremtidsfuldmægtige, kan ikke tvinge dig til at udføre eller undlade en bestemt handling.
  • Du kan heller ikke give din fremtidsfuldmægtige mulighed for at optræde eller handle på vegne af dig, hvis man ifølge loven ikke kan lade sig repræsentere på et særligt område.
  • En fremtidsfuldmægtig vil for eksempel ikke kunne indgå ægteskab eller oprette testamente på vegne af dig eller bestemme, at du skal flytte på plejehjem.
  • Kilde: Justitsministeriet. Du kan læse mere i ministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter