En række af landets mest erfarne kirurger tager nu bladet fra munden og kræver et opgør med nogle af de rettigheder, kræftpatienter har fået i de senere år.

Det drejer sig blandt andet om de maksimale ventetider for undersøgelse og behandling, der er gældende for stort set alle kræftformer.

De lovbestemte ventetider tager nemlig slet ikke hensyn til, om kræftsygdommen er tidskritisk eller ej, lyder det fra overlæge Jens Hillingsø, der er formand for Dansk Kirurgisk Selskab og chef for Afdelingen for Organkirurgi og Transplantation på Rigshospitalet.

- Det betyder, at der ikke kan prioriteres mellem kræftpatienter, og at mange patienter med alvorlige lidelser, men ingen kræftdiagnose, må vente alt for lang tid på behandling, siger han.

Hospitalerne er i øjeblikket hårdt pressede af mangel på arbejdskraft, og inden for få år ventes trykket på afdelingerne at stige endnu mere, fordi antallet af ældre med behov for behandling vokser.

Det er kun få uger siden, at en opgørelse fra Region Midtjylland afslørede alvorlige problemer på en lang række hospitalsafdelinger og direkte livstruende forhold for patienter, der venter på for eksempel udredning.

Alene det aktuelle pres på hospitalsvæsenet betyder ifølge Jens Hillingsø, at det mange steder i landet i lange perioder er stort set umuligt at få foretaget en operation på et offentligt hospital, med mindre ens lidelse er akut livstruende eller kræft.

- Derfor er vi nødt til at gøre opmærksom på, at der findes patienter, som ikke får den behandling, der kunne gavne deres livskvalitet, funktionalitet og sociale formåen, siger Jens Hillingsø.

Ventetid krævede ekstra operation

I foråret frygtede Bjarne Standqvist fra Aalborg for sin nyrefunktion.

Han var klarmeldt til at få en ny nyre fra sin kone, men kunne ikke få en tid på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg spurgte ind til, hvorfor det kunne være sådan. Forklaringen lød, at kræft er førsteprioriteten på alt, og den type patient ligger på alle operationsstuer, siger Bjarne Strandqvist.

Han ventede fem måneder, før han fik sin nyretransplantationen, men var i mellemtiden nødt til at blive indlagt for at få indopereret en slange i bughulen.

Og lige op til nyretransplantationen måtte han indlægges i ti dage, fordi han blev dårlig.

- Det var ret forfærdeligt. Jeg fik det dårligere og dårligere fysisk og vidste godt, at min nyrefunktion gik nedad:

- Det er jo spild af ressourcer, at jeg ender med at skal have en ekstra operation. Hvis min nyreoperation var blevet lavet i tide, kunne jeg jo have undgået det, siger Bjarne Strandqvist.

Samtlige af landets cheflæger på de ti urologiske hospitalsafdelinger erklærer, at de er på linje med kirurgerne og opfordrer til en dialog om ændringer i de lovbestemte rammer for kræftbehandlingen.

Den nuværende situation i det danske hospitalsvæsen kalder på helt andre prioriteringer, end det er muligt at foretage i dag, lyder det fra Thomas Boserup Halphen, der er cheflæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og talsperson for cheflægerne.

- Vi mener, at kræft fylder for meget i sundhedsvæsenet i dag. Vi ved, at visse kræftformer, for eksempel prostatakræft, ikke altid er tidskritisk. Derfor vil nogen kræftpatienter kunne vente, mens andre kræftformer kræver hurtigere behandling, siger han.

Går I ikke ind og vil pille ved nogle af de vigtige rettigheder, som borgerne har fået over årene, og som faktisk har sikret en god behandling?

- Både og. Der er bred enighed om, at kræftpakkerne er en succes. Patienterne har fået nogle bedre forløb af det her, så det skal ikke skrottes. Men der er et tiltagende behov for at kigge på lovgivningen om maksimale ventetider.

- Og der er behov for at kigge på kræftpakkeforløbene set i lyset af den nuværende kapacitet i sygehusvæsenet. Fordi noget var rigtigt på et tidspunkt, kan det godt blive justeret, siger Thomas Boserup Halphen.

Cheflægerne på de urologiske afdelinger har sendt et brev til deres respektive sygehusledelser og koncerndirektionerne i de forskellige regioner for at indlede en dialog.

Ifølge Thomas Boserup Halphen bliver der lyttet, men det har endnu ikke ført konkrete ændringer med sig.

Ønske: Politisk opbakning

De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2021 blev fundet knap 47.000 nye kræfttilfælde herhjemme. Det er cirka fire procent flere end året før.

Og kræft er stadig en af de hyppigste dødsårsager i Danmark - omkring 16.000 danskere dør hvert år af kræft.

Overlæge Jens Hillingsø medgiver da også, at kræftpatienters rettigheder har været altafgørende for, at vi i dag betragter kræft som en akut sygdom, og at de har haft enorm betydning for mulighederne for at overleve en kræftsygdom.

- Men vi er i en anden situation nu med mange flere ældre og langt færre ansatte til at behandle dem. Vi ved, hvilke kræftformer der er tidskritiske. Vi ved, at de 14 dages maksimal ventetid er politisk bestemt og ikke nødvendigvis bestemt af sygdomsudviklingen, siger Jens Hillingsø.

Han peger pilen mod folketingspolitikerne.

- Vi kan prioritere bedre med de nuværende ressourcer, men vi har behov for politisk opbakning, siger overlægen.

I Aalborg kunne Bjarne Strandqvist mærke effekten af at få en ny nyre med det samme.

- Da jeg vågnede efter operationen, fungerede det godt med det samme. Og det er gået bedre og bedre siden. Derfor er det frustrerende, at jeg skulle vente fem måneder på det, siger han:

- Jeg kunne jo have været tilbage på arbejdsmarkedet tidligere.